Adgangslisten for 08/09 sæsonen, der allerede står fast:´
15: Grækenland
16: Bulgarien
17: Schweiz
18: Norge
19: Israel
20: Serbien
21: Danmark, bemærk i øvrigt at vores landshold (nr. 20 i Europa pt.) "blot" er rangeret på højde med vores klubhold.
22: Østrig
23: Polen
Næste sæson har vi altså 1 hold i Chl, 3 hold i Q1 til Uefacuppen, og 1 hold i Toto.
Som jeg ser det, er det ikke nødvendigvis et onde, at vores UEFA-hold indtræder allerede i q1, da det giver mulighed for flere point. Såfremt alle hold går videre, kan det kun være positivt.
Hvis man skal have flere end de 5 hold med, skal man helt op som nr. 8 på listen, hvilket er urealistisk.
Målet må derfor på sigt være 16. pladsen, der giver 2 hold i CHL-kvalifikationen.
22. pladsen og nedefter skal undgåes, da man her blot har 4 hold med: 1 i CHL, 2 i UEFA, og 1 i Toto, ligesom vi har haft i år.
DEN FLYDENDE LISTE, gældende for 09/10
Som man ser her:
http://www.xs4all.nl/ ~kassiesa/bert/uefa/data/method3/crank2008.html, er vi med årets hidtidige resultater pt. placeret på 19. pladsen på den flydende liste gældende for 09/10.
Nr 15: Bulgarien
Alle Bulgariens fire hold er slået ud, og deres samlede score på 23.166 står dermed fast. Året efter mister de en halvgod koefficient på 4.166, hvilket ikke bør ændre så meget rent stillingsmæssigt, da de har gode chancer for at leve op til den.
Nr. 16: Schweiz
Schweiz har pt. en score på 22.475 og har 2 af 4 hold tilbage.
Sejrene til både Basel og Zürich i går er talt med på Berts opdaterede liste, så det interessante er de fremtidige kampe:
Basel mangler Dinamo Zagreb ude (0 point, mit bud), Brann hjemme (2p(koefficientscore), og HSV ude (0p). Altså en samlet koefficientscore på 2, men med 6 point i UEFAcuppuljen, og dermed videre kvalifikation.
Zürich mangler Toulouse hjemme (1p), Spartak Moskva ude (0p) og Leverkusen hjemme (1p). Altså en samlet koefficientscore på 2, men med 5 point i UEFAcuppuljen, og dermed videre kvalifikation.
Holder mine forudsigelser får Schweiz altså yderligere 4 point/4 hold = 1 point + hvad de tjener yderligere efter puljespillet. Bulgarien bliver nok overhalet.
Nr. 17: Grækenland.
Grækerne har pt. en score på 21.997 og har alle 6 hold tilbage. Det er så mange, at jeg ikke orker en længere analyse, men de får stensikkert en del flere point, da der er muligheder for videre avancement i både CHL og UEFA-cuppen. Pointantallet skal godt nok divideres med 6, men alligevel.
Nr. 18: Norge.
Pt: 21.425 point og 2 af 5 hold tilbage.
Brann mangler Rennes ude (0p), Dinamo Zagreb hjemme (1p) og Basel ude (0p). Måske er jeg en tand for pessimistisk her. så lad os evt. give dem 2 point samlet. Jeg tror ikke på videre avancement fra UEFApuljen.
Rosenborg mangler Valencia ude (0p), Chelsea hjemme (1p) og Schalke ude (0p)
Det giver 1 yderligere point til koefficientlisten og en samlet score på 5 point i deres CHL-gruppe, hvilket betyder en fjerdeplads og slut med europæisk for i år.
Norge får altså yderligere 3 point/5 hold = 0,6 point og ender med 22.025.
Nr. 19: Danmark
Pt: 19.200 og 2 af 4 hold tilbage.
FCK mangler Panathinaikos hjemme (1p), Lokomotiv Moskva ude (0p), Atl. Madrid hjemme (1p) og Aberdeen ude (2p).
Samlet 4 point til koefficienterne og 5 point i puljen, hvilket muligvis giver avancement.
AAB mangler Anderlecht hjemme (1p), Tottenham ude (0p), Getafe hjemme (1p) og Hapoel Tel Aviv ude (1p).
Samlet 3 point til både koefficient og pulje, og sandsynligvis ingen videre kvalifikation.
Danmark får altså yderligere 7 point / 4 hold = 1,75 koefficientpoint og ender samlet på 20.950. + hvad FCK kan skrabe sammen i en eventuel videre kvalifikation.
Nr 20: Østrig:
Pt: 17.500, og 1 af 5 hold tilbage. De kan ikke realistisk nå at hente os.
Nr 21: Serbien.
Pt 16.750 og 1 af 4 hold tilbage
22: Israel.
15.250 og 1 af 4 hold tilbage.
23: Sverige
12.891 og 2 af 5 hold tilbage.
Eneste land herudover, der stadig har hold med i de europæiske turneringer er nr. 27 Kroatien med 10.958 point og Dinamo Zagreb tilbage af 3 hold.
Altså ender vi med meget stor sandsynlighed som nr. 19 gældende for 09/10 sæsonen.