Jeg tilbyder her det store overblik over alle 27 hold fra "relevante" lande efter lodtrækningerne i fredags. Med "relevante" lande mener jeg lande, som ligger inden for +/- 2 koefficientpoint fra Danmark. Det gælder altså holdene fra Israel på 20. pladsen t.o.m. Bulgarien på 27. pladsen.
20. Israel (16,875 / 4/4)
Israel har fået en rædderlig start på den europæiske sæson. Lad os håbe, det fortsætter. Det ser det ud til, at det gør, hvilket betyder, at det ikke er helt urealistisk at indhente israelerne i år.
Maccabi Tel-Aviv i ChL kvalen er bagud 1-2 efter udekampen mod Hibernians fra Malta, men må forventes at gå videre til næste runde. I den runde venter en svær lodtrækning i form af Victoria Plzen fra Tjekkiet.
Hapoel Beer-Sheva i EL kvalen er ilde ude efter 1-1 hjemme mod Thun fra Schweiz. Ryger sandsynligvis ud i den kommende uge og kommer ikke op mod den sandsynlige rimeligt overkommelige modstander Vaduz fra Liechtenstein i næste runde.
Hapoel Kiryat Shmona i EL kvalen træder ind nu og møder Slovan Liberec fra Tjekkiet. En svær lodtrækning.
Beitar Jerusalem er i EL kvalen næsten ude efter 1-5 ude mod Charleroi. Skulle de klare det umulige, er næste rundes modstander det ukrainske hold Zorya Luhansk.
Opsamlingen peger i retning af, at kun to israelske hold er med videre efter næste uges kampe, hhv. Maccabi Tel-Aviv og Hapoel Kiryat Shmona, begge med relativt svære lodtrækninger mod tjekkiske hold. Chancen for, at det kun er et hold videre, er i øvrigt til stede; Maccabi Tel-Aviv skal trods alt vinde hjemme.
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial