Snak

Mere indhold efter annoncen
Glem belgien

Men Cypern får jo deres bonus point nu APOEL går videre, det må være CL største overraskelse nogensinde fra gruppe spillet
Øj, det var skidt med Basel.

Tror stadig ikke, hverken Schweiz, Østrig eller Cypern indhenter DK i år, men de kommende år begynder det for alvor at se det skidt ud.

DK er dog stadig på 13. pladsen i næste års regnskab

En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
Hvor mange point er ostelandet efter DK nu?
Schweiz mangler 3 sejre+1 uafgjort. Dvs hvis Zurich vinder næste uge hjemme SKAL Basel ryge i kvartfinalerne for at komme forbi DK
Efter al sandsynlighed vil Danmark to aar i traek have mesteren direkte i CL. Staerkt gaaet, men det ville stadig vaere fint hvis FCK og OB kunne soerge for at Danmark minimum faar 3 point i aar.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Får Schweiz ikke nogle bonus point, nu da Basel avancerede sig?
Frihed til Palæstina!
UEFA-Bert burde være kendt for alle her i tråden, men her kommer det igen:
http://kassiesa.home.xs4…nk2012.html

Det er opdateret efter kampene i går inkl. bonuspoint for videre kvalifikation i CL

Schweiz er nu 1,325 point efter DK
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
@HARIBO

Læs dog tråden!
Dk. Brøndby since 1985 Eng. Man U & Tottenh.since 1992 & 2009 Spa. Real Madrid since 2002 Tys. Dortmund since 1990
@Michael Collins

Hvorfor tjekker du ikke selv listen, noget nemmere!
Dk. Brøndby since 1985 Eng. Man U & Tottenh.since 1992 & 2009 Spa. Real Madrid since 2002 Tys. Dortmund since 1990
Her er en spændende artikel fra et andet medie: DET BLIVER SVÆRT AT HOLDE 13.PLADSEN.


Sådan ser situationen ud i forhold til Danmarks 13. plads på koefficientlisten.

Når de første kampe af Europa Leagues sidste runde på onsdag fløjtes igang, så er det samtidig startskudet for kampen om et trecifret millionbeløb for dansk fodbold. Danmark indtager nemlig i øjeblikket den vigtige 13. plads på koefficientlisten, som giver en direkte plads i Champions League to år fremme i tiden (såfremt vinderen af det foregående års Champions League selv kvalificerer sig).

Men Danmark trues dog fra en række nationer, der i stillingen nedenunder er highlightet med fed skrift.



Stilling på koefficientlisten:

12 Belgien 30.800

13 Danmark 27.325

14 Schweiz 26.000

15 Østrig 25.325

16 Cypern 24.749

17 Israel 21.250

18 Skotland 20.891

19 Tjekkiet 20.100

20 Kroatien 18.874

21 Polen 18.666

22 Rumænien 18,491



Listen er opdateret med Basel og Apoel Nicosias bonuspoint for at kvalificere sig videre fra Champions Leagues gruppespil.



Belgien: Er med 30,800 point uinteressant, da det er umuligt at nå dem - i hvert fald i år og nok også et par år frem.



Schweiz: Kan maksimalt opnå 29,8 point i år.

Schweizerne er ganske vist tættest på Danmark, blot 1,325 point efter, men da de har haft fem hold med i Europa, skal alle tilkæmpede point naturligvis deles med fem, hvilket betyder, at Schweizerne blot får 0,4 point for en sejr og 0,2 for.

Zürich har en kamp tilbage i Europa League, mens Basel er videre til 1/8-finalerne. De to hold skal tilsammen hive tre sejre hjem, som giver 1,2 point til koefficientlisten. Tre sejre betyder samtidig at Basel vil ryge i kvartfinalen, få 0,2 ekstra point pga. bonuspoint og dermed vil gå forbi Danmark.

Zürich møder hjemme Vaslui i deres sidste gruppekamp, og til Danmarks held så kan Vaslui med en sejr gå videre, mens Zürich intet har at spille for. Basels modstander er endnu ikke fundet.

Summa sumarum: Basel og Zürich skal tilsammen vinde tre kampe for at gå forbi Danmark. Hvis Basel ryger ud i 1/8-finalerne, eller Zürich taber sin kamp, mens Basel samtidig taber begge kampe i en eventuel kvartfinale, så holder Danmark sig foran Schweiz uanset OB og FCK´s resultater.



Østrig: Kan maksimalt opnå 38,825 point i år.

Er pt 2,000 point efter Danmark, men har kun haft fire hold med i Europa, hvoraf tre stadig er med, og derfor skal deres point kun deles med fire - en sejr giver derfor 0,5 og en uafgjort 0,25 point.

Både Red Bull Salzburg og Austria Wien har mulighed for at gå videre fra Europa League-gruppespillet. Førstnævnte går videre med en sejr, mens sidstnævnte skal håbe på at AZ taber til Metalist Kharkiv. Sturm Graz kan ikke gå videre.

For at hente Danmarks forspring skal de tre østrigske hold hente 2,000 point, hvilket svarer til fire sejre eller tre sejre og 2 uafgjorte etc.

I tilfælde af pointlighed mellem Danmark og Østrig bestemmer UEFA suverænt hvilket land der får den øverste placering på koefficientlisten. Der er ikke nogen lovgivning på området derudover, andet end UEFA kigger på de individuelle præstationer i den seneste sæson, og her er Østrig betydeligt bedre end Danmark.

Slovan Bratislava tager imod Red Bull Salzburg, og her vil en sejr til Salzburg bringe dem videre. Austria Wien møder hjemme Malmø FF. En sejr til Austria Wien og nederlag til AZ mod Metalist Kharkov så er Austria Wien videre. Sturm Graz møder hjemme AEK Athen - Graz kan ikke gå videre.

Summa Sumarum: Fire sejre til Østrigske hold og Danmark er passeret. Får både Austria Wien og Red Bull Salzburg til gengæld højest uafgjort, mens Paris Saint Germain vinder, så holder Danmark Østrig bag sig uanset FCK og OBs resultater.



Cypern: Kan maksimalt opnå 35,749 point i år.

Cypern er lige nu 2,576 point efter Danmark, har kun haft fire hold med i Europa, og får derfor ligesom Østrig 0,5 point for en sejr, mens en uafgjort giver 0,25.

AEK Larnaca er trods en sidsteplads i gruppen stadig med gode chancer for at gå videre. APOEL Nicosia er videre i Champions League.

Skal Cypern hente Danmark, så kræver det fem sejre plus en uafgjort eller at enten Larnaca eller APOEL Nicosia ryger i en kvartfinale, og derfra får 0,25 i bonuspoint.

AEK Larnaca kan med en udesejr over Steaua Bukarest kvalificere sig videre fra Europa League, hvis Maccabi Haifa ikke samtidig slår Schalke. 2-2 sender også cyprioterne videre hvis Schalke vinder ude over Macabi Haifa. Apoel er videre i Champions League, men modstanderen er endnu ikke fundet.

Summa Sumarum: Apoel og Larnaca skal vinde 5 kampe og spille en uafgjort/komme i en kvartfinale for at passere Danmark. Ryger Larnaca ud af gruppespillet med en uafgjort eller et nederlag, så skal APOEL Nicosia blot ryge ud inden semifinalen i Champions League, for at Danmark holder Cypern bag sig uanset FCK og OBs resultater.



Israel: Kan maksimalt opnå 29,000 point i år.

Israel er ganske vist hele 6,075 point efter Danmark, men det betyder nu ikke at chancen for at indhente Danmark er forduftet, omend den dog må siges kun at være matematisk muligt. Cypern modtager 0,5 for en sejr og 0,25 for en uafgjort.

Kun Maccabi Haifa har chance for at avancere fra Europa League, mens eventyret er slut for Maccabi Tel Aviv og Hapoel Tel Aviv.

For at Israel skal stryge forbi Danmark, kræver det lidt af et mirakel. Der kræves nemlig sejre fra både Maccabi Tel Aviv og Hapoel Tel Aviv. Samtidig skal Maccabi Haifa vinde sin sidste gruppekamp over Schalke, som samtidig sender dem videre. Derefter skal Maccabi Haifa vinde yderligere otte kampe samt spille en enkelt uafgjort.

Maccabi Haifa kan med en sejr hjemme over Schalke, der allerede er videre, blive toer i gruppen, mens en uafgjort kun er nok hvis også Steua og APOEL spiller remis. Maccabi Tel Aviv møder ude Dynamo Kiev, der er pisket til at vinde. Hapoel Tel Aviv ramler sammen med Legia Warsawa på hjemmebane i deres sidste kamp.

Summa Sumarum: Israel kan "nøjes" med 11 sejre og en uafgjort ud af fjorten mulige kampe, så er de forbi Danmark, men det er vel nærmest utopi at tro på, det sker.



Skotland: Kan maskimalt nå 27,641 point i år.

Skotlands chancer for at passere Danmark er simpel udregning. Det eneste tilbageværnde skotske hold, Celtic, skal vinde på udebane over Udinese for at gå videre i Europa League.

Derefter skal skotterne gå ubesejrede hele vejen til finalen. De behøver dog ikke vinde finalen, men skal som minimum nå frem til straffesparkskonkurrencen (ved straffesparkskonkkurence i en finale tildeles begge hold 1 point, som i Skotlands tilfælde skal deles med 4), og selvom de taber den, passeres Danmark med 0,066 point.

Summa Sumarum: 11 skotske sejre og en uafgjort ud af 12 mulige, og så er Skotland forbi. En dansk uafgjort onsdag eller torsdag sender dog skotterne ud i mørket.



Tjekkiet: Kan maksimalt opnå 26,350 point i år og kan derfor ikke passere Danmark.



Kroatien: Kan maksimalt nå op på 18.874, da alle kroatiske hold er ude.



Polen: Kan maksimalt nå op på 31,666

Polen halser ganske vist efter Danmark med 8,659 point færre, men har til gengæld allerede et hold videre og et med gode chancer for at følge efter.

Legia Warsawa er videre mens Wisla Krakow skal besejre Twente samt håbe på OB triumf over Fulham for at avancere fra gruppespillet.

For at Polen skal snuppe 13. pladsen fra Danmark, skal Wisla Krakow følge med Legia Warsawa videre fra gruppespillet, og begge hold vinde deres sidste kamp. Derefter, ja så skal der bare yderligere 14 polske sejre og en uafgjort til, hvilket som minimum betyder to polske hold i kvartfinalen og et i semifinalen, eller et i 1/8-finalen og en polsk Europa League vinder.

Summa Sumarum: 14 polske sejre og en uafgjort for at Polen overhaler Danmark, taber OB til Fulham, så er Polens drømme slukket.



Rumænien: Kan maksimalt nå op på 27,491

Rumænerne har haft seks hold med i Europa og får derfor kun 0,333 for en sejr og det halve for en uafgjort, så der skal virkelig vindes kampe for at hente Danmarks forspring på 8,834.

Både Steua Bukarest og Vaslui kan gå videre fra gruppespillet, mens Rapid Bukarest er ude.

For at Rumænien smutter udenom Danmark så skal Steua Bukarest op mod Vaslui i Europa League finalen, og begge hold skal sejre sig hele vejem dertil samtidig med at Rapid Bukarest vinder sin sidste gruppekamp mod PSV Eindhoven. Blot en enkelt rumænsk uafgjort betyder, at de vil mangle 0,001 point for at komme forbi Danmark.



Summa sumarum: 25 rumænske sejre og Rumænien er forbi Danmark, 24 sejre og så er det Rumæniens chancer der er forbi.





Sådan sikres Danmarks 13. plads i løbet af de næste dage:



OB taber til Fulham, eller Wisla Krakow opnår kun uafgjort mod Twente.

Blot et af de rumænske hold Rapid Bukarest eller Vaslui opnår maksimalt uafgjort mod henholdsvis AEK Larnaca, PSV og Zürich.

Celtic opnår højest uafgjort ude mod Udinese.

Maccabi Haifa taber til Schalke eller spiller uafgjort - i begge tilfælde skal Steaua Bukarest vinde over Larnaca i den anden kamp.

AZ vinder, får uafgjort eller Austria Wien får maks et enkelt point ude mod Malmö FF. Samtidig skal Paris Saint Germain hente flere point hjemme mod Athletic Bilbao, end Red Bill Salzburg henter ude mod Slovan Bratislava.

Lazio henter flere point mod Sporting end Vaslui gør mod Zürich.

Flasker disse resultater sig for Danmark, så er de eneste hængepartier APOEL Nicosia og Basel i Champions League, og medmindre de to hold trækker netop hinanden, så kan Danmark med al sandsynlighed regne med at beholde 13. pladsen sæsonen ud og dermed også den direkte plads til Champions League en ekstra sæson.

Derudover er der stadig OB og FCK som kan hente yderligere 0,800 point til koeffiecientlisten, og på den måde gøre det endnu nemmere for Danmark at holde 13. pladsen.



PS.: Alle ovenstående beregninger er lavet inden OB og FCK har spillet deres sidste kampe, og alt afhængigt af de danske resultater, ja så kan alle forudsætninger ændres radikalt.

EfB som et stabilt tophold
Annonce