Hvis OB trækker Lausanne SKAL de selvfølgelig vinde overbevisende. Hvis de ryger ud, tror jeg at vi blive nødt til at sælge alt vest for Storebælt fra. Jeg synes som sagt, at OB´s potentielle modstandere ser ret lovende ud i forhold til flere af de andre grupper. Prøv f.eks. at se gruppe 6: Rapid Wien, Sibir, Maritimo, Slovan, HJK og TNS. Her kan jeg umiddelbart se fire skrækmodstandere for et hold som OB.
Timisoara havde altså brug for et tremålscomeback og et overtidsmål hjemme mod MyPa i går for overhovedet at være i den her runde. Det tyder ikke umiddelbart på overmenneskelig styrke. En ubehagelig overraskelse kunne til gengæld være Mogilev, de har allerede slået Stabæk og Banik Ostrava ud, og det er kun to dage siden at vi så, at der findes ganske gode hold i den hviderussiske liga.