For de med en anelse tysk sprogøre er her på Rapid TVs spændende interviews med Rapid Wiens repræsentant i ECA angående de europæiske turneringer fra 2024 og frem. Graferne er gode til at fortælle hovedpointerne. UEFAs forslag er jo at lave et mere lukket format, hvor CL er ret lukket(f.eks. 24 bedste hold bliver, fire ned i EL1 og fire op fra EL1, fire nye mestre kvalificerer sig), EL1 er semi-lukket (fire hold bliver, fire kommer ned fra CL, 24 hold kvalificerer sig) og EL2 er åben med 64 kvalificerede hold.
I videoerne fortælles en del om diskussionerne. Det er selvfølgelig ret kontroversielt med den lukkede CL, og der diskuteres bl.a. om antallet af hold der bliver skal reduceres til 16 eller 20, om der skal være cap på 4, 5, 6 hold per medlemsland og hvordan evt. nye hold vil kunne spille sig ind i CL (muligvis en ny engelsk mester i playoff mod dårligste engelske hold i CL f.eks.) og FCK, Ajax og Celtics forslag er jo også med i denne diskussion.
Ift. EL1 lyder det til at der er opbakning til at udvide til 36 hold i seks grupper af seks hold for at give flere kampe til holdene.
I EL2 var der tanker om at opdele de 64 hold i fire regionale dele, men der er ret stor modstand mod ideen. I stedet kan man, som i EM20-kvallodtrækningen, sætte barrierer op så hold ikke kan trække mere end 1 hold med meget lang udetur, mere end 1 hold med ekstremt vintervejr osv.
Seneste afsnit er her:
https://tv.skrapid.at/detail/video/9410