Redigerettors 4. aug 2016
Ja, realisme er en god ting, taiping. Derfor et forsøg herfra
Jeg har forsøgt at lave en prognose på pointhøsten for resten af året for alle holdene fra 14. til og med 23. pladsen ved brug af Ricardo metoden. Jeg ved, at jeg er ude på dybt vand, men så må jeg blive rettet. Det plejer at ske.
Prognosen viser følgende pointhøst:
14. Kroatien 2,625
15. Grækenland 5,700
16. Rumænien 1,800
17. Østrig 5,375
18. Hviderusland 2,375
19. Sverige 0,125
20. Danmark 2,750
21. Norge 0,125
22. Polen 2,125
23. Skotland 2,125
Ligger vi de tal til de nuværende koefficienter for i år, viser det følgende billede:
14. Grækenland 28,700
15. Østrig 26,350
16. Kroatien 26,125
17. Rumænien 23,450
18. Danmark 22,125
18. Hviderusland 22,125
20. Sverige 19,600
21. Polen 19,500
22. Skotland 19,050
23. Norge 18,450
Men det er prognoser.
Men de viser f.eks., at Hviderusland trods kun et hold videre mod Danmarks fire kun lige akkurat bliver indhentet i år, fordi BATE ifølge prognosen bliver seedet i højere seedningslag end FC´erne. Og de viser også, at Grækenland og Østrig kommer til at give os baghjul fra nu af og resten af året. Og at vi ikke kommer til at give Skotland og Polen ret meget baghjul fra nu af, fordi deres seedninger er bedre end vores trods kun et hold tilbage.
Tager vi regnestykket med ind til næste års europæiske start, vil vi starte på en 17. plads, og vil skulle indhente hele ca. 3 point på 16. pladsen og astronomiske ca. 5-6 point, svarende til et helt års gennemsnitligt høst, på 14.-15. pladsen.
Men f.eks. en kvalifikation fra FC København til Champions League gruppespillet, f.eks. via en direkte duel med Salzburg, vil ændre billedet. Det samme, hvis FC København rykker op i seedningslag i Europa League gruppespillet. Eller hvis FC Midtjylland rykker op i seedningslag. Eller hvis Brøndby og/eller SønderjyskE overrasker positivt.
Eller, hvis vi skal vende den om, hvis FC Midtjylland overrasker negativt og ikke kvalificerer sig til Europa League gruppespillet. Osv. Osv.
Med andre ord er der meget, der er usikkert, og der skal sandsynligvis meget mere til end den nuværende fantastiske start på i år, før vi NÆSTE ÅR kan gøre os forhåbninger om at kæmpe med om 15. pladsen.
Det hele bliver igen mere klart lige om lidt.
F.eks. i morgen formiddag, når lodtrækningsgrupperne ligger klar. Og i morgen eftermiddag, når lodtrækningerne er lavet.
Jeg stemmer, uden at kende lodtrækningsgrupperne og dermed helt urealistisk, på:
Legia Warszawa – FC København
AS Trencin – FC Midtjylland
Sassuolo – Brøndby
Garabag Agdam - SønderjyskE
En gang Coban Imperial, altid Coban Imperial