Redigeretfre 20. dec 2024
6. runde i CO er nu spillet, og med FCK´s nederlag og skuffelserne for Hearts, Legia Warzawa og Bialystok ligner det nu, at Norge, Grækenland og Østrig er sikre på top-15.
Skotland (32,5; 2/5)
Celtic (CL 9p.) spillede ikke. De skal nok hente 1 point for at gå videre efter ligaspillet, hvilket de nok lykkes med.
Rangers (EL 11 p.) spillede ikke. De er videre.
Konklusion: De to Glasgow-klubber er så gode, at jeg har svært ved at se Skotland få problemer med top 15.
Schweiz (33,225; 2/5)
BSC Young Boys (CL 0 p) spillede ikke. De kommer selvfølgelig ikke til at avancere, men måske de kan få deres første point(s) mod Celtic og/eller mod Røde Stjerne?
FC Lugano (CO 12 p.) spillede 2-2 hjemme mod cypriotiske FC Pafos, som udlignede langt inde i tillægstiden. Men det lever de nok med, for de ender som nr. 6, og de må i 1/8-delsfinalen kunne løbe ind i Celje, Omonia Nicosia eller Apoel Nicosia. De vil nok være favoritter uanset.
Konkulsion: Skal Schweiz sikre sig en top 15, er det nu helt lagt over til FC Lugano. De har dog et forspring i koefficienten og en fornuftig lodtrækning.
Danmark (32,293; 2/4)
FC Midtjylland (EL 7 p.) spillede ikke. De skal hente 2-3 point i to kampe for at gå videre.
FC København (CO 8 point) tabte skuffende 3-0 ude mod Rapid Wien, og de skal nu møde kriseramte FC Heidenheim i 16-delsfinalen. Det er en svær men ikke umulig opgave. Men i en evt. 1/8-delsfinale kan de møde Chelsea eller Vitoria de Guimeraes, hvilket bliver meget svært!
Danmark skal have FC Midtjylland videre fra ligaspillet, hvis vi skal tro på top-15, og vi skal nok også have mindst et dansk hold videre i knock-out-kampene, hvis det skal lykkes.
Polen (31,875; 2/4)
Legia Warszawa (CO 12 p.) løb ind i et 3-0-nederlag ude mod Djurgården, De ender på en 7.-plads. De må kunne møde Shamrock Rovers, Molde eller TSC Backa Topola i 1/8-delsfinalen. Det ser vel ret lige ud uanset, hvem det bliver.
Bialystok (CO 11 point) skuffede nok lidt med 0-0 hjemme mod Olympija Ljubjiana, men jeg er egentlig ikke så overrasket. De ender på 9.-pladsen, og de skal møde Backa Topola i 1/16-delsfinalen, og vinder de der, må Lille vente. 1/16-delsfinalen kan være ret lige, men 1/8-delsfinalen ser tæt på håbløs ud for dem.
Konklusion:
Polen har stadig lidt point op til konkurrenterne, som også kan nå at hente lidt points og bonus i ligaspillet, så jeg tror stadig, det bliver svært for Polen, selv om seedningen kunne være værre.