I forhold til Geddars og Repos diskussion om OB´s og danske hold indstilling til mere eller mindre bløde modstandere, så tror jeg, at meget at fejlen ligger i indstillingen til eurpa-cuppen både på spillersiden men også fra klubbens side.
Der er en lang række eksempler på, at danske klubhold har underpræsteret groft især på udebane mod hold de bør slå. Til gengæld er der også en del eksempler på udmærkede præstationer mod hold der på papiret er langt stærkere.
En lidt hurtig analyse kunne tyde på, at forklaringen skal findes i den indstilling man går ind til kampen med. Det er måske forståeligt nok, at det er nemmere at sætte sig op til en kamp mod Hertha Berlin end mod Dinamo Minsk. Men man skal altså slå de bløde hold, før man kan komme til at måle sig mod storholdene.
Jeg har før givet udtryk for, at jeg synes det virker som om, at de fleste danske hold, først og fremmest ser europa-cuppen som et udstillingsvindue for salg af spillere. Måske fair nok, da de danske hold ikke kan gøre sig håb om at vinde europa-cuppen. Men også en temmelig kortsigtet strategi.
For det første må det være et væsentligt bedre udstillingsvindue, at nå gruppespillet i en cup-turnering end at præstere et hæderligt nederlag mod et storhold. For det andet er adgang til gruppespil ikke blot et udstillingsvindue for salg af spillere, det er også et udstillingsvindue af klubben i sig, og altså en chance for klubberne til at gøre attraktive for udenlandske spillere.
På sigt mener jeg, at de 2-3 bedste hold i Danmark FCK, OB og FCM bør have ambitioner om at nå gruppespillene. Hvis det skal være realistisk, så skal der opnåes seedning i UEFA-cuppen 1. runde og CL´s 3. runde, og det kræver ganske enkelt at man ikke klatter point væk på udebane mod "bløde" modstandere som Keflavik, St. Patricks, HJK og Dinamo Minsk.