@ Cruzan
I skal nok også forvente at både Tjekkiet, Grækenland og Kroatien smutter forbi os for den næstkommende sæson (og sker det ikke i aften så sker det i de kommende slutspilskampe - Grækenland undtaget som skal have point i aften ingen af deres hold kan gå videre).
Helt enig. Problemet med FCK´s Rijeka-fadæse var egentlig ikke som sådan denne sæson. Jeg tror nu, at vi har en god mulighed for at slutte i top 15 i år. Især hvis Omonia taber i aften, som de ifølge diverse bookmakere har 75% sandsynlighed for. Det er klart at Serbien og Røde stjerne er den efterfølgende konkurrent. Derudover skal man ej glemme, at Young Boys spiller en hjemmekamp mod Cluj. Vinder Cluj er Schweiz færdige for i år. Det vil være en gigantisk skuffelse sammenholdt med Basels fadæse mod Sofia. Grækenland får heldigvis svært ved point både i aften, men også videre i turneringen hvor kun Olympiakos er tilbage. Tjekkiet er ligesom Grækenland nok for langt efter selvom, at de tjekkiske hold igen igen gør det godt.
Det er en liga som den tjekkiske som må være en inspiration for den danske. De har lagt i top 15 i 7 år i træk, hvilket er vandvittigt imponerende. I Danmark skal vi være glad for at være der bare to år, før vi ryger tilbage i den kedelige verden uden for top 15. Tjekkiet har altså også bare nogle kvalitetshold som slavia, sparta, Plzen men også nogle gode subtophold som liberec og Jablonec. I år regner jeg dog med at de ryger ud af top 15. Det ændrer dog ikke på, at den tjekkiske liga må være en kæmpe inspiration for den danske. Det er enormt svært at slutte i top 15, så mange år i træk. Tænk sig at skulle dividere sine point med 5 i stedet for 4. Der har man altså bare brug for god all-round kvalitet. Dinamo Zagreb har også klaret sig ok. Dem gider jeg dog slet ikke nævne fordi det er komplet urealistisk at de skulle hente os. I øvrigt er den kroatiske liga ikke en, man i den danske liga skal spejle sig i mod. De får det svært de kommende år. De har kun et godt hold, som ikke er hvad det har været. For at sammenligne så kan man se hvad det har gjordt ved den kroatiske koefficient, at de sluttede i top 15 (1,5 år siden). Det betyder at selv en fremragende Zagreb sæson kun har givet 3,7 point hvorimod de de andre år ville have givet 4,625 point. En enorm forskel.
For at vende tilbage til min oprindelige kommentar. FCK´s Rijeka-fadæse var egentlig ikke som sådan dårlig for denne sæson men i stedet den næste (2 år frem). Danmark kommer de kommende 2 år (hvis alt går som vi håber og tror) til at slutte i top 15 og skal dermed dividere sine point med 5. Der er bare ikke råd til elendighed længere, såsom Rijeka, Mura, Shakhtyor Soligorsk mv. Vi har brug for, at der er i hvertfald kontinuerligt er to hold, som kvalificerer sig til de europæriske gruppespil og helst tre hold, hvis vi skal bevare placereringen. Det bliver svært. Hvis man skal se lyst på det, så er mesteren og pokalvinderen sikret et EL og ECL gruppespil næste år, hvorfor at vi allerede er godt kørende modsat vores konkurrenter i grækenland, Kroatien, Serbien mv. hvor bare en dårlig kamp kan medføre exits fra turneringen. Der har vores nr. 1, nr. 2 og pokalvinder en ekstra sikkerhedsnet. Som jeg tidligere har skrevet, så håber jeg inderligt at FCK ender på en 2. plads i denne sæson. Det er ikke på grund af min forkærlighed for mit hold FCM. Nej det er fordi, FCK vil være seedet i 2. runde af CL-kvallen. Hvis de vinder den kamp mod eks. nr. 2 i tjekkiet, holland, tyrkiet, skotland eller Østrig så vil de være sikret et EL-gruppespil med mulighed for at overraske mod de ukrainske, belgiske 2´ere mv.
Det er derfor det er så brandærgerligt at vi slutter med den dårligeste koefficient i 5 år med 4,125. Et år hvor FCM endelig kvalificerer sig. Det sidste år før vi får et femte hold med og derved en større division af antal af hold. Jeg frygter, at det kommer til at koste på lang sigt, da kvaliteten udover FCK og FCM ikke umildbart berettiger til europæriske ambitioner. At de to hold kvalificerer sig år efter år, må være et minimum. I den forbindelse kan man dog glædes over, at FCM er ved at opbygge en klubkoefficient. Hvis man kigger lidt på skæringerne i 4. kvalrunde i ECL så ligger den omkring 13-15 point. FCM har lige nu 13.500 point. Det bliver sansynligvis ikke aktuelt i år, da FCM nok slutter i top 2 (eller top 3 inkl. pokalen) men det kan blive sandsynligt fra 23-24 sæsonen. Det vil give et fundament hvis både FCK og FCM i fremtiden vil være seedede. Det vil give den fordel som især de cypriotiske og græske klubber har nydt godt af i mange år - at de samme klubber igen og igen kvalificerer sig og dermed opbygger en større koefficient hvilket selvsagt giver en større mulighed for europæisk succes i fremtiden.
For lige at slutte denne lidt semi-dystre indlæg fint af, så er det bare rigtig dejligt, at vi er sikker på to europæriske pladser næste sæson, hvilket virkeligt giver en god ro, så vi den kommende sæson ikke kan ødelægge det hele. Det er værre sæsonen efter i 22-23, hvor kun mesteren vil være sikker på et ECL gruppespil. Klubberne må træde i kraft. Det er derfor vigtigt at FCM og FCK lærer at præstere i fællesskab. Så vil det kun være en god bonus, at en tredje klub kvalificerer sig. Denne tredje klub kan dog være tungen på vægtskålen til at sikre de sidste får point, som lige netop kan sikre top 15, som man har set det med bla. i Tjekkiet.
Over and out.