Redigeretfre 21. feb 2025
Her kommer så min analyse af de tilbageværende hold hos de relevante lande
Skotland (34,750; 1/5)
Glasgow Rangers (EL): Rangers har gjort det vildt flot i EL med blandt andet 4-1 sejr ude over Nice og en 4-0-sejr over FCSB. De sluttede af med at tabe ude mod Manchester U og så vinde hjemme over Union St. Gilloise, De endte på en 8.-plads med 14 point. De skal i 1/8-delsfinalen møde Fenerbahce, som har haft en EL-kampagne på det jævne, og som kun gik videre til 1/16-delsfinale på alleryderste mandat. Til gengæld vandt de flot med samlet 4-1 over Anderlecht. Et åbent opgør.
Vurdering: Hvis Skotland ikke allerede har de point, som skal til for at de sikrer sig top-15, så vil jeg tro, at Rangers henter de sidste. Men sikre er de altså stadig ikke.
Schweiz (33,225; 1/5)
FC Lugano (CO): FC Lugano er en klub i fremdrift, og de har muligvis gang i deres bedste sæson siden 1948/49, idet de pt fører den bedste liga i Schweiz og er kommet igennem ligaspillet i Conference League på en samlet 6.-plads. Nogle højdepunkter fra CO har været 2-0 over Gent og 2-1 ude over Legia Warszawa. De skal i 1/8-delsfinalen op imod slovenske NK Celje, som har haft en pæn kampagne i Conference League, og som slog Omonia Nicosia med 3-1 samlet i 1/16-delsfinalen. Jeg har schweizerne som favoritter. Hvis FC Lugano går videre, skal de møde Fiorentina eller Panathinaikos. Der tror jeg til gengæld, at de får det meget svært
Vurdering:
Schweizernes udfordring er selvfølgelig at de kun har 1 klub tilbage, og de er hvad der svarer til 4 point efter Danmark. Til gengæld ser FC Lugano ud til at få den på papiret letteste modstand i næste runde.
Polen 33,000; 2/4)
Legia Warszawa (CO): Legia Warszawa spillede fra start af ligaspillet helt vanvittig godt og havde efter 4 runder 12 point og en målscore på 11-0! De tabte dog deres sidste 2 kampe og endte på en 7.-plads. I 1/8-delsfinalen skal de op imod Molde, som har haft en skidt sæson, hvor de i Norge missede europæisk deltagelse i næste sæson, og kun gik vide fra ligaspillet på en 23.-plads. Molde skulle ud i straffesparkskonkurrence for at slå Shamrock Rovers i 1/16-delsfinalen. Jeg har derfor Legia som favorit mod Molde. Til gengæld skal de i næste runde op imod Chelsea eller FC København, og det tror jeg bliver for svært for dem.
Jagellonia Biallystok (CO): jeg var ikke imponeret over Bialystoks spil mod FCK, selv om de vandt. Deres resultater har også været blandede, men 11 point rakte for dem til en 9.-plads. I 1/16-delsfinalen tævede de TSC Backa Topola med samlet 6-2. Nu skal de op mod Cercle Brugge, hvor polakkerne vil være undertippede.
Vurdering: De polske hold har hentet en god del af, hvad de var bagud, men de er stadig hvad der svarer til 1 point efter Schweiz og 4 point efter Danmark. Jeg tror, at de henter Danmark, mens det bliver en gyser for dem mod Schweiz.
Danmark (33,981; 1/4)
FC København (CO): FC København har fået meget kritik for deres indsats i årets Conference League. Jeg synes dog kun, at det har været mod Rapid Wien (0-3), at de har været meget dårlige (jeg har ikke set kval-kampene). Nederlaget mod Bialystok var i min bog helt vildt misvisende. Der har så til gengæld ikke været nogen fantastisk kamp i ligaspillet, men 1-1-kampen ude mod Real Betis var vel den bedste. FC København endte på en 18-plads med 8 point, og mødte FC Heidenheim. De spillede en forfærdelig 2. halvleg på hjemmebane, men ellers var de rigtig gode, og de gik videre efter et mål i forlænget spilletid. Chelsea har, selv om de oftest har stillet op med reserveholdet, været helt suveræne i ligaspillet. FCK´s chancer mod Chelsea vil selvfølgelig være minimale.
Vurdering: Danmark har heldigvis et forspring til Polen og Schweiz. Men jeg finder det desværre sandsynligt, at de taber begge kampe mod Chelsea, og at Schweiz eller Polen eller begge går forbi.