Snak

Mere indhold efter annoncen
moderator
Det er tåbeligt at håbe på Gent ud fra et kofficientmæssigt synspunkt. Belgien, Schweiz, Skotland og Rumænien er dem vi skal måle os med, og derfor er de fire lande de vigtigste pejlemærker. Glem alt om Holland, Ukraine, Grækenland og Tyrkiet. Det er uden for vores rækkevidde, selv om disse lande kan have en sløj sæson, så har alle lande hold med kvartfinalepotentiele set over en 5-årig periode.

Rumænien har i høj grad levet højt på deres vanvittige sæson, hvor Steauea var sekunder fra en finaleplads, og hvor samme Steauea mødte Dinamo Bukarest i kvartfinalen.
Når den sæson forsvinder, så rammer Rumænien deres reelle niveau.

Belgien lider under, at Standard dummede sig i den hjemlige turnering sidste år, og ikke kan forsvare alle de points, der blev hentet sidste sæson. Anderlecht og Brügge (som slår Minsk) skal dog nok få skrabet pænt sammen i EL.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
EVM, jeg takker for de rosende ord, og så trykker jeg lige enigknappen ned til Repos´ indlæg.
Kosovo je Srbija
Det er dejligt med lidt luft paa knap 3 point ned til Rumaenien, har OB en stor europaeisk saeson eller kommer baade OB og Broendby i gruppespillet kan det naesten ikke gaa galt med 12 pladsen, og i hvert fald slet ikke 13. pladsen som vi maa haabe giver direkte CL kvalifikation. Maalet maa vaere mindst at naa de 6 point vi mister til naeste saeson.
Så er det man sidder og håber på at Danmark IKKE får en fair play plads de næste mange år. Det er og bliver en hæmsko at så dårlige hold der ikke er seedede, får en EL plads. Til ingen verdens nytte når de møder de stærke hold i 3 runde.

Men lad os få 2 hold i EL imorgen, og så kan vi for alvor snakke om at det ser lyst ud med hensyn til 13 pladsen om 2 sæsoner.
Fint af FCK både at kvalle sig til gruppespil og blive seeded i 3. lag. Det tegner godt ift 3. pladsen i gruppen.

Det boder godt for at vi kan få skrabet rigtigt mange point sammen i år. Desværre trækker Fcn´s plads ned samlet set. Ellers havde det næsten været ren walk over :).
BIF Barcelona Brasilien
@ isaac

Jeg vil godt lige nuancere snakken om FP-holdene lidt, set med fremtidige koefficientbriller.

Danmark er kommet så højt op på ranglisten, at vi fremover får 5 hold direkte kvalificeret til EC - 2 hold i CL-kvalen og 3 hold i EL.

Det er altsammen rigtig fint, men det betyder også at de danske hold træder senere ind i turneringen og det er selvfølgelig sådan, at jo længere frem man kommer i turneringen, jo sværere bliver det at opnå seedning.

Danmark har pt. FCK, AaB og OB, som næste år vil kunne påregne seedning hele vejen frem til EL-gruppe spil. Men FCK og OB kunne nemt ende i CL-kvalen og AaB ser ikke ud til at kvalificere sig til Europa Cuppen. Så kan vi håbe på, at Brøndby klarer sig godt i EL i år, da de så vil have en mulighed for at få seedning til 4. runde næste år. Men det kræver altså en meget god præstation af Brøndby i årets EL-gruppespil.

Min pointe er, at det fremover bliver sværere for danske hold at skrabe mange koefficientpoint sammen i EL af to grunde.

1) Pga to CL-pladser - vil vi ofte få færre hold med høj koefficient i EL-kvalen.
2) De danske hold der kvalificerer sig direkte til EL-kvalen træder senere ind i turneringen, og vil derfor hurtigere møde stærke modstanderer.

I forhold til FP-pladsen. Så træder FP-deltagerne ind i 1. runde og danske FP-deltagere vil i hvertfald være seedet i 1. og 2. kval-runde ofte vil de også være seedede i 3. kval-runde. Med andre ord så har de udsigt til 4-6 nemme eller relativt nemme kampe.

Det betyder også, at en dansk FP-deltager vil have gode muligheder for at score 4-6 koefficient point (sejr giver 1 point). Vi kan nok hurtigt blive enige om, at Randers burde have vundet ude og hjemme mod Dudelange og de burde have slået Lausanne ud (om de burde have vundet ude og hjemme mod Gorica er lidt mere tvivlsomt). Havde Randers klaret sig som de burde, ville de have tjent minimum 5 point til koefficientregnskabet. Det svarer nogenlunde til, hvad man kan forvente at danske hold i gennemsnit kan skrabe sammen i Europa-cuppen.



Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Troels Busk

Jeg har selv være efter fair play-pladsen, men må indrømme, at dine argumenter giver mening. Yderligere fordele kunne være:

- at danske hold får erfaring af at spille i Europa - både fodboldmæssigt og organisatorisk (tror det var Dyrelæge Bjerregaard, der engang sagde noget i retning af, at hvis man vil op i Europa, skal man ud i Europa).
- at hver deltagelse er en "lottokupon", som giver chance for at nå endnu længere og måske endda til deltagelse i gruppespillet (FCM var ret tæt på at slå Manchester City ud, FCN kunne med lidt (en del) held have slået Sporting.

Hvad der gik galt for Randers deltagelse i år, kan jeg ikke gennemskue, men fra udmeldingerne fra Jakob Nielsen, virkede det som om, de var meget fokuserede på at det ikke skulle koste i Superligaen (forståeligt eller ej, så er det måske ikke fordrende for indsatsen).
Det bliver bestemt sværere at samle point sammen fremover, og derfor er det også hul i hovedet at sigte meget højere end den 12.-plads vi i øjeblikket besidder. Går en dansk mester direkte i CHL, giver det selvfølgelig en garanti på de fire bonuspoint, men omvendt får man så heller ikke pointene fra kvalifikationen med. Pointmæssigt er det derfor det bedste ikke at have den direkte plads, men i stedet kvalificere sig via kvalifikation. Omvendt skal man heller ikke tude over, at succesen giver sværere vilkår, for hvorfor så stræbe efter den? Og så er man slet ikke begyndt at tænke på de økonomiske fordele. Jeg tør næsten ikke tænke på en klub som FCKs muligheder på et transfermarked, hvor CHL-kvalifikationen allerede er i hus ved mesterskabet.

Gode betragtninger omkring Fair-play pladsen, der dog stadig kan være en nitte, hvis den fx. går til et nedrykkerhold, der bliver nødt til at sælge ud. Fx. ville et nedrykket Silkeborghold hurtigt kunne være ret handicappet i forhold til europæisk deltagelse.

Men slutlinjen er dog, at jo flere danske hold i Europa, desto bedre. Det må alt andet lige også gøre det nemmere at tiltrække spillere, når sandsynligheden for europæisk deltagelse er så stor.
Kosovo je Srbija
Stillingen for point hentet i år. (der selvfølgelig ikke kan bruges til vildt meget, da fx. de store lande har hold, der end ikke har været i kamp endnu. Til gengæld har de så fået alle deres bonuspoint. Fx. ligger England lige under Danmark, selvom de engelske hold blot har spillet 7 kampe mod Danmarks 20., men de 16 af deres 21.5 point kommer fra bonus.

For de små lande giver det dog et ganske godt overblik over, hvor god sæsonen har været hidtil:

1. Portugal (10 vundne, 0 uafgjorte, 3 tabte), 3.600 i gennemsnit
2. Serbien (7-6-3), 3.500
3. Israel (8-3-6), 3.375
4. Hviderusland (11-5-5), 3.375
5. Danmark (10-5-5), 3.300
6. England (5-1-1), 3.071
7. Østrig (9-6-4), 3.000
8. Tyskland (5-1-1), 2.916
9. Slovakiet (6-3-4), 2.875
10. Cypern (11-1-8), 2.875


Kosovo je Srbija
I forhold til Fair Play-pladsen vil jeg lige give mit besyv med. Der er naturligvis europæisk erfaring, fodboldmæssige oplevelser og en sum penge at hente for den klub, som får pladsen. Jeg synes dog, det er sjovest at følge de klubber, som har chance for at komme op at spille, hvor ´det gælder´, og det er ærgerligt, at deres chance kan blive spoleret af en klub, som får en FP-billet. Der skrives, at en klub med FP-adgang bør score 4-6 point. Det bør de nok også, men de sidste fire gange en dansk klub har fået FP-billet har de scoret 2, 4, 4.5 og 3 point - et snit på 3.375. Der er altså et stykke til de fem point (og til 5.47 point som var det årlige danske gennemsnit før denne sæson - altså for de seneste fem sæsoner).

Jeg prøver at lære at leve med Fair Play-pladsen - det kan man vel ligeså godt, når vi nu skal vænne os til at få den hvert år (jeg sætter en tusse på vi får den denne sæson også). Som nævnt er der flere positive ting ved den. Men det er sgu da surt at misse et CL-gruppespil fordi Randers og Nordsjælland (bebrejder ikke dem) skal ud og have et par europæiske kampe. Som jeg regner det ud, missede vi netop 13. pladsen sidste år pga. FP-deltagelserne (det er muligt, jeg tager fejl) - det kan koste en Champions League-deltagelse for næste års danske mester... hm...

God vind til OB og Brøndby i aften!
Jeg tillader mig lige at kopiere mine indlæg fra FCK-tråden angående FCKs modstandere fra fjerde lag:

Det er ligegyldigt, hvem det bliver fra pot 1, mens pot 2 derimod byder på nogle interessante modstandere, som "svage" Panathinaikos, og Werder Bremen set i det lys, at tyske hold generelt ligger godt til de danske.

Sparta Prag er, som resten af tjekkisk fodbold, helt væk, og man skal ikke ligge for meget i Zilinas sejre. Andet end det selvfølgelig er flot at slovakkerne.

Må jeg minde om, at Zilina tabte 0-1 i deres første kamp mod maltesiske Birkirkara. I den første, ikke i den anden, hvor man kan bortforklare det med at spare sig osv.
Dernæst fik de så en på papiret god skalp i bulgarske Litex Lovech, med 1-1 ude, og 3-1 hjemme, men når bulgarerne så efterfølgende har tabt 0-2 til ungarske Debrecen (der har samlet 4-3 sejr over estiske Levadia og 1-5 nederlag mod Basel som resultater forinden) i EL-playoff, så fjerner det lidt at glamouren fra den bedrift.

Zilina er med afstand en ønskemodstander.


og



Jeg synes, der er mange ubekendte i det fjerde seedningslag.

- Hapoel Tel Aviv ville være ok at trække. Ja, de slog Salzburg ud, men så er det heller ikke bedre. Et nederlag i Kasakhstan til Aktobe må trække lidt ned. (og igen er der tale om den første kamp af to)

- Twente skal helst udgåes, selvom de har mistet lidt siden de blev mestre. Ikke at man ikke kan få gode resultater mod dem, men de andre modstandere må være at foretrækker.

- Rubin Kazan skal undgåes som dobbelt russisk mester. En decideret skrækmodstander, der i sidste sæsons CHL fik uafgjort mod Dinamo Kiev, Inter og Barcelona, samt tilmed en sejr over sidstnævnte. Dernæst slog de Hapoel Tel Aviv ud af EL, inden man røg ud til Wolfsburg efter forlænget spilletid.

- Auxerre skal ligeledes helst undgåes, selvom det ofte er lidt op og ned med de franske hold, og de færreste af os, bare sådan lige uden at slå det op, kan nævne mere end 2-3 spillere på deres hold. De har dog lige slået Zenit ud, og det må aftvinge lidt respekt. Man har ikke fået den bedste start i ligaen med 2-2 hjemme mod Lorient, 1-1 ude mod Brest og 1-1 hjemme mod Valenciennes.

- Cluj stiftede man bekendtskab med sidste år, og må være en ok modstander. Som Auxerre har de ikke fået den bedste start i ligaen med blot 5 point for 5 kampe, og sidste sæsons rumænske mesterskab skyldes primært en stærk hjemmebane.

- Partizan Beograd er en klub, der både kan spille rigtig godt, men også har den sagnomspundne Balkanmentalitet, der kan resultere i nogle besynderlige pointtab. De har slået Pyunik, HJK Helsinki og Anderlecht ud for at nå til puljespillet, og gik ubesejret igennem den serbiske liga sidste år. Objektivt set er det nok en værre modstander end fx Hapoel og Cluj, men at trække dem vil stadig være ok.

- Zilina må være ønskemodstanderen over dem alle. Jeg har tidligere redegjort herfor i FCK-tråden.

- Bursaspor. En ubekendt størrelse. Når man bliver tyrkisk mester foran klubber som Galatasaray, Besiktas og Fenerbahce, må man kunne noget. Det bliver spændende at se deres internationale niveau, men personligt vil jeg gerne takke nej til at møde dem.


Kosovo je Srbija
Annonce