Snak

Mere indhold efter annoncen
Nogen der ved hvornår vi ved hvilke lande der får et hold med i Uefa Cup via Fair play? sidste nyt er tilbage fra i Vinters, hvor Danmark, Norge og Skotland så ud til at blive vinderne.
I 2008 fik vi det at vide i starten af Maj, så mon ikke det er lige om hjørnet.
Danmark er blevet tildelt en ekstra UEFA-cup plads gennem fair-play. Det samme er Norge og Skotland.

Er der nogen der ved, hvordan den danske fairplayliste ser ud?


...har fundet den. Det er Randers der pt. ligger til en fair-play plads.
http://www.dbu.dk/sr/poo…oolid=68133

Iøvrigt nogle lidt specielle kriterier der indgår i fairplay bedømmelsen. Eksempelvis belønnes angrebsivrigt spil. I det hele taget en del meget skønsmæssige kriterier.
Det synes ikke helt dårligt hvis Randers får den fair play plads. Det er vel det næststærkeste hold i ligaen, som ikke havde kvalificeret sig til Europa. Og de har en ok europæisk rutine.
De skal self. videre fra 1. Kval og vel egentlig også 2. kval, men derefter kan de vel kun overraske positivt og selv om de skulle ryge ud i 3.kval er det ikke noget der væsentligt ødelægger de danske chancer for 2. cl kval hold senere. Så skal det ihvertfald kombineres med et generelt blackout af de danske hold i Europa.
Trist med Randers i Europa! En mere at dividere point med, når næste europa-sæson er ovre :(
Mvh.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Synes bestemt heller ikke at det er optimalt med Randers i Uefa cupppen. Det må være vigtigere at skrape så mange point sammen så muligt, så Danmark kan sikre sig 5 permanente pladser i Europa hvert år. Derfor skal det være de fire eller fem bedste hold der deltager. At vi i år får et femte hold med er en kortsigtet fornøjelse.
Når det er sagt er Randers måske ikke det værste hold at få med, når nu det skal være, selvom jeg nok havde foretrukket Aab eller fcm. Skrækscenariet ville have været at få en af de to nedrykkere med.
Egentlig burde uefa nok afskaffe den fairplay-regel, som virker tilfældig og unødvendig.
På den kortsigtede bane er det en lille hæmsko, at vi får endnu et hold at dividere de optjente point med, men på den lidt længere bane, synes jeg bestemt ikke det er noget problem, tvært i mod.

Mange snakker om FCN kostede os den en ekstra billet til Champions League kvalifikationen. Jeg synes så de folk glemmer det faktum at Brøndby optjente lige så mange point, og det faktum at FC Midtjylland optjente færrest point af de danske hold. At FCN fik en meget gunstig lodtrækning hører med til historien, det samme gjorde Brøndby dog også. Brøndby formåede, ikke engang at tage et point i de to kampe mod den, formodede, jævnbyrdige modstander Rosenborg. FCM klarede det meget flot mod City, og var yderst uheldige med at ryge ud, efter straffespark.

Jeg ser desuden Randers bedre rustet end FCN, når det gælder den kynisme, du skal have i Europa. De har spillere som har spillet ude i Europa, og har derudover en væsentligt mere moden stamme på holde,t end det var tilfældet med FC Nordsjælland i denne sæson.

Hvis vi skulle være så gode, at få to hold med i kvalen til CL, skal vi jo samtidig have et ekstra hold med i Europa. Set i det lys kan det vel kun være en positiv ting, at holdene får den rutine inden vi, formodentligt, formår at tage 15. pladsen på listen. Derudover vil en deltagelse i Europa, også få klubber og spilleres øjne åbnet op for midterklubberne i Danmark hvilket gør at bedre spillere vil til klubberne og at der måske også kan ryge spillere den anden vej dyrere.
Pengene gennem Tv-dækning vil også gavne i disse tider med lavkonjekturer.
Som jeg tidligere flere gange har argumenteret for i denne tråd, så er det absolut ikke nogen bagdel på den lange bane, at et hold som Randers for lidt erfaring internationalt. Vi kæmper jo faktisk for at få fem hold med hvert år, og vi kan altså ikke regne med at det altid vil være FCK, FCM, OB, AaB og BIF. Jeg tror vi fremover også skal se hold som Randers og GF blande sig i kampen om Uefapladser. (ikke om mesterskab, men om 4-5 pladsen), og derfor er det vel ok at de får erfaring allerede nærste år.

At så fairplayreglen er tåbeligt, og at vi kunne have fået vejle eller sdrjydske med er så en anden sag. Men at vi næste år har Randers med, behøver altså ikke at være nogen bagdel. Faktisk er det jo netop fem hold vi ønsker at opnå.

Edit: Det ovenstående indlæg var der ikke, da jeg begyndte at forfatte mit. Men jeg er meget enig.
Følgende indlæg er sakset direkte fra AaB´s debatforum:

"
Så fik Danmark endnu engang en ekstra EC-billet via fair play. Det er jo alle tiders. Desværre er det ikke alle tiders, hvordan DBU laver fair play listen. Her et lille udpluk:

I efterårets sidste Esbjerg-kamp fik AaB bundkarakteren 1 på tilskueropførsel. Årsagen var hverken vold eller hærværk. Nej, tilskuerne havde bare været så uforskammede at synge "Du er og bli´r et Brøndbysvin!" efter Nicki Zimling!

Og i samme boldgade: I efterårets kamp mellem Vejle og Sønderjyske fik Vejles tilhængere bundkarakteren 1, fordi: "Der blev i det 59. minut og 70. minut råbt skældsord ned mod banen(spillerne og dommeren) fra Vejles fans bag den ene mål."

Til sammenligning fik Brøndbys tilhængere karakteren 2 for i kampen mod Horsens at sætte ild til deres sektion, smide romerlys efter kontrollørerne og komme op at slås med dem mm.

Kan nogen få øje på logikken i, at Brøndby får højere fair play-karakter for tilskueropførsel, når de sætter ild til et stadion og angriber kontrollører, end når andre klubbers tilskuere anvender skældsord?

Under karakterer for publikumopførsel tæller også fremmøde. Det har ramt FC Nordsjælland et par gange – blandt andet fordi holdet ikke havde ret mange tilhængere med til en onsdagskamp i Odense. Straffen fra nådesløse DBU kom prompte: 2.
AGF fik samme dårlige karakter i Parken med følgende komiske begrundelse fra DBU-bedømmeren:

"Kunne ikke høre AGF´s fans og ved heller ikke hvor mange der var, da de var placeret på øverste tribune på samme side som jeg."

Der er sikkert flere sjove kommentarer på listen. Jeg har kun lavet en spredt søgning, men se selv her:

http://dbu.dk/sr/poolFai…oolid=68133
"

Seriøst, er jeg den eneste der er lidt rystet over hvordan de karakterer bliver delt ud? Synes det virker direkte latterligt! Men det er selvfølgelig lige i tråd med DBU generelt.

NB: Det citerede er ikke et oplæg til debat om onde kontrollører overfor BIF-fans eller lignende, men om en absurd vurdering af fans.
@ Boldsen

Det er, meget beklageligt, meget subjektivt hvordan de point bliver delt ud. Det viser dit indlæg jo med al tydelighed.
I midlertidig overrasker det mig, desværre, ikke at det står sådan til. DBU har, altid været meget bagefter, når det gælder professionalitet, og det her viser det jo bare endnu engang, at det er DBU ikke har styr på ret meget.
Annonce