Snak

Mere indhold efter annoncen
Vi må virkelig håbe, at FC Midtjylland ikke trækker Nottingham Forest. 3-0 på udebane over Fenerbahce virker ganske overbevisende, og de engelske hold er helt suveræne i år. Panathinaikos eller Viktoria Plzen, som spillede 2-2 i Grækenland, skulle være mere overkommeligt, selv om det heller ikke er nemt. Panathinaikos ligger nr. 5 i Grækenland og hentede 12 point i EL-ligaspillet. Viktoria Plzen ligger nr. 4 i Tjekkiet og hentede 14 point i EL-ligaspillet. Hvem skal man håbe taber i Tjekkiet?
Det hold, der kan skrabe flest karantæner sammen til ottendedelsfinalen, må gerne gå videre.

Men det vigtigste er at trække dem, og ikke vejen med Nottingham Forest.
Midtjylland!
Man har længe kunnet se, at Danmark vil ende på en 13.- eller 14-plads på koefficientlisten i år, og det spændende er nu, hvor langt FC Midtjylland vil komme. Men nogen af os kan ikke lade være med at følge med i koefficientlisten og kigge frem mod de kommende år. Til næste års liste, hvor sæsonen 21/22 glider ud, ligger vi lige nu også på en 13.-plads (33,806) i tæt parløb med Norge på 14.-pladsen (33,212). Der er helt enormt langt op til Grækenland på 12.-pladsen (39,112), og der er også en meget betryggende afstand ned til Schweiz på 16.-pladsen (26,950). Forskellen til dette års liste er, at Cypern på 15.-pladsen er noget tættere på (31,318). Hvis ikke der sker noget meget vildt, så vil næste års koefficientkamp for Danmarks vedkommende være en kamp mod Norge og Cypern om at undgå 15.-pladsen, hvor mesterholdet skal starte allerede i CL Q2 og ikke i playoff-runden. FC Midtjylland skal i år gerne fortsætte med at give Danmark et godt udgangspunkt for at beholde, og måske engang forbedre vores position.
FC Midtjylland har med deres fantastik flotte 4.-plads i EL-ligaspillet kvalificeret sig til 1/8-finalen, hvor de skal møde Nottingham Forest eller Panathinaikos. FC Midtjylland har slået Nottingham Forest i ligaspillet i år endda i England. Nottingham Forest, der lige nu ligger nr 17 i PL, lagde helt forrygende fra land i playoff-runden ved at vinde 0-3 på udebane mod Fenerbahce. På hjemmebane havde de det sværere, og de tabte 1-2. Panathinaikos, der ligger nr. 5 i den bedste græske række, spillede uafgjort både ude og hjemme mod Viktoria Plzen og gik videre på straffespark. Jeg vil mene, at FC Midtjylland har pæne chancer, uanset hvem de trækker.
Inden Playoff-runden for at nå 8.-delsfinalen havde Norge Bodø-Glimt i Champions League og Brann i Europa League. Bodø-Glimt leverede endnu en fantastisk præstation ved at slå Inter Milano både ude og hjemme. Man mangler nærmest ord for at udtrykke, hvor vildt det er, at en lille nordnorsk klub med så lille en økonomi i år har slået Manchester City, Atletico Madrid og Inter(*2) i afgørende kampe i Champions League. Det er lige nu nr. 5, 12 og 3 på klubkoefficientlisten! De skal nu op imod enten Manchester City igen eller Sporting. Uanset hvem det bliver, kan det vel ikke længere kaldes en stor overraskelse, hvis de går videre. Brann var også på en svær opgave mod Bologna. De tabte 0-1 på hjemmebane, selv om Bologna fik en spiller vist ud. Jeg så i går kampen fra Bologna på stream. Her gik Brann frisk til det, og de lignede det bedste hold, indtil danske Jakob Lungi Sørensen fik rødt kort i 1. halvleg. (lidt hårdt dømt, synes jeg nok). Derefter stod der Bologna på det meste, og italienerne vandt 1-0.
Cypern havde to hold tilbage i Conference League. Omonia Nicosia tabte både hjemme (0-1) og ude (3-1) mod Rijeka. Cypern har nu AEK Larnaca tilbage, der i 1/8-finalen skal møde Crystal Palace eller tjekkiske Sigma Olumouc. Umiddelbart er de underdogs, især mod englænderne, På den anden side har de slået Crystal Palace ude i år i ligaspillet og tævet AZ Alkmaar 4-0, og de blev overraskende nr. 8 i ligaspillet.
Der er altså noget at holde øje med ved lodtrækningerne i dag - først og fremmest for FC Midtjyllands skyld, men også ud fra et koefficient-perspektiv.
Tak for gennemgangen.
Jeg vil mene, at FC Midtjylland har pæne chancer, uanset hvem de trækker.

Jeg tror desværre, at vi overvurderer FCM her eller alternativt undervurderer Nottingham F.
OPTA-ranking siger Nottingham F. #30 og FCM #45, og her synes jeg endda FCM er en smule inflated - bl.a. fordi vi sprang playrunden over.
Til sammenligning så er Panathinaikos #143.

Jeg vil mene, at vi er mellemstore-store favoritter mod grækerne, mens vi må forventes at være underdog mod Nottingham Forest. Det der dog alligevel taler for, at vi har en chance mod englænderne, er at de pt. ligger på 17. pladsen i PL, få point foran West Ham, som måske er kommet i en bedre forfatning end tidligere. Det kan altså være at Nottingham Forest er nødt til at ligge alle kræfterne i den hjemlige liga.

Hvorom alt er: Træk Panathinaikos til FCM, så er der rimeligt gode chancer for dansk deltagelse i ottendedelsfinalerne.
Følger mest FCM og dansk fodbold
Jeg tror Nottingham Forest har rigeligt at gøre med Premier League i år, og vil nok holde fokus der, fremfor Europa League.
Så for mig vil det være hip som hap hvem FCM trækker.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@henoch

FC Midtjylland har med deres fantastik flotte 4.-plads i EL-ligaspillet


3.-plads. Vi skal lige have det hele med, inden vi trækker Forest.

Jeg vil mene, at FC Midtjylland har pæne chancer, uanset hvem de trækker.


Jeg synes godt nok, lodtrækningen er ekstremt afgørende. Der er kæmpe kvalitetsforskel på Forest og Panathinaikos, hvis man kigger på diverse ratings.

Opta powerranking:

Nottingham Forest: 88,8 (#30)
FC Midtjylland: 86,9 (#45)
Panathinaikos: 81,5 (#143)

Transfermarkt-værdi:

Nottingham Forest: 592 mio. €
FC Midtjylland: 99 mio. €
Panathinaikos: 84 mio. €

Efter at have set begge Panathinaikos´ playoffkampe samt det meste af Forests, må jeg også sige, at der ud fra øjetesten er tydelig forskel i kvalitet. Forest er et niveau eller tre over.

Læg dertil, at Panathinaikos har tre karantæner i første ottendedelsfinale og spiller på et stadion under ombygning, der derfor i år er en langt mindre heksekedel end normalt.

Panathinaikos´ kampprogram er også presset, og de har præcis som Forest og Midtjylland også brug for at prioritere den hjemlige liga, hvor de pt. ligger nr. 5 og flirter med at misse top 4 og det græske mesterskabsspil, hvilket vil være ekstremt skidt.

Hvis vi bevæger os ud over klichéer som "bolden er rund", er der stor forskel på de to hold, der kan trækkes. For ja, begge modstandere kan risikere at blive endestationen, og selvfølgelig kan FCM omvendt slå Forest på en god dag. Men mulighederne er naturligvis bedre for avancement, hvis man trækker Panathinaikos. Det kan der næsten ikke være to meninger om.
Midtjylland!
Tak for jeres input, Jeg har også tidligere i tråden givet udtryk for, at Nottingham Forest vil være at foretrække. Men jeg vil altså stadig give FC Midtjylland "pæne chancer" også, hvis det skulle blive Nottingham. Argumenterne for og imod giver I meget godt, og I har tydeligvis set mere fodbold, end jeg har. Jeg lægger nok især vægt på, at FCM slog Nottingham Forest på udebane for et par måneder siden uden, at det virkede som rent tyveri (a propos Robin Hood fra Nottinghams skove).
Bodø-Glimt trak Sporting Lissabon. Det skal de nok også være glade for.
Den trækning kunne ikke være gået dårligere for FCM.

Man kunne have fået:

1/8-finale mod Panathinaikos
Mulig 1/4-finale mod Braga/Ferencvaros

I stedet fik man:

1/8-finale mod Nottingham Forest
Mulig 1/4-finale mod Porto/Stuttgart
Midtjylland!
FC Midtjylland spiller jo som bekendt 1/8-finaler mod Nottingham Forest i de kommende uger. Deres fokus skal selvfølgelig være på at lave et stort resultat i denne sæson. Men gør de det, kan en lille sidegevinst blive, at de måske kan få en lettere vej til et godt ligaspil i næste sæson, hvis de bliver mestre.
Erfaringerne viser, at Champions League-mesteren altid kvalificerer sig til næste års CL gennem deres nationale liga. Når det sker, vil det mesterhold med den højeste klubkoefficient, som ikke er forhåndskvalificeret, komme direkte i CL, og der fyldes op nedefra baseret på klubkoefficienterne. Hvis vi ser bort fra Bodø-Glimt og FC København, som ikke kan blive mestre i år, så er der 7 klubber, der ikke er forhåndskvalificeret, som har en bedre klubkoefficient end FC Midtjylland (46,250):

Olympiakos (62,250). De er ude af Europa for i år. De ligger a point med to hold i toppen af den græske liga. De græske mestre starter i PO-runden næste år, så hvis de bliver mestre, kan FC Midtjylland potentielt rykkes fra Q2 til PO i CL-kval.
Glasgow Rangers (59.250). De er ude af Europa for i år. De er nr. 2 i Skotland 5 point efter Hearts. De skotske mestre starter også i PO-runden næste år.
Shakhtar Donetsk (50,250). De møder i Conference League Lech Poznan. De ligger nr. 1 i Ukraine 3 point foran LNZ Cherkazy. De ukrainske mestre starter i Q1. Hvis de bliver mestre, og FCM ikke henter mindst 4 point på dem (inklusive bonus), så kommer FCM ikke til at blive rebalanceret.
Ferencváros (49,250). De møder i Europa League Braga. De ligger nr. 2 i Ungarn 3 point efter Gyõri ETO. De ungarske mestre starter i Q1. Hvis de bliver mestre og FCM ikke henter mindst 3 point på dem, så bliver FCM ikke rebalanceret.
PAOK Tessaloniki (48,250). De er ude af Europa. De ligger a point med to hold i toppen af den græske liga. De græske mestre starter i PO-runden næste år. FCM skal bruge mindst 2 point for at gå forbi dem.
Røde Stjerne Beograd (46,500). De er ude af Europa. De ligger nr. 1 i Serbien 7 point foran Partizan Belgrade. FCM skal bruge 1 point for at gå forbi dem.
Dinamo Zagreb (46,500): De er ude af Europa. De ligger nr. 1 i Kroatien 7 point foran Hajduk Split. FCM skal bruge et point for at gå forbi dem.

Der er også en lille mulighed for, at FCM kan blive rebalanceret i EL, hvis de ikke bliver mestre, men de selv eller AGF vinder pokalen. Men det kræver blandt andet, at årets vinder i Conference League kvalificerer sig til Europa League gennem deres nationale liga, og det sker sjældent. Skulle det alligevel ske, har FCK også en chance for at blive rebalanceret i EL-kvalifikationen, hvis de vinder pokalen.
Som opfølgning på mit tidligere indlæg om mulig rebalancering, så ser det jo nok umiddelbart svært ud for FCM, da Shakhtar Donetsk ser ud til at blive mestre og altså har en klubkoefficient, som er noget bedre end FCM´s og som kan forbedres yderligere i år.
Men man skal også være opmærksom på, at der kun er 5 hold, der seedes i playoff-runden til CL, og som det fremgår, så er der 7 klubber fra 6 af de lande, som er relevante, der har en bedre koefficient end FCM, og de har alle en god mulighed for at blive mestre. Det er derfor vigtigt, for FCM, hvis de ikke kan slå Nottingham Forest ud, at de så henter mindst 1 point, da det point i så fald vil bringe dem forbi både Røde Stjerne og Dinamo Zagreb på klubkoefficientlisten, og gøre, at hvis de bliver danske mestre, så er de helt sikkert seedet hele vejen til ligaspillet.
Annonce