Jeg synes FCK har skuffet mest. Rangers og Braga er begge en tand bedre end Røde Stjerne, og synes faktisk at Brøndby i første kamp gjorde en masse ting rigtigt og vel egentligt havde fortjent at vinde, hvilket også havde været tilfældet med Skipper og en Röcker på banen. 2-2 havde også givet en helt anden kamp i aften.
FCM har også gjort det fint men har simpelthen været for uskarpe mod et Rangers-hold som for alvor er på vej tilbage mod toppen med Gerrard ved roret.
FCK er et bedre hold end Røde Stjerne, men de viste det bare ikke rigtigt over to kampe, hvor de tilmed har været heldige med flere dommerkendelser, samt været en mand i overtal. Der hvor selvforståelsen må have lidt det største knæk i de tre klubber må da også helt klart være hos FCK.
Nuvel, de ender højst sandsynligt i EL-gruppespil som eneste danske hold alligevel. Men det står altså sløjt til med dansk fodbold. Holdene spiller ofte godt mod nogle af de bedre europæiske hold, men kvaliteten mangler simpelthen i begge felter, hvilket er sjovt med tanke på hvor mange dygtige forsvarere der produceres i Danmark.
Sempre Milan.