UEFA har offentliggjort reglerne for næste års europæiske turneringer, og giver dermed svar på en række af de spørgsmål, der har været ifm. med den nye struktur, fremrykkede lodtrækningsdatoer osv.
Ift. CL er den største ændring at EL-vinderen nu seedes i 1.seedningslag i gruppespillet.
Ift. EL skal man derimod holde tungen lige i munden. I EL Mester-kvallen seedes holdene baseret på hvilken runde holdene er røget ud i CL Mester-kvallen. Ryger man ud i CL Q1 seedes man i EL Q2, ryger man ud i CL Q2 seedes man i EL Q3, og ryger man ud i CL Q3 seedes man i EL Q4. Rent praktisk betyder det at der EL Mester Q2 stort set vil være fri lodtrækning, da størstedelen af holdene kommer fra CL Q1. Ift. de danske hold, så betyder det f.eks. at Brøndby kan blive seedet i EL Q4, hvis de laver en overraskelse i CL Q2 og først ryger ud i CL Q3. Det vil deres koefficient ellers ikke række til. Samtidig må man dog sige at seedningen så generelt betyder en smule mindre i EL Mester-kvallen, da der ville kunne være meget stærke useedede hold. Hvis vi fortsætter eksempel med Brøndby, så kunne f.eks. Ludogorets eller Celtic være en mulig useedet modstander i EL Q4, hvis det pågældende hold er røget ud i CL Q2.
Ift. EL Plads-kvallen står der at "If, for any reason, any of the
participants in such rounds are not known at the time of the draw, the coefficient
of the club with the higher coefficient of the two clubs involved in an undecided
tie is used for the purposes of the draw." Da to/tre af deltagerne i El Q3 vil være hold der ryger ud af CL Plads-kvallen, må det betyde at disse hold vil være seedet på trods af en lav koefficient. Et eksempel er Sturm Graz, med en lav koefficient på 6.570, der starter i CL Plads Q2. Her kan de f.eks. møde Basel med en høj koefficient på 71.000. Da dette opgør ikke er afgjort før lodtrækningen til EL Plads Q3, så vil Sturm Graz, skulle de som forventet tabe, være seedet i denne runde på trods af koefficienten slet ikke rækker til det. I år er det dårligt nyt for FCM, hvis de ender i EL Plads. FCM ligger nemlig og balancerer på kanten af seedning i EL Plads Q3, hvor man i øjeblikket er en plads fra. Men med ovenstående tilføjelse vil man altså nu være en plads yderligere væk fra seedning, da Sturm Graz er sikret seedning. Dermed vil en seedning for FCM, som stillingerne er lige nu, kræve at to af de seks højest seedede hold (FCK, Maribor, Maccabi Tel Aviv, Partizan, Astra, Molde) i EL Q1 ryger.
I øvrigt kan det bemærkes at den danske 2er med sikkerhed starter i EL Plads Q3, da begge EL-finalister, Atletico Madrid og Marseille, har kvalificeret sig til et gruppespil af egen hånd næste sæson. Sikrer Liverpool sig i dag en plads i næste sæsons CL gruppespil, så vil den danske mester ligeså rykke en runde frem og starte i CL Mester Q2 i den kommende sæson.