Snak

Mere indhold efter annoncen
Det var en runde med en del overraskelser, synes jeg. Bortset fra i Chelsea-København var det konsekvent de hold, som jeg havde kaldt favoritter til at gå videre (Legia, Lugano og Cercle Brügge), som tabte - dog alle på udebane.

FCK-Chelsea 1-2: FCK gjorde en fin figur mod reserverne fra Chelsea. 1. halvleg var begivenhedsløs, men de optræk til chancer, der var, kom til FCK. I 2. halvleg sendte Chelsea flere af stjernerne på banen, og især Nkunku var for dygtig for FCK. Chelsea scorede 2 mål uden at have haft så mange chancer, og FCK missede, hvad de havde, indtil Pereira fik reduceret. Mod slutningen lagde FCK et pænt tryk på, uden at det dog blev helt farligt. Jeg vil ikke udelukke, at FCK kan hente en uafgjort i Stanford, hvis FCK stiller i stærkeste opstilling, og Chelsea starter med reserverne. FCK har i denne sæson generelt været lidt bedre på udebane i COL.

Jeg har lige set Molde-Legia 3-2. Det var en god kamp med mange mål og målchancer. I 1. halvleg kom Molde meget hurtigt på 2-0 blandt andet, da en god Gulbrandtsen snuppede en polsk tilbagelægning til målmanden og scorede. Legia havde dog også deres chancer også i 1. halvleg. Legia lavede naturligt nok en del udskiftninger tidligt i 2. halvleg, og en brasilianer der hed Liquinhas, som har scoret mange af deres mål, reducerede til 3-2 mindre end et minut efter, at han kom på banen. Molde havde også nogle gode målchancer i 2. halvleg, og det var først til allersidst, at Legia fik lagt et egentlig pres på Molde. Det undrede mig, at Molde kun lavede 2 udskiftninger, som det forløb i 2. halvleg. Returkampen kan gå begge veje. Molde slog sidste år Legia både ude og hjemme, så der er da en spinkel chance for, at de kan gøre det igen, men de vil jo nok i udgangspunktet være meget glade, hvis de kan få en uafgjort og gå videre.

Biallystok-Cercle Brügge 3-0. Jeg har ikke set kampen, men den for mig meget overraskende storsejr til polakkerne har jo nok meget at gøre med, at Cercle fik en mand vist ud, og lidt efter fik et straffespark imod sig. Jeg håber virkelig, at belgierne tager returkampen seriøst og vinder på hjemmebane, men det er selvfølgelig usandsynligt, at de henter 3 mål.

Celje-Lugano 1-0. Jeg har ikke set kampen. Noget kunne tyde på, at dem med ELO-forudsigelserne får ret, når de har givet Schweiz så små chancer for at gå videre og komme i top-15. Jeg var heller ikke spor sikker på, at schweizerne ville vinde, men synes bare, at Lugano havde de bedste resultater i år, og at den schweiziske liga burde være bedre end den slovenske. Spændende at se, hvad der sker i returkampen.

Danmarks chancer for top 15 er meget spinkle. Hvis FCK kunne kæmpe sig til en uafgjort, vil det være en stor hjælp, men det mest sandsynlige er selvfølgelig, at de taber. Vinder Legia over Molde, går Polen forbi Danmark, uanset om de eventuelt skulle tabe en straffesparkskonkurrence. Hvis Legia og Molde spiller uafgjort, så skal vi håbe, at Cercle tager sig sammen til at slå Biallystok. Biallystok går efter al sandsynlighed videre, men det halve point, som Polen får for det, gør ingen forskel. Vi skal så håbe, at Biallystok taber både ude og hjemme mod vinderen af Real Betis mod Vitoria de Guimeraes. Det kan ske, men det gør det nok ikke. Lugano skal slå Celje hjemme og gå videre, og dernæst hente 2 point i 2 kampe mod Panathinaikos eller Fiorentina, hvis Schweiz skal gå forbi Danmark, så det er ikke længere så meget dem, vi skal være nervøse for.
Flott skriv henoch. Ang Moldes få bytter så har de mange skader og en tynn benk igår. Nok derfor de nølte slik, men burde gjort flere bytter synes jeg. De er tross alt reelt i preseason, det kunne man godt se utover 2.omgangen hvor spillerne gikk tomme for luft. De bør nok satse på å gjøre tidlig mål igjen i Polen, ellers blir det hardt å skulle avansere videre med poengivende kamp.
#Bodø/Glimt #ManUnited #Weareinlove
Endnu en forlænget spilletid, der endte 0-0. Det sker ifølge en ældre statistik i cirka 70% af tilfældene. Ved ikke, om det passer.

Der er kommet en del forslag i tidens løb, hvordan det kan gøres mere underholdene. Her er et par, vist mere ukendte af slagsen.

1) Straffesparkskonkurrencen gennemføres inden den forlængede spilletid.

2) Man spiller 11 mand mod 8. De første 15 minutter har det ene hold 8 spillere, i de sidste 15 minutter det andet hold. I tilfælde af en udvisning i ordinær tid 11-7 og 10-8.

Ingen af disse ideer har næppe nogen chance for et flertal hos FIFA´s komité, så udtænk selv med nogle flere bud.
Det var uheldigt, at to af de bedste klubber løb ind i hinanden allerede i denne runde af Champions League, hvilket har fået Arne Slot til at komme med et ændringsforslag, der ville have givet dem Club Brugge som modstander i stedet. Det var dog ikke langt fra, at Paris var endt på plads 24, så det ligeså godt kunne være blevet dem alligevel. Ingen garanti i det.

Der er næppe nogen tvivl om, at UEFA bør tage reglerne op til revision, når sæsonen er slut. En del af de øvrige knockout-kampe i de 2 runder efter ligafasen har givet store sejre til det ene hold, så returopgørene har været spændingsforladte.

Jeg har et bud, som dog næppe mange er enige i. Udvid ligafasen til 12 runder = 3 modstandere fra hvert seedningslag. De 8 bedste går til kvartfinalerne, resten er ude. Det giver ganske vist en del flere ligegyldige kampe for de hold, der ender i bunden, men deres placering må så kompenseres på anden vis, bonusranking og pengeindtægter fra UEFA, m.m.

Semifinalernes første kamp: Vinder 5-4 mod vinder 8-1, samt vinder 6-3 mod vinder 7-2.

Generelt er ligakampe sjovere at se end knockout-kampe. Selvfølgelig med masser af undtagelser.
I Conference League går det allerede galt ved seedningen.

Der er 6 seedningslag.

Men i 4 seedningslag finder du hold som The New Saints. Det er et mesterskabshold der stort set kan tabe sig ind i Conference League hvert år.

I 5 seedningslag lå der hold som Panathinaikos og de Polske mestre.

Der er hold fra de meget lave rangeret lande, som vinder mesterskabet hver eneste år, som så automatisk opbygger en seedning stortset uden at vinde kampe.

Og så er der hold fra de høje rangeret lande som ikke ofte er i Europa (Brøndby) men alligevel har et spillerbudget på +150m DKK, men så er lavt rangeret.

Mit forslag er fjerne mesterskabsvejen fra Europa og Conference League. Det vil sige, ryger man ud af Champions League kvallen som mestre, så bør man ryge ned i kval puljerne med alle andre hold. På den måde undgår man hold som Red Imps, Larne og The New Saints i gruppespil.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det har du fuldstændig ret i. Nogle har foreslået at benytte ELO ranking i stedet, hvor resultaterne i de hjemlige ligaer medregnes.

Der findes et par hjemmesider, hvor man regner disse ud, men de er temmelig uoverskuelige, da de ændrer tallene kamp for kamp. Man bør kun opdatere ELO efter hver turnering, ligesom man gør i skak. Men hvordan man lige skal sætte det i gang bliver nok ikke nemt.

ELO benyttes for landsholdene, men disse spiller så få kampe, at tallene er meget statiske. Danmark røg en del pladser ned på grund af tre dårlige kampe ved VM i Qatar, og det har været svært at rette op igen, trods glimrende kvalifikationsturneringer til EM og VM.
Det står 1-0 til Cercle Brugge efter første halvleg mod Biallystok. Skudstatistikken siger 11-1 og hjørnespark står 10-0. Nu skal det nok passe, at Biallystok scorer et mega ufortjent mål, der giver dem et point - ligesom mod FCK.
Lugano er ude og vi ender derfor over Schweiz.

Kan FCK få en uafgjort, så er Danmark stadig med selv hvis Legia skulle ende med en sejr.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Bittert! FCK spillede endnu engang smukt i første halvleg, men de kunne endnu engang ikke følge det op. I overtiden er FCK virkelig tæt på at få en uafgjort. Og Molde taber i Warszawa blandt andet på et målmandsdrop i overtiden. Danmark får endnu en sur 16.-plads og muligvis igen med en meget lille margen. De polske hold har ganske vist to hold videre, men oppe mod Chelsea og Real Betis henter de næppe ret meget. Men selv hvis FCK havde fået en uafgjort, var Danmark alligevel blevet overhalet i dag, så vidt jeg kan regne det ud, med Legias 2 point og de 2´0,5 point Polen får i bonus.
De indbyrdes nederlag til polske hold kom desværre til at koste..
Annonce