Redigeretfre 24. aug 2012
Den norske liga er i hvert fald klart bedre end den svenske. For de norske hold dukker af og til op med fine resultater, mens svenskerne, ja, dem ser vi aldrig noget til mere.
Gad vide hvad der er sket med svensk klubfodbold? I 70´erne og 80´erne var den svenske liga jo den klart bedste i Norden. I dag er den dårligere end både den danske og norske liga. Illustreret meget godt ved, at Sveriges bedste hold, Elfsborg, bliver slået ud af Horsens, der vel er nr. 3-5 i Danmark. Fra 1979 til 1987 var svenske hold hele tre gange med i Europa Cup-finaler. Malmö i Mesterholdenes finale i 1979, hvor de tabte knebent til Nottingham. Og IFK Göteborg, der vandt Uefa Cup´en i både 1982 og i 1987 med finalesejre over HSV og Dundee United (hvis jeg ikke lige husker forkert).
De danske hold? Ja, det har været meget op og ned med dem i år. AGF og FCM har været helt elendige og er nærmest blevet udspillet af ganske ordinære, men dog ikke dårlige hold. Mens Horsens og FCK indtil videre har gjort det godt mod på papiret hårde modstandere. Horsens slog de svenske mestre og FCK slog Belgiens nr. 2. Og begge har stadig muligheder for avancement mod (efter danske forhold) storhold som Lille og Sporting, omend det ser ret svært ud for Horsens. Men bestemt godkendte præstationer af de to hold i den første kamp. Sporting var immervæk i Semifinalen i EL sidste år, så det er ret flot af Horsens overhovedet at hive en uafgjort hjem mod dem, selv på hjemmebane. Og jeg husker, at Brøndby slog Sporting ude for 2 år siden og sidste år tabte FCN kun 1-2, så helt afvise Horsens´ muligheder vil jeg ikke. Selvom Sporting i mine øjne er stærkere i år en de tidligere sæsoner. FCK har en pæn chance for at gå videre. Ét mål i Lille og jeg vurderer deres chance for avancement som tæt på 50 procent. Men det kræver som sagt en scoring. FCK er før blevet tromlet ned af franske hold på udebane, så det bliver da helt sikkert svært.
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...