Snak

Mere indhold efter annoncen
Endnu en status. Jeg tager Serbien, Danmark, Tjekkiet, Norge, Ukraine, Israel, og Grækenland med.

Serbien 27,775 (3/5)
Røde Stjerne var forhåndskvalificeret til Champions League Gruppespil. De har trukket Manchester City, RB Leipzig og BSC Young Boys. De tabte meget forudsigeligt 3-1 ude mod Manchester City. Dernæst har de fået uafgjort hjemme mod Young Boys efter en sen udligning. De kommer nok til at kæmpe med schweizerne om 3.-pladsen, der giver adgang til EL.
Backa Topola fik store stryg i CL-kvalen mod Braga. I EL-gruppespil har de trukket West Ham, Freiburg og Olympiakos. De tabte først som ventet 3-1 ude mod West Ham. I dag fik de uafgjort hjemme mod Olympiakos. De kommer nok til at kæmpe med Olympiakos om 3.-pladsen, der kan give en playoff om at spille ECL.
Cukaricki fik store stryg af Olympiakos i EL-kval og i ECL-gruppespil har de trukket Fiorientina, Ferencvaros og Genk. De har nu tabt til både Ferencvaros og Genk, og det ligner ikke, de henter mange point, og i hvert fald slet ikke, at de går videre.

Danmark 27,700 (2/4)

FCK kom godt igennem CL-kvalen. I CL-gruppespillet var FCK tredjeseedede og kom i gruppe med Bayern München, Manchester United og Galatasaray. De første to lignede på forhånd en voldsom opgave, mens det er ret åbent mod Galatasaray. I den første kamp fik de trods en 2-0-føring og flot spil "kun" uafgjort i Tyrkiet efter et ærgerligt rødt kort. I denne uge har de tabt med en enkelt hjemme mod Bayern München. Det var samtidig noget bekymrende, at Galatasaray vandt ude over Manchester United. Nu er det ikke nødvendigvis nok at slå Galatasaray hjemme i den sidste kamp. Men FCK har altså stadig pæne chancer for at hente 3.-pladsen.
FCN har været meget overbevisende både mod FCSB fra Rumænien og mod Partisan Beograd i kvalifikationen. I Conference League-gruppespillet var de 4.-seedede og var vel derfor ikke uheldige med at trække Fenerbahce, Ludogorets Razgrad fra Bulgarien og Spartak Trnava fra Slovakiet. De første to har dog meget mere europæisk erfaring end FCN og var vel på papiret favoritter. FCN tabte først ude mod Fenerbahce 3-1 efter en skidt 1. halvleg. Men i dag var de helt suveræne og slog Ludogorets med sensationelle 7-1. De har altså gode muligheder for hente flere point og for at gå videre på en 2.-plads.

Tjekkiet 27,550 (3/4)
Sparta Prag har været gode især på hjemmebane. Efter et imponerende comeback mod Dinamo Zagreb har de spillet sig i EL-gruppespil, hvor de var i pot 3. De trak Aris Limassol fra Cypern, Glasgow Rangers og Real Betis. De vandt først 3-2 hjemme over Aris Limassol, men de tabte i dag 2-1 ude mod Real Betis. Det er en spændende gruppe, hvor alle ligger helt lige, og Sparta Prag nok har pæne chancer for mindst en 3.-plads, der giver mulighed for at spille videre.
Slavia Prag slog i EL-playoff Lukhansk fra Ukraine samlet. I ECL-gruppespil var de i pot 2, men og de trak Roma, Servette og FC Sheriff. De vandt først 2-0 ude over Servette, og i dag har de smadret FC Sheriff med hele 6-0. Det ligner i hvert fald mindst en 2.-plads i puljen.
Viktoria Plzen slog i ECL-playoff overbevisende Tobol Kostanay fra Kazakstan. I gruppespillet var de i pot 2 og trak FC Astana, Dinamo Zagreb og Ballkani fra Kosovo. De har slået Ballkani 1-0 hjemme, og FC Astana 2-1 ude. De ser altså også ud til at gå videre fra den pulje.

Norge (26,875 (2/4))

Molde er uden at overbevise kommet i playoff-runden til CL, hvor de har tabte begge kampe med et mål til Galatasaray. I Europa League-gruppespillet var de 3.-seedet og har trukket Bayer Leverkusen, BK Häcken og Qarabag. Molde tabte først lidt skuffende 1-0 ude mod Qarabag. I dag tabte de så hjemme mod Bayer Leverkusen. Det ser ud til, at de kommer til at kæmpe med BK Häcken om 3.-pladsen.
Bodø-Glimt har til tider været gode i kvalen. I Conference League-gruppespillet har de som 2.-seedede trukket Besiktas, Club Brügge og FC Lugano. Det er mega uheldigt for dem. Først spillede de 0-0 ude mod FC Lugano. I dag tabte de hjemme 1-0 mod Club Brügge. Det er stadig svært at se dem gå videre til foråret.

Ukraine 26,600 (2/5)

Shaktar Donetsk er forhåndskvalificeret til CL, hvor de kom i Pot 3. De trak FC Barcelona, FC Porto og Royal Antwerp. En gruppe de normalt ville have muligheder i, men hvis de er lige så svækkede af krigen, som de andre ukrainske hold, så bliver det meget svært. De indledte med at tabe 3-1 "hjemme" mod Porto, men i går fik de uafgjort mod Royal Antwerp.
Zorya Lukhansk trådte ind i EL playoffrunden, hvor de mødte Sparta Prag, og de tabte 2-0 i Tjekkiet, men vandt med et enkelt mål "hjemme", hvilket altså ikke var nok. I ECL var de seedet i pot 3, og de trak Breidablikk, Gent og Maccabi Tel Aviv. Først fik de 1-1 "hjemme" mod Gent, men i dag har de slået Breidablikk. Det kommer nok til at stå mellem dem og Maccabi Tel Aviv, hvem der skal videre.

Israel 26,375 (2/4)

Maccabi Haifa mødte Young Boys i CL-playoff. De fik uafgjort på hjemmebane, men tabte klart ude. I EL-gruppespil kommer de i pot 3 og trak Panathinaikos, Rennes og Villareal. De tabte først med 3-0 til Rennes, men fik i dag 0-0 hjemme mod Panathinaikos. Jeg har stadig meget svært ved at se dem gå videre fra den gruppe.
Maccabi Tel Aviv slog i playoff om ECL Celje ganske overbevisende. I ECL-gruppespil kom de i pot 2, og de trak Gent, Breidablikk fra Island og Zorya fra Ukraine. Først vandt de hjemme 3-2 over Breidablikk, men i dag tabte de 2-0 ude mod Gent. Det ligner altså, at det kommer til at stå mellem dem og Zorya om 2.-pladsen.

Grækenland 25,325 (4/5)

Panathinaikos tabte i CL-playoff samlet mod portugisiske Braga. I EL-gruppespil var de i pot 4, og de trak Maccabi Haifa, Rennes og Villareal. De har lagt meget flot ud med en hjemmesejr på 2-0 over Villareal, men fik i dag kun 0-0 ude mod Maccabi Haifa. De er vel favoritter til at gå videre mindst på en 3.-plads.
AEK Athen tabte i CL-playoff mod Antwerp fra Belgien. I EL-gruppespil var de 4.-seedet og fik da også en meget svær lodtrækning med Ajax, Brighton og Marseilles. De har dog været rigtig gode med en udesejr mod Brighton, og uafgjort hjemme mod Ajax. nu har de også gode muligheder for at gå videre.
Olympiakos slog i EL-playoff et serbisk hold. I Gruppespillet var de i pot 2, men trak West Ham, Freiburg og Backa Topola fra Serbien. De tabte først hjemme til Freiburg. I dag fik de 2-2 ude mod Backa Topola. Det kommer nok til at stå mellem dem og serberne om 3.-pladsen.
PAOK Thesalloniki slog i ECL-playoff skotske Hearts. De kom i pot 2. De trak Eintracht Frankfurt, HJK Helsinki og Aberdeen. De slog først HJK Helsinki på udebane. I dag tabte de til Eintracht Frankfurt, der må være favoritter til puljesejren, men mod de andre burde grækerne have pæne chancer.


Overordnet konklusion:

Tjekkiet har været stabile, og er det eneste hold med 3 hold ud af 4 i gruppespil, og især Viktoria Plzen har fået en god lodtrækning, så de er mine klare favoritter til en 13.-plads
Jeg mener også, at Danmark stadig har gode muligheder for en 14-15.-plads. Vi har stadig lidt point at tære på i forhold til nogle af holdene, og FCN fik en fornuftig lodtrækning og har spillet rigtig godt. og har gode muligheder for at gå videre. Også FCK har spillet godt og kan hente point, og måske endda spille EL til foråret.
Grækenland er et godt stykke efter de andre hold på point og har desuden den ulempe, at deres indhentede point skal divideres med 5, men med 4 hold i gruppepil er der også mange muligheder for at hente mange point. Og de gør det rigtig godt. Nogle af dem har fået hårde lodtrækninger, men 3 af dem fører deres pulje. Jeg tror faktisk de når top 15.
Serbien har indtil nu en katastrofal sæson i Europa. De kom dog en anelse i gang denne uge. Og de har altså stadig 3 hold, der kan skaffe point. Men jeg kan efterhånden sagtens se dem ryge ud af top 15.
Ukraine kom lidt i gang i denne uge. De har nu to hold med mulighed for at komme videre. Men deres point skal deles med 5, og jeg har svært ved at se dem nå top 15.
Israel gjorde det også ok i denne uge, men jeg synes dog stadig, at top 15 ser meget svær ud.
For Norge har Bodø-Glimt fået en hård lodtrækning, men Molde står med ok muligheder for at hente nogle point og måske gå videre, men Molde har altså ikke hentet point i gruppespillet endnu. Så Norge ryger altså helt i bund i min rangering, som det ser ud lige nu.

Jeg kommer med et bud på fremskrivningen af landekoefficienter efter 2. runde i gruppespillet ud fra følgende parametre:
Man vinder hjemme over hold fra lavere pot.
Man spiller uafgjort hjemme mod hold fra højere pot.
Ved evt. pointlighed i puljen, er holdet fra højere pot placeret øverst.
I play-off runden i EL og ECL er det holdet fra hhv. CL og EL, der går videre med en sejr og en uafgjort.

Tallet i parentes er ændringen ift. sidste runde.

13. Tjekkiet 32,550 (+0,500) - 1xECL/R16
14. Grækenland 30,725 (+2,200) - 4xECL/R16
15. Norge 30,625 (-0,250) - 1xECL/R16
16. Serbien 29,975 (-0,400) - 1xEL/R16
17. Danmark 28,950 (-1,000)
18. Israel 28,875 (-1,000)
19. Ukraine 28,600 (+0,400) - 1xEL/R16

En rigtig skidt runde for Danmark på trods af FCN´s flotte sejr. FCK røg ned på en projiceret 4.-plads i puljen, og FCN ligger stadig en projiceret 4.-plads - men de skal nok komme op på 2.-pladsen.

Grækenland buldrer derud af, og de tre hold i EL ligger lunt i svinget til at blive 3´er i puljen, og PAOK ligger til at vinde deres pulje i ECL foran Frankfurt - og ryger derfor alle i ECL/R16 (med tilhørende bonuspoint).

Husk på, at det er en rent matematisk metode, der ikke tager højde for holdenes evt. form m.m. - den tager udelukkende udgangspunkt i holdenes placering i lodtrækningspot samt allerede spillede kampe i CL/EL/ECL.
Fast inventar på Sektion 12. Loyal støtte af Spurs siden 1981.
Piotr Klimek har opdateret simulationerne. Både Tjekkiet og Schweiz ser ud til meget sikkert at gå i top 15. De serbiske chancer daler og daler, og snart er de lige så stor en outsider som Ukraine. Så lige nu peger det mod en kamp mellem fire lande om de to sidste pladser. Efter endnu en strålende græsk runde er de favoritter til den ene plads. Norske skuffelser plus en dansk sejr betyder at vi nu igen er en smule foran broderfolket. Israel også bestemt stadig i live.

Top 15%:
Tjekkiet 99,5%
Schweiz 99,4%
Grækenland 72,1%
Danmark 56,2%
Norge 38,6%
Israel 20,6%
Serbien 8,8%
Ukraine 5,0%

https://twitter.com/pklimek99/status/1710071028796314009?t=6JglJyy_-V0ZZqK7c5e5QQ&s=19


Jeg undrer mig virkelig over, hvordan han laver de simulationer og kommer frem til de procenter. F.eks. Serbien. Jeg har dem også til at ryge ud af top 15, lige akkurat, men 8,8 % ??? De ligger jo lige nu på en 13.-plads nu og har 3 hold med. 2 af de serbiske hold har - selv om de måske ikke er favoritter - stadig en pæn chance for at spille i foråret. Hvordan kan deres chancer være så meget mindre end Norges, der har væsentlig færre point, kun 2 hold med og vel ikke nogen, der er mere oplagte til, at de bør spille i foråret, end de to bedste serbiske.
Backa Topola og Cukaricki vurderes som langt svagere end de øvrige seks hold i deres puljer, når man kigger på elo-rangeringer og på odds. Derfor forventes der kun i begrænset grad at de to hold henter yderligere point, og deres chancer for avancement ganske små. Røde Stjerne vurderes kun en smule svagere end Young Boys, men med kun uafgjort hjemme mod dem, er schweizerne nok små favoritter til tredjepladsen. Så jeg vil gå ud fra at i en signikant del af simulationerne henter serberne ikke mange flere point.

Molde vurderes som noget bedre end Häcken og kun en smule dårligere end Qarabag, så de må have tre kampe tilbage med gode pointmuligheder og en rigtig fin mulighed for mindst Conference League. Bodø-Glimt vurderes lidt bedre end Lugano, og noget dårligere end Besiktas og Club Brügge. Men har dog så stadig den formodet nemmeste kamp mod Lugano hjemme tilbage plus at man er små favoritter hjemme mod Besiktas. Så videre avancement er man nok ikke favoritter til, men må dog vurderes til en mere sandsynlig pointtager end de to små serbiske hold.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så er der program for næste uges relevante europæiske kampe.

Tirsdag:

Champions League:


Manchester United - FC København

Onsdag:

Champions League:


RB Leipzig - Red Star Belgrade
FC Barcelona - Shakhtar Donetsk

Torsdag:

Europa League:


TSC Backa Topola - SC Freiburg
Olympiakos Piraeus - West Ham United
Olympique Marseille - AEK Athens
Sparta Praha - Glasgow Rangers
Villarreal - Maccabi Haifa
Panathinaikos - Stade Rennais
AS Roma - Slavia Praha
Molde FK - BK Häcken

Conference League:

Maccabi Tel-Aviv - Zorya Luhansk
Dinamo Zagreb - Viktoria Plzen
Bodø/Glimt - Besiktas
Fiorentina - Cukaricki Belgrade
Aberdeen - PAOK Thessaloniki
Spartak Trnava - FC Nordsjælland

En runde, hvor placeringerne mellem Serbien, Danmark og Tjekkiet godt kan skifte. Og en runde, hvor FC Nordsjælland kan tage et stort skridt mod videre kvalifikation med sejr i Slovakiet.
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
Husk de israelske kampe er udskudt!

Synes godt nok det er svært at prioritere kampene endnu efter betydning udover de danske kampe er vigtigst!
Jeg er lidt i tvivl om FCK har en “gratis” kamp, hvor forventningen er 0 points, men uafgjort vil bare give et godt udgangspunkt inden de 2 vigtige hjemmekampe.
FCN er selvfølgelig monster vigtig, sejr og fenerbache sejr så ligger man godt til
@ClaesT

Hvor jeg fandt kampoversigten, stod kampene med de israelske hold ikke som udsat. Men det giver sig selv, at de selvfølgelig er det.
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
Ærgerlig start på runden, og desværre tredje gang, at FCK mangler den kynisme som de tidligere har været gode til i Europa.
For Danmark skal vi have vendt de marginaler, hvis top 15 skal holdes. Sidste år, hvor vi sandsynligvis missede pga. straffesparkskonkurrence i Basel (og så løb Schweiz fra os via deres semifinale), FCM’s straffesparkskonkurrence i Warszawa og nu 3 points FCK desværre har smidt i slutfasen.

Håber virkelig FCK kan hive en hjemmesejr og få den 3. Plads, og så FCN dobbeltsejr over slovakkerne
FCK gør det bestemt ikke lettere for sig selv og os.
Først 2-0 foran ude mod Galatasaray smidt i slutfasen samt den gyldne chance for at få point med hjem fra Manchester i overtiden.

Bayern Munchen havde ellers givet en hjælpende hånd med at slå Galatasaray, men ændre ikke på at FCK som min. skulle vinde et af de 2 opgør mod Manchester for ikke at sluttet sidst i gruppen.

På den positive side i går så vandt Inter over RB Salzburg.

I tillæg kan det også nævnes at Real Sociedad med deres 1-0 sejr ude over Benfica samt PSV med deres 1-1 mod Lens begge rykkede forbi FCK på klubkoefficientranglisten.
Nej til slutspil. Følger efter sæsonen 2015-2016 kun dansk fodbold i pokalturneringen samt i europæiske sammenhæng, så længe slutspilsstrukturen findes. DBU løj for os. God fornøjelse til jer andre, der gider slutspil.
Annonce