Snak

Så er kampene slut, og Olympiakos gik videre på Straffespark. Men både de og PAOK tabte. Bold.dk skriver, at den nu er hjemme for Danmark. Det er jeg altså ret sikker på er forkert, selv om vi i praksis kan være ret sikre. Der er bonuspoint for at nå semifinalen og finalen. Det vil sige, at hvis Olympiakos vinder begge semifinaler og finalen i ordinær tid, så kan de lige akkurat hente de 8 point, som skal til for at gå forbi Danmark. Men det er da heldigvis fuldstændig usandsynligt.
Tillykke til dansk fodbold!

Det er rigtig fedt, at Danmark med næsten sikkerhed sikrede sig top 15, så vi nu får 2 hold i CL-kval og 5 hold med i 25-26-sæsonen. Nu skal vi så til at holde øje med, hvordan det nye ligasystem fungerer, og om der er noget, som kan komme de danske hold til gavn allerede i 24-25.
Den store ting fra et dansk synspunkt ville være, hvis FCK blev mestre, og de så blev flyttet direkte til ligaspillet. Det er ret sikkert, at CL-mestrene kvalificerer sig gennem deres nationale liga. Det kan i hvert fald nærmest ikke gå galt for Real Madrid, PSG og Bayern München. Dortmund er ikke helt sikker. I hvert fald ikke, hvis man ser på om CL-vinderen har kvalificeret sig gennem den nationale liga, inden man tildeler EPS-pladserne. Det lader bold.dk til at mene. Jeg tror, at man først tildeler EPS-pladserne, og hvis Dortmund vinder CL i år og ender på 5.-pladsen, så går pladsen stadig til den nationale mester med den højeste klubkoefficient, som ikke er direkte kvalificeret til ligaspillet.
Skal FCK blive flyttet til CL-ligaspillet, så skal de for det første blive mestre, hvilket ser meget svært ud med 6 point op til Brøndby og FCM. Dernæst skal Shakhtar Donetsk ikke blive ukrainske mestre. De har vundet alle deres kampe i ligaen i lang tid og er 4 point foran Dynamo Kiev. Dernæst skal Slavia Prag misse det tjekkiske mesterskab. De er to point efter Sparta Prag.
Hvis Shakthar Donetsk som forventet bliver flyttet til CL-ligaspillet, så bliver det spændende at se, hvordan der bliver flyttet om på de øvrige hold. Jeg vil forvente, at de tjekkiske mestre så ryger i Playoff. Men jeg kan ikke se, at de danske hold kan blive flyttet på grund af dette.
Dernæst skal vi holde øje med, om årets EL-vinder kvalificerer sig til CL-ligaspillet gennem sin nationale liga. Det har Bayer Leverkusen allerede gjort, mens det ser mere end svært ud for Marseilles. For Roma og Atalanta er det lige på kanten, og igen kan det blive afgørende, om EPS-pladserne bliver tildelt inden man ser på, om EL-vinderen er kvalificeret.
Hvis EL-vinderne er kvalificeret til CL-ligaspillet i deres nationale liga, så flyttes den klub med den højeste klubkoefficient, som ellers skulle have været i CL-kvalifikation, til CL-ligaspillet. Det kunne f.eks. være Benfica. Så skal der formentlig fyldes op for at det passer, og jeg tror det ender med, at Norge på 16.-pladsen på landelisten får et hold mere i CL-kval (Brann) og vel også et hold mere i ECL-kval (Viking). Det kan altså blive meget afgørende for Norge, men jeg tror ikke det kan påvirke Danmark.
Så kan man se på, om ECL-mestrene kvalificerer sig til mindst EL-ligaspillet. Det kan næsten ikke gå galt for Aston Villa, det kan måske lade sig gøre for Club Brugge, det er meget usandsynligt for Fiorientina, og det kan nærmest ikke lade sig gøre for Olympiakos. (Spørgsmålet er også, hvordan man vægter en plads tidligt i CL-kvalen i forhold til en plads direkte i EL-ligaspillet). Hvis ECL-mestrene har kvalificeret sig gennem den nationale liga, bliver det hold fra EL-kvalen med den højeste klubkoefficient flyttet til EL-ligaspillet, og der skal igen fyldes op, så det går op. Enden på det kan blive, at de danske pokalmestre (AGF eller Silkeborg) flyttes fra EL Q1 til EL Q2. Men det er usikkert.

Ud fra et rent koefficientsynspunkt håber jeg på følgende dansk scenarie for 2024-25.

1) Da jeg ikke tror FCK vinder mesterskabet i år, håber jeg på Brøndby som mester fordi:
- Hvis Brøndby bliver nummer 2, er deres koefficient så lav, at de skal satse på lodtrækningsheld for at komme i ECL gruppespil.
- Hvis Brøndby vinder mesterskabet, vil de næppe kunne kvalificere sig til CL. Men de vil via Champions Path have en fordelagtig vej til ECL gruppespil. Altså Brøndby som mester = god chance for Brøndby i ECL gruppespil.

2) FCM og FCK som nummer 2 og 3 fordi:
- Begge hold har så høj koefficient, at de med stor sandsynlighed begge vil være seedede hele vejen til ECL gruppespil (FCK vil med garanti være seedet hele vejen). Med andre ord gode chancer for begge hold i ECL gruppespil.

3) Jeg holder med AGF, så håber på dem som pokalvinder. Men ud fra et rent koefficient synspunkt er det hip som hap om AGF eller Silkeborg vinder pokalen fordi:

-Begge hold har så lav koefficient at der skal lodtrækningsheld til før de ender i et gruppespil.

Konklusion. Med Brøndby som mester og FCM/FCK som 2´er/3´er så vil Danmark have gode chancer for tre potente hold i ECL gruppespil og dermed god chance for et godt boost til landekoefficienten.

Til nogen af eksperterne herinde.

Nu hvor der kommer nyt format i alle tre turneringer, og vi går fra 32 til 36 hold i alle turneringer. Men hvilke lande / pladser på koefficientlisten får de pladser? For Champions League synes jeg det er fint redegjort for med: 2 pladser til de to lande, der har hentet flest koefficientpoint i den overståede sæson. 1 plads til landet på 5. pladsen på koefficientlisten og en plads i Champions Path.

Men hvordan er de fire ekstra pladser i EL og Conference League fordelt? Er der lande der får flere hold med i kvalifikationen eller er der bare en større andel af dem fra kvalifikationsrunderne, der ender med at spille gruppespil?

Du kan se listen over, hvem der kommer i kvailifikation i det nye system her:
https://kassiesa.net/uefa/AccessList2024.html

Du kan se den gamle liste her:
https://kassiesa.net/uefa/AccessList2023.html

Ved at sammenligne kommer jeg frem til, at i EL har pokalvinderen fra nr. 7 på landelisten fået en direkte plads, der før skulle i playoff. Der kommer en taber mere ned fra playoffs til CL, og så er der to hold mere, der kommer igennem kvalifikationssystemet. Og så ser det ud til at nr. 6-12 har fået et hold mere med i EL-kvalifikationssystemet, end de havde før, og at langt flere af de mindre lande får deres pokalvindere med i EL-kval. Det betyder så også, at der er kommet en Q1 og Q2 i EL-kvalen, der tidligere startede med Q3.

@ Henoch

Tak for svaret, og tak for den store indsats på koefficient-området i det hele taget :)

Prøvede for sjov at lave en fordeling efter folketingsvalgsmetoden. Kopierede alle 10 års landerankingerne ind i Excel: Spanien 38.461, England 37.953, osv.

I de efterfølgende kolonner divideres disse tal med 1,4 og derefter 3, 5, 7, 9, 11, 13, 15, 17 og 19. Alle disse 10 x 55 tal markeres og de 108 største tal blev fundet med Betinget formatering, dernæst de 72 største i en anden farve og sluttelig de 36 største i en tredje farve.

Det gav følgende resultat:

Champions League: Mesterholdene ranking 1-24, nr. 2 ranking 1-8 og nr. 3 ranking 1-4.

Europa League: Mesterholdene ranking 25-33, nr. 2 ranking 9-20, nr. 3 ranking 5-8, nr. 4 ranking 1-5, nr. 5 ranking 1-4 og nr. 6 ranking 1-2.

Conference League: Mesterholdene ranking 34-39, nr. 2 ranking 21-28, nr. 3 ranking 9-17, nr. 4 ranking 6-8, nr. 5 ranking 5-6, nr. 6 ranking 3-4, nr. 7 ranking 1-4 og nr. 8 ranking 1-2.

Rimelig fordeling om end mesterholdet i Letland nok ikke er lige så stærk som nr. 8 i England.

Ift. rebalanceringen af access listen er det meste dækket i de nye reglementer fra UEFA, men nogle ting er dog ikke beskrevet helt dækkende.

Ift. rebalanceringen af CL hvis CL-vinderen har kvalificeret sig gennem egen liga, så er den ret tydelig omkring at der ses efter holdene med højest koefficient.

A vacancy created by the UEFA Champions League titleholder is filled by the domestic champion with the highest individual club coefficient of all the clubs that qualify for the champions path. The champions path is adapted accordingly, with each subsequent vacancy filled by the club(s) with the highest individual club coefficient(s) of all the clubs in the previous round.

Så selv hvis Shakhtar som forventet bliver mestre og tager den mulige direkte plads i CL-gruppespillet, vil FCK kunne drage fordel af sin høje koefficient til at blive rykket frem fra Q2 til Q4, hvis de er holdet med højest koefficient af de som ellers skulle starte i Q2.

Det samme er tilfældet hvis der bliver en ledig plads i CL-gruppespillet pga. EL-vinderen allerede er kvalificeret. Når Benfica rykkes i gruppespillet, vil deres plads blive overtaget af hold med højest klubkoefficient. I praksis kunne det lige nu være at Slavia Prag og RB Salzburg rykkes fra Q2 til Q3. Der er ikke præcedens eller noget i reglerne, som tyder på at hold fra EL, altså en norsk 2er, vil kunne blive rykket over i CL.

Ift. EPS-pladserne er selve reglementet ikke skrevet særlig godt, da der her står "the EPS is allocated to the club that finishes the relevant association´s domestic championship in the highest position of all those that do not qualify for the league phase of the UEFA Champions League via the domestic championship". De sidste fire ord kunne fortolket som at f.eks. Dortmund som CL-vinder og femte plads jo ikke er kvalificeret via sin egen liga, og derfor også får EPSen. Men i UEFA originale pressemeddelelse var teksten " for the club ranked next-best in their domestic league behind those clubs that have already qualified directly for the league phase." Og DPA skriver at UEFA har bekræftet til dem at i et tilfælde som det med Dortmund, vil den ekstra CL-plads gå videre til den tyske sekser: https://www.msn.com/en-ca/sports/soccer/bundesliga-could-have-six-teams-in-next-champions-league/ar-BB1lM807?ocid=msedgdhp&pc=HCTS&cvid=4adad13b16a3489c9987d5b95b6b242c&ei=58

Ift. rebalanceringen af EL, så står der i CL-reglementet at:

In the event of any other vacancies, and further knock-on effects in the UEFA Europa League and/or UEFA Conference League, priority is given to the best ranked club(s) in the UEFA Champions League or the domestic cup winner(s) in the UEFA Europa League and/or UEFA Conference League (or the club(s) replacing it if it qualifies for the UEFA Champions League) of the association ranked highest in the access list for the previous round of the corresponding path.

Det må forstås sådan at hvis der sker ændringer i access listen i EL og ECL som følge af hvem der vinder CL eller EL, så sker det på baggrund af landeranglisten og ikke de individuelle klubkoefficienter. Så hvis f.eks. Roma vinder EL, og efterlader en ledig EL-gruppespilsplads. Så bør det være den belgiske pokalvinder der rykkes op i EL-gruppespillet, den schweiziske pokalvinder der rykkes op i EL Q4, og så den danske (og kroatiske, græske og israelske) pokalvinder, som rykkes frem i Q2. Så sådan et scenarie bør betyde at den danske pokalvinder rykkes frem.

Hej Kattejammer

Tak for at du har studeret reglerne så grundigt. Det ærgrer mig, hvis det er rigtigt, at man ser på, om CL og EL-vinderen er kvalificeret via national liga, inden man tildeler EPS-pladserne. Det vil yderligere være med til at styrke de pengestærke ligaer.
Jeg kan nu ikke få det til at gå op på anden måde, end at en klub må skulle flyttes fra EL eller ECL-kval til CL-kval, hvis CL-mestrene eller EL-mestrene kvalificerer sig gennem deres egen liga. Ellers kommer der altså til at mangle et hold, uanset hvordan man skruer det sammen. Hvis vi antager EL-vinderen er kvalificeret, og at f.eks. Portugals nr. 2 pga. sin klubkoefficient flyttes direkte i CL. Så skal der stadig spilles 4 kampe med 2 hold i Q3nc, og derfor må deres plads fyldes op fra Q2nc. Hvad enten det bliver gennem landelisten, så det bliver Østrigs nr. 2, eller det bliver klubben med den højeste klubkoefficient, (som du har argumenteret overbevisende for), så skal der spilles 3 kampe med to hold i Q2nc. Man har jo også brug for både en vinder til CL Q3 nc og en taber til EL-kvalen. Derfor bliver man nødt til at hente et hold fra en anden turnering til CL Q2nc. Det eneste andet alternativ var at hente en national mester over i non-champions, hvilket ville føre til endnu mere rod.