Snak

Mere indhold efter annoncen
Det var noget nær en optimal lodtrækning de danske hold fik i går. Chancerne for tre hold i gruppespil begynder at være mere end fornuftige. Der er selvfølgelig altid en risiko for at et eller flere hold glider i en bananskræl, men med lodtrækningen i går er det mest FCK, der kan give lidt nervøse trækninger.

AGF:
AGF har trukket Lech Poznan i 2. kvalrunde til CL. Leverer AGF overraskelsen er et gruppespil i CFL som minimum sikret. Taber AGF til Lech Poznan er hindringen for et europæisk gruppespil for AGF nu taberen af kampen mellem Klaksvig (Færøerne) og Zalgiris Kauna (Litauen). Uanset hvad vil AGF være store favoritter.

FCM:
FCM skal møde Besiktas i 2. kvalrunde til EL. En svær men ikke umulig modstander. Vinder FCM skal de møde vinderen af Tromsø (Norge) mod Hradec Karlove (Tjekkiet) og vil minimum være sikret Play-off til CFL. Taber FCM mod Besiktas skal de møde Bohemian FC (Irland) eller Ballkani (Kosovo). Her vil FCM være store favoritter. Det ligner derfor minimum Play-off til CFL, hvor FCM vil være seedede og have gode chancer for et gruppespil.

FCK:
FCK skal møde Polissya Zhytomyr (Ukraine) i 2. kvalrunde til CFL. En lidt hård lodtrækning så tidligt i turneringen, men FCK er klare favoritter. Vinder FCK skal de møde Debrecen (Ungarn) eller FC Pyunik (Armenien), her vil de også være klare favoritter. Risikoen for en bananskræl ser størst ud for FCK, men de er klart favoritter i begge opgør og derfor ligner det Play-off i CFL, hvor FCK vil være seedede og have gode chancer for et gruppespil.

FCN:
FCN skal møde GAIS (Sverige) i 2. kvalrunde til CFL. Umiddelbart er FCN favoritter, men ikke kæmpe favoritter. Hvis FCN slår GAIS venter enten Valur (Island) eller Zrinjski Mostar (Bosnien). Her vil FCN umiddelbart være ret klare favoritter. Derfor gode muligheder for Play-off i CFL til FCN. I Play-off runden vil FCN være useedede og kan trække alt fra Atalanta til Lugano. Med andre ord det bliver afgjort af lodtrækningen om FCN har en reel chance for CFL-gruppespil.

En god og meget nøgtern vurdering Troelsbusk. Lodtrækningen i 3. kvalifikationsrunde var god for de danske hold, men til 2. runde var den elendig.
Vi skal være rigtig glade, hvis Danmark får 3 hold i ligaspil, selv hvis det skulle blive 3 gange Conference League. Selv om FCK er ret klare favoritter hver gang, så ryger sandsynligheden hurtigt nedad, når man skal have 3 positive resultater i træk. Feks. 70% * 80% *80% = 44,8 %
Selv om FCK er ret klare favoritter hver gang, så ryger sandsynligheden hurtigt nedad, når man skal have 3 positive resultater i træk.

Netop. Lukasz Bozykowski på X, har følgende sandsynligheder for ligaspil for de danske klubber - han har kørt simuationer efter lodtrækningen I går.

AGF: 98,96 %
FCM: 87,41 %
FCN: 25,90 %
FCK: 31,80 %
Fast inventar på Sektion 12. Loyal støtte af Spurs siden 1981.
Selvom jeg også har de største spørgsmålstegn ved FCK, så synes jeg at knap 32% chance til FCK lyder noget lavt. Det ukrainske hold i 2. runde er langt fra Shakhtar eller Dynamo Kiev. Og de ukrainske hold må ikke spille i Ukraine. Hvilket hæmmer dem en del.

Debrecen har intet leveret i europæisk fodbold i lang tid og er langt efter Ferencvaros, som er det eneste ungarske hold med nævneværdige europæiske meritter. Debrecen blev i øvrigt kun nummer 4 i den ungarske liga sidste sæson.

Pyunik Jerevan blev kun nummer 3 i Armenien i sidste sæson og armensk klubfodbold er generelt ikke skræmmende.

Selvom sidste sæson stillede nogle store spørgsmålstegn ved FCK, så klarede de sig alligevel hæderligt i CL. Det er vel også kun sket én gang de sidste godt 20 år, at FCK har misset et europæisk gruppespil/ligaspil.
Annonce