Det tager år at samle nok point til at blive seeded og man skal kontinuerligt bryde den for at komme videre.
(…)
Så hvis BIF og Silkeborg vil noget, så skal der bankes nogle modstandere man normalt ikke kan slå. Ellers er det bare dødvande.
Lige netop. Et hold som Brøndby er nødt til kontinuerligt at snuppe en top 3-placering for at opbygge den maksimale koefficient, man kan få i kvalifikationsrunderne bare ved at levere efter sin seedning. De var ikke i Europa i ‘20, var der så i ‘21 og ‘22, inden de glippede ‘23 og kom tilbage i ‘24 og ‘25. De er der næsten, men kikser den hvert tredje år, er det en potentiel seedning i Q3, de mister der, og selvom man kan være heldig eller dygtig at bryde sin seedning én gang, er to næsten utopi (for Brøndby i hvert fald). Derudover skal de gerne engang imellem snuppe en CL eller EL-plads, så de har mulighed for at ryge i et af de andre gruppespil ved exit fra det primære (det vil dog mere være godt for Brøndby end for dansk fodbold som sådan, medmindre man har et langsigtet perspektiv, hvor det måske kan betale sig).
Men Brøndbys problem er, at de aldrig mere bryder deres seedning og leverer det store europæiske resultat. I ‘21 røg de ud til RB Salzburg efter to 2-1-nederlag. Hæderligt, men ikke nok. I ‘22 røg de ud på straffe til Basel. Superærgerligt, men igen ikke nok. Sidste år var det så samlet 3-4 mod Legia. Close but no cigar. Sidst det lykkedes, var vel da man under Zorniger slog Hertha Berlin ud, men der var desværre en runde mere, hvor man så røg ud til Panathinaikos inden gruppespillet. I samme periode har de faktisk slået alle deres modstandere ud, når de selv har været seedet, så Brøndby har leveret “som forventet”, hvis man kan sige det sådan. Det er bare ikke nok.
Nu er Vikingur vist det seedede hold på torsdag, så der kan de jo bryde seedningen, men nok til ingen større nytte (på den korte bane).