Redigerettors 16. maj 2024
Med to lidt overraskende resultater i østeuropæiske pokalfinaler i går, er det nu helt sikkert (omend ikke matematisk sikkert), at Silkeborg bliver seedet, hvis de, som udgangspunktet er, skal starte i EL Q1. Mulige modstandere er hold, som jeg i mange tilfælde aldrig har hørt om: MFK Ruzomberok (Slovakiet), Corvinol Hunedoara (Rumænien), Botev Plovdiv (Bulgarien), Paksi FC (Ungarn), et slovensk hold, og så Elsborg fra Sverige. Dertil kommer et par stykker, sikkert fra Moldova og Aserbaidsjan.
Det er dog også meget muligt, at de bliver flyttet til EL Q2 på grund af omrokeringer, hvis EL-vinderen eller ECL-vinderen kvalificerer sig gennem deres nationale liga. Jeg tror umiddelbart, at det kunne være godt for Silkeborg og den danske koefficient, hvis de kommer til at starte i Q1. Det betyder ganske vist, at de skal være i gear med det samme efter sommerferien, men det vil give dem følelsen af at spille europæisk, inden modstanden bliver en helt anden i EL Q2, hvis de vinder i EL Q1. (Hold som Ajax, FC Porto, Union St Gilloise, Trabzanspor lyder ret skræmmende). Vi ser også i år, hvor afgørende selv de halverede point i kvalifikationen kan blive.