Snak

Mere indhold efter annoncen
Akiss har simuleret lodtrækningerne påvirkning på den forventede pointscore for året. Når man ser i absolutte tal, så er Danmark det land med næststørst gevinst, kun overgået af Grækenland. Det skyldes især den gode lodtrækning for FCK, hvor der nu forventes at man i gns kan hente lidt over 9 point, hvor den før hed lidt over 8. I tabelpoint, ikke koefficientpoint.
For FCM trak lodtrækningen en anelse op, så det gennemsnitlige pointantal nu er nærmest præcist 11 point i ligafasen.
For grækerne fik Olympiakos, ligesom FCK, jackpot fra fjerde lag i CL med Pafos og Kairat Almaty, mens Panathinaikos i EL også trækker den forventede score pænt op med en rigtig god lodtrækning.

Polen kan også være fint tilfredse og alle deres fire hold i Conference League forventes videre. For Schweiz var lodtrækningen en smule bedre end ventet, mens for Norge og Cypern var lodtrækningerne marginalt dårligere end ventet.

Dårlige lodtrækninger for både Østrig og Skotland, som begge er blandt de tre lande som taber flest forventede point. For østrigerne fik Rapid Wien i Conference en dårlig lodtrækning uden nogen af miniputterne (kun Zrinjski af deres forventede modstandere er ikke favoritter til at gå videre) Og Red Bull Salzburg i EL fik Aston Villa, Porto og Lyon plus Freiburg og Bologna fra de to nederste lag. For skotterne fik Aberdeen en mareridtslodtrækning i CO, hvor man formentlig kun er favoritter mod Noah hjemme. I EL trak Celtic også nitten Bologna fra nederste lag.

https://x.com/akisss71/status/1961516751373410497
Så foreligger kampprogrammet for Champions League. Ligesom sidste år har flere af de helt store klubber forholdsvis nemme hjemmekampe i sidste runde. Kan UEFA ikke lide at holde spændingen hen?

Kun Benfica-Real Madrid og Burussia Dortmund-Inter ligner noget, der kan ændre på den til den tid formodede givne topstilling.
https://kassiesa.net/uefa/data/method5/trank10-2025.html

Hvis du kopierer tabellen herfra ind i Excel, slår ”Ombryd tekst” samt ”Flet celler” fra, og dernæst sorterer på kolonne D, vil du kunne se, at Kroatien kun har haft 5 forskellige klubber med de seneste 10 sæsoner. Det er vel nok den mest forudsigelige af Europas hjemlige turneringer, dog lykkedes det for Rijeka i sidste sæson at bryde Dinamo Zagrebs monopol på mesterskabet. En turnering med kun 10 deltagere, der mødes 4 gange, og kun én nedrykker, er heller ikke særlig besnærende.

I Italien er der 8 traditionsklubber, der slås om de typisk 7 pladser. De har besat 64 af de 68 kvalifikationer, og der er et gab ned til alle de øvrige. Bologna har dog de sidste 2 sæsoner blandet sig med eliten. Lad os se, om det holder ved, så vi om føje år skal sige 9 storklubber.

Egentlig skulle man tro, at noget lignende gjorde sig gældende for Tyskland, men efter Bayern, Dortmund og Leverkusen samt til dels Leipzig og Frankfurt, så er der faktisk stor variation for de resterende kvalifikationer, så landet er oppe på hele 17 forskellige klubber. Flest af alle.

I England talte man for nogle år siden om ”The-Big-Six”. Selvom dette er blevet en lille smule udvandet, så har de trods alt taget 55 ud af 72 pladser i Europa i perioden.

Spanien har naturligvis Real Madrid, Barcelona og Atlético med hver gang, mens Sevilla har tabt pusten på det allerseneste. Men bemærk Villarreal. Muligvis lidt ubemærket er de også ofte med, så FCK skal helt sikker regne med en vanskeligere kamp end som så, når de skal dertil.

For Danmarks vedkommende har FCK, FCM og Brøndby taget to tredjedele af pladserne, mens otte andre klubber har besat den resterende tredjedel.

@Kattejammer
Mega spændende analyse - jeg tror på at FCM kan få mere med end de spåede 11 point. Deraf mit spørgsmål:
Der må ligge en power ranking bag den simulering. Ved du, hvad den er det baseret på? Er den "up-to-date" eller er det noget historisk der ligger til grund? Er Moukoko regnet med? Er Phillip Billing? Er FCMs trænerskifte? Eller kigger den på resultater bagudrettet?
Følger mest FCM og dansk fodbold
Båtnakken: “Results are from 1.000.000 iterations based on the latest ELO values from @clubelo.”

Du kan læse mere her: http://clubelo.com/

Men kort fortalt er det en ELO ranking (som man især kender fra skak), der er baseret på resultater og løbende opdateres efter hver kamp. Dvs hvis en god modstander slår en dårlig modstander, så får den gode kun få point, mens den dårlige kun mister lige så mange få point. Omvendt hvis den dårlige modstander slår den gode modstander, så får den dårlige mange point, mens den gode mister lige så mange point.

Da den er resultatbaseret tages der ikke højde for vurderinger/gætterier om betydningen af transfers, skader osv. Kun resultater på banen tæller
Mere indhold efter annoncen
Annonce
https://www.elofootball.com/

Der findes også denne side med elo for fodboldklubber, men med nogle helt andre rankings og sågar en anden rækkefølge.

Selv elo er ikke nogen eksagt videnskab.
FC Københavns modstandere har pr. dags dato disse elo: 1832 + 1524 + 1820 + 1794 + 1302 + 1794 + 1846 + 1948 = 13.860.

Gør man samme beregning for de øvrige klubber, fås denne modstanderstyrkeliste:
14.794 Paris SG
14.737 PSV Eindhoven
14.647 Newcastle
14.618 Sankt-Gilloise
14.588 Marseille
14.575 Atlético
14.527 Leverkusen
14.496 Frankfurt
14.481 Bayern
14.480 Bilbao
14.478 Qarabag
14.473 Slavia Prag
14.401 Benfica
14.378 Dortmund
14.369 Atalanta
14.361 Manchester City
14.355 Galatasaray
14.351 Bodø/Glimt
14.304 Brugge
14.296 Barcelona
14.281 Kairat
14.228 Liverpool
14.197 Napoli
14.175 Sporting CP
14.135 Monaco
14.122 Ajax
14.111 Juventus
14.102 Tottenham
14.086 Chelsea
14.084 Real Madrid
14.043 Villarreal
14.032 Inter
13.995 Olympiakos
13.914 Arsenal
13.886 Paphos
13.860 FCK

Selvom FC København har fået det nemmeste program af alle, skal man ikke tro, at de er favorit til at blive nummer 1.

Gennemsnittet er 14.304, præcis den sum, der gælder for FC Brugge.
FC København spillede i ugens løb en rigtig flot kamp mod et normalt tophold i Bundesligaen og i Champions League nemlig Bayer Leverkusen, som jo lige har fået Kasper Hjulmand som træner. Kampen endte 2-2 efter et uheldigt selvmål langt inde i overtiden. Bayer Leverkusen havde mest boldbesiddelse, men på alle andre statistikker var de to hold omtrent lige. Resultatet var altså retfærdigt nok, men det var virkeligt ærgerligt, at det ikke blev til 3 point, for den erklærede målsætning om at gå videre ser virkelig svær ud.
Qarabag FK, som FCK skal møde næste gang i Azerbaijan, viste, at de har et meget højt niveau ved at vende 0-2 til 3-2 ude mod Benfica.
Bodø-Glimt gjorde det også rigtig flot på udebane mod de tjekkiske mestre fra Slavia Prag. De var også bagud 2-0, men de fik en uafgjort med hjem. Det siger bare meget om niveauet i Champions League, at en udekamp mod Slavia Prag nok var en, som Bodø-Glimt skulle have vundet, hvis de skal gå videre, for resten af deres program ser bestemt ikke nemmere ud.
I den kommende uge er det så første kamp i Europa League-ligaspillet det gælder. FC Midtjylland møder hjemme de østrigske mestre Sturm Graz, der har Oliver Christensen, Chuckwuani og Julius Beck i truppen, i en kamp, der er enormt vigtig for Danmarks koefficient. Østrig er nok den mest sandsynlige konkurrent, hvis Danmark skulle få problemer med at nå top-15. Bookmakerne har FC Midtjylland som ret store favoritter, men jeg kan ikke helt se hvorfor. Sturm Graz tabte ganske vist med hele 5-0 i playoff-kampen i CL-kvalen på kunstgræsset i Bodø, men de vandt dog returkampen i Østrig. De er heller ikke kommet helt dårligt fra start i den østrigske Bundesliga, og vinder de en udsat kamp, er de på en 2.-plads. Jeg håber selvfølgelig enormt meget, at FC Midtjylland slår dem, men jeg synes ikke, at FCM er helt så store favoritter, som odds-sætterne åbenbart synes.
Andre interessante kampe for koefficienten er: Røde Stjerne-Celtic, Freiburg-FC Basel, Lille- Brann, Rangers-Genk og Salzburg-FC Porto.
Med FCMs sejr, er Danmark med 6,125 point nu nummer et for sæsonen 25/26

Og så rykkede vi op på 13. pladsen af den liste der gælder overhalede Cypern.
Hvornår slår det i øvrigt igennem, hvis vi kommer i top-15 og dermed får en ekstra plads i Conference League?
Annonce