Redigeretfre 1. aug 07:22
Analyse af resultaterne for klubberne i de lande (Norge, Polen, Østrig, Danmark, Schweiz, Skotland), som i første omgang bejler til top-15. Efter Q2.
Norge (34,087; 5/5)
Bodø-Glimt (CL): starter i PO-runden.
Brann-Bergen (CL-EL): Dansker-klubben Brann vandt 1. halvleg af hjemmekampen mod en anden stor dansker-klub , Salzburg, men de endte med at tabe med hele 1-4 hjemme. På udebane rejste de sig lidt og fik 1-1. I EL skal de møde Häcken, som noget overraskende slog Anderlecht ud af EL-kvalen efter straffesparks-konkurrence.
Frederikstad (EL). starter i Q3 mod FC Midtjylland
Rosenborg (CO). De vandt 5-0 hjemme over litauiske Banga Gargzdai. Udeholdet fik et rødt kort ved stillingen 1-0 tidligt i anden halvleg. I udekampen vandt de 2-0. I Q3 møder de en anden svensk overraskelse, nemlig Hammarby, der besejrede Charleroi fra Belgien
Viking (CO) De imponerede ved at vinde med hele 7-0 hjemme over Koper fra Slovenien. Også i returopgøret gik de mål-amok, men der må defensiven have været mere skrøbelig. De vandt nemlig ude med 5-3 og altså med hele 12-3 samlet!I Q3 bliver det nok noget sværere, når de kommer op mod Istanbul Baseksehir
Norge generelt
De norske hold fik vel i gennemsnit en start nogenlunde som forventet
Østrig (30,850; 5/5)
Sturm Graz (CL): starter i PO-runden
Salzburg (CL): De imponerede med en 4-1-sejr ude over Brann Bergen. På hjemmebane måtte de nøjes de med 1-1. I Q3 skal de op mod Club Brugge
Wolfsberger (EL) starter i Q3, hvor de skal møde græske PAOK
Rapid Wien (CO) De vandt 2-0 ude over montenegrinske Decic Tuzi. Også på hjemmebane vandt de sikkert med 4-2. I Q3 skal de møde Dundee FC
Austria Wien (CO) De vandt 2-0 hjemme over georgiske Spaeri, og i udekampen gik de helt amok og vandt 5-0. I Q3 skal de møde tjekkiske Banik Ostrava eller Legia Warszawa
Østrig generelt
De østrigske hold lagde flot ud!
Polen (33,375; 4/4)
Lech Poznan(CL) De imponerede med en 7-1-sejr hjemme over Breidablikk - nok hjulpet af et rødt kort til islændingene efter en halv times spil ved stillingen 1-1. På udebane vandt de også med 1-0. I Q3 skal de op mod Røde Stjerne.
Legia Warzawa (EL) De vandt både ude og hjemme mod kazakstanske Aktobe i Q1. Og i Q2 fik de udlignet til 2-2 kort før tid ude mod tjekkiske Ostrava. Og på hjemmebane vandt de så 2-1. De skal nu møde Austria Wien
Rakow Czestokowa (CO) De slog slovakiske Zilina hjemme med hele 3-0. På udebane vandt de 3-1. De skal i Q3 møde Maccabi Haifa
Jagellonia Biallystok (CO) De vandt 2-1 ude over serbiske Novi Pazar. På hjemmebane vandt de 3-1. I Q3 skal de møde Silkeborg IF
Polen generelt
De polske hold har fulgt rigtig godt op på deres flotte europæiske sæson fra sidste år og nærmest gjort rent bord.
Danmark (31,481; 4/4)
FC København (CL) De fik ganske meget kritik efter en 2-0-sejr med 2 straffesparksscoringer over Kosovos FC Drita. Sejren var dog ganske fortjent, ligesom sejren på 1-0 på udebanen, hvor deres modstandere fik et korrekt rødt kort. I Q3 venter et skandinavisk brag mod Malmö FF.
FC Midtjylland (EL) De havde rigtig meget boldbesiddelse hjemme mod skotske Hibernian, men de var meget ineffektive, og det kunne ikke engang kaldes rigtig ufortjent, at de kun fik 1-1. På udebane var de også dominerende i det meste af kampen, men ingen af holdene scorede et mål, der fik lov at stå i ordinær tid. I overtiden kom der gang i tingene, og Brumada afgjorde kampen med et flot mål i de døende minutter til 2-1. I Q3 skal de op mod Frederikstad.
Silkeborg (CO) En i forvejen dårlig præstation blev rigtig skidt, da islandske KA Akureyi fik udlignet til i overtiden i kampen på Island. Men på hjemmebane hentede Silkeborg sæsonens første sejr overhovedet på en 3-2-sejr efter forlænget spilletid med hattrick af Tonni Adamsen, der også havde brændt et straffespark. De skal nok være bedre i Q3, hvis de skal videre, for de skal nu op mod Jagellonia Biallystok
Brøndby (CO) Brøndby skuffede ligesom Silkeborg efter en sen udligning i Nordatlanten, da de nærmest sensationelt kun fik 1-1 mod HB Thorshavn. I returopgøret hjemme, var de som forventet på bolden næsten hele tiden med masser af målchancer, men de var ineffektive og vandt kun 1-0. I Q3 skal de op mod Vikingur Reykjavik, hvor de også vil være favoritter. [
Danmark generelt
Trods en god lodtrækning i Q2 er de danske hold kommet noget haltende i gang. Det vigtigste er dog, at ingen af de 4 hold tabte samlet.
Schweiz (29,000; 5/5)
FC Basel (CL) træder først ind i PO-runden
Servette FC Genéve (CL-EL) De imponerede ved at slå Viktoria Plzen ude med 1-0. Men på hjemmebane gik det galt for dem, da tjekkerne vandt 3-1 og dermed 3-2 samlet. I EL Q3 venter også schweizerne en stor opgave nemlig FC Utrecht
FC Young Boys (EL) træder først ind i Q3
FC Lugano (EL-CO) De lagde ud med at spille 0-0 hjemme mod Cluj. Heller ikke i Rumænien blev der scoret i ordinær tid, men i overtiden fik rumænerne bolden i nettet til en en 1-0-sejr. FC Lugano skal nu i Q3 i Conference League op mod slovenske Celje
Lausanne Sports (CO) De skuffede noget ved at tabe 2-1 ude mod Vardar Skopje fra Nordmakedonien. På hjemmebane satte de det dog på plads med en 5-0-sejr. I Q3 skal de op mod FC Astana fra Kazakstan
Schweiz generelt
Schweiz er generelt ikke kommet overbevisende i gang
Skotland (27,850; 5/5):
Celtic (CL) De træder først ind i PO-runden
Glasgow Rangers (CL) De imponerede ved at slå Panathinaikos hjemme med 2-0. På udebane fik de 1-1. I Q3 skal de op mod Viktoria Plzen.
Aberdeen (EL) De træder først ind i Q3
Hibernian (EL-CO) De spillede ikke godt, men resultatmæssigt overraskede de positivt ved at spille uafgjort ude mod FC Midtjylland. Hjemm tabte de 1-2 efter forlænget spilletid. I CO Q3 får de en svær opgave mod Partizan Belgrade
Dundee United (CO) De formåede kun at slå Una Strassen fra Luxembourg med 1-0 både ude og hjemme. Der er selvfølgelig heller ikke behov for mere, men altså.... I Q3 skal de op mod Rapid Wien
Skotland generelt Glasgow kom godt i gang, men de og Celtic skal formentlig samle pointene for Skotland som sædvanligt