Snak

Mere indhold efter annoncen
Aftenens kampe af interesse for DK:

18:00/19:00 (slut)
Racing Genk - Rapid Wien (Østrig) 1-1
Slovan Liberec (Tjekkiet) - Sevilla 1-1
Lyon - Rijeka (Kroatien) 1-0
Trabzonspor - Legia Warszawa (Polen) 2-0
Apollon Limassol (Cypern) - Lazio 0-0
PAOK - Maccabi Haifa 3-2

Alt i alt mere end godkendt.

Rapid Wien fik godt nok en sen uafgjort ude, men det opvejes af, at Sevilla også klarede en endnu senere uafgjort hjem i Tjekkiet samtidig med, at Rijeka, Legia Warszawa, Maccabi Haifa og Limassol tilsammen kun skrabede et point sammen til tabellerne. Maccabi Haifa tabte endda efter at have ligget til en udesejr med 2-0 efter 20 minutters spil.

Efter tre kampe er status for de interessante hold set med danske briller:

- Rapid Wien ligger sidst i gruppen med to point op
- Slovan Liberec ligger toer i gruppen med tre point ned
- Rijeka ligger sidst i gruppen med fire point op
- Legia Warszawa ligger sidst med fem point op
- Apollon Limassol ligger treer med et point op
- Maccabi Haifa ligger sidst med fire point op

Så pt. kun et tjekkisk hold på en plads, som giver spil i foråret.

21:05 (i gang)
Eintracht Frankfurt - Maccabi Tel Aviv (Israel) 1-0
Elfsborg - Esbjerg (DK) 0-1
Salzburg (Østrig) - Standard Liege 0-0
Dinamo Zagreb (Kroatien) - PSV 0-0
Fiorentina - Pandurii (Rumænien)2-0
Bordeaux - Apoel Nicosia (Cypern) 1-0

Det ser også rigtigt fornuftigt ud efter en halv time. Men der er lang vej hjem.
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
Og så lige en hurtig update på ChL-status set med danske øjne:

Det ser som forventet ikke godt ud for FCK, men det gør det gengæld heller ikke for hverken Austria Wien (3 kampe / 1 point), Steuau (3 kampe / 1 point)og Plzen (3 kampe / 0 point).

Eneste hold, som holder sig rimeligt til i gruppe er Celtic med en tredjeplads efter de tre første kampe. De mangler dog to udekampe i de sidste tre, og danskerholdet Ajax kan sende dem ned på sidstepladsen allerede i næste runde med en sejr i Amsterdam.
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
Status på de sene kampe efter slutfløjt er også mere end fornuftig:

Eintracht Frankfurt - Maccabi Tel Aviv (Israel) 2-0
Elfsborg - Esbjerg (DK) 1-2
Salzburg (Østrig) - Standard Liege 2-1
Dinamo Zagreb (Kroatien) - PSV 0-0
Fiorentina - Pandurii (Rumænien)3-0
Bordeaux - Apoel Nicosia (Cypern) 2-1

Status efter tre kampe i grupperne, som spillede her til aften:

- Maccabi Tel Aviv er toer med et point ned
- Esbjerg er toer med hele fem point ned til tredjepladsen.
- Salzburg er suveræn etter med hele otte point ned til tredjepladsen
- Zagreb er sidst med tre point op
- Pandurii er treer med fem point op
- Apoel Nicosia er sidst med tre point op

Så altså kun suveræne Salzburg og et presset Maccabi Tel Aviv hold på vej mod foråret udover Esbjerg.

Det lugter ikke af fisk, men af europæisk forår i Esbjerg. Fem points forspring til nr. 3 med kun tre kampe tilbage, heraf to hjemmekampe (selvom Efb virker bedre ude end hjemme i Europa). Helt sandsynligt, at det allerede kan blive afgjort i næste runde med en sejr hjemme mod Elfsborg.

Det har været en superaften for dansk fodbold, men dem har vi også brug for nogle stykker af!
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial
Hvis det ikke var for Esbjerg, havde det godt nok været en miserabel sæson. Hvis vi kommer over 3 point i år, er jeg tilfreds. Det er bare ærgeligt at vi mister så mange point de næste to år. Der skal virkelig til at ske noget. Gad vide om Brøndby kan kæmpe sig tilbage med deres rigmænd i ryggen. Det kunne være rart med et lokomotiv mere, så det ikke kun er et hold der viser stabilitet.
"plast bøjer sig ikke for passion. sådan er det bare!"
Ja det har godt nok vaeret sloejt de sidste aar, hvis vi skal op paa 13-15 pladsen igen skal der vaere flere hold om det. Den eneste gode ting ved at falde saa langt ned i listen er at flere kvalifikations kampe giver flere point - hvis de altsaa tages serioest Aab og AGF.

Vores direkte konkurrenter over os er dog heldigvis i den situation at de taber deres bedste saesoner de naeste aar ligeledes.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lidt om landene omkring os:

Nr. 15, Tjekkiet, 26.600 (2/4)

Viktoria Plzen tabte i CHL i St. Petersborg med 2-3 til CSKA Moskva efter at have været foran efter blot fire minutter. Reduceringsmålet kom dog i overtiden. Kampen blev spillet i St. Petersborg pga dårlige forhold i Moskva, så den blev blot overværet af 6.000 tilskuere. Det ligner en fjerdeplads til tjekkerne, der efter 3 kampe har 0 point.

Slovan Liberec fortsætter med at imponere i EL. I går blev det således til 1-1 hjemme mod Sevilla, der udlignede få minutter før tid. Slovan Liberec har 5 point på andenpladsen. Tre mere end Freiburg på tredjepladsen, som man stadig mangler at møde på hjemmebane. Videre kvalifikation er bestemt muligt.
Kosovo je Srbija
Nr. 16, Rumænien, 26.507, (2/4)

I CHL fik Steaua Bukarest 1-1 hjemme mod tredjepladskonkurrenten fra Basel. Man har således 1 point efter 3 kampe. Schweizerne har 4. Kampen 6. november i Basel bliver således sandsynligvis altafgørende for rumænernes CHL-skæbne. Jeg tror på fjerdepladsen og tak for denne gang.

Pandurii tabte i EL med 0-3 ude til Fiorentina i en pulje, hvor italienerne og ukrainske Dnipro Dnipropetrovsk er storfavoritter til de to første pladser. Padurii har dog en hjemmekamp mod portugisiske Pacos de Ferreira i sidste runde, der godt kan kaste point af sig.

Kosovo je Srbija
Nr. 17, Israel, 24.625, (2/4)

I EL tabte Maccabi Tel Aviv med 0-2 i Frankfurt, og israelernes skæbne afhænger nok af, hvorvidt Bordeaux kommer i gang eller ej. Frankfurt har 9, Maccabi 4, Bordeaux 3 og APOEL 1 point efter de første tre runder.

Maccabi Haifa tabte 2-3 i Thessaloniki til PAOK efter at have været foran 2-0. Noget af en bet for israelerne, og det kræver nok tre point i den omvendte kamp i næste runde, hvis Maccabi Haifa stadig skal have muligheder for avancement.
Kosovo je Srbija
Nr. 18, Cypern, 22.500 (2/4)

APOEL tabte i EL i Frankrig med 1-2 på et sidsteminuts-mål af Bordeauxs Henrique. Ærgeligt for cyprioterne, men godt for os danskere. Den omvendte kamp bliver meget afgørende for cyprioterne, der næppe kan tåle et nederlag her.

Det andet cypriotiske Europa League hold, Apollon Limassol, fik flot 0-0 hjemme mod Lazio, og der venter dem en vigtig omvendt kamp i næste runde. Trabzonspor har 7, Lazio 5, Apollon Limassol 4 og poske Legia Warszawa 0 point efter de første tre runder.
Kosovo je Srbija
Nr. 19, Danmark, 19.900 (2/5)

FCK fik en spillemæssig røvfuld i CHL, og det ser svært ud at nå tredjepladsen, selvom man pointmæssigt ikke er langt fra. Næste rundes hjemmekamp mod Galatasaray skal i hvert fald helst vindes. Danskerne har dog fordel af, at man først møder Real Madrid på hjemmebane i sidste runde. Med puljens udvikling in mente, skulle det være underligt, om spanierne har andet end æren at spille for til den tid. Der er dog intet i FCKs spil, der tegner på flere point i år, men (kliché alarm!) bolden er rund, og alt kan ske.

Esbjerg tog derimod en flot skalp i EL med en vigtig sejr på 2-1 i Sverige mod Elfsborg. Det ser rigtig godt for vestjyderne, der har 6 point, mens Standard Liege og Elfsborg begge har 1. Tilmed mangler man begge konkurrenterne på hjemmebane, ligesom Salzburg næppe har andet end æren at spille for, når de to hold mødes i Østrig i sidste runde. Det kan sagtens glippe for Esbjerg, men det bør det ikke.
Kosovo je Srbija
Annonce