Nu til noget helt andet:
D. 14/9 afholdes der et eller andet topmøde i UEFA, og et af punkterne på dagsordenen er en ny Champions League struktur - eller i hvert fald omfordeling af pladserne.
La Gazzetta dello Sport har følgedne artikel på deres hjemmeside, og kort fortalt ligner det en ny fordeling af pladserne fra og med 2018/19 sæsonen:
http://www.gazzetta.it/Calcio/Champions-League/08-08-2016/champions-si-cambia-2018-italia-avra-4-posti-meriti-storici-le-big-160659992455.shtmlArtiklen giver følgedne rough cut:
4 faste pladser hver til England, Tyskland, Spanien og Italien.
2 faste pladser til Frankrig, Portugal og Rusland.
1 fast plads til de efterfølgende 5 bedst placerede lande (pt Tyrkiet, Ukraine, Belgien, Holland og Schweiz i tilfældig rækkefølge)
5 pladser til fordeling via kvalrunder. Om det inkluderer hold fra ovenstående lande (eller nogle af dem) står hen i det uvisse, men det ville ikke undre mig om man fortsat havde en todelt kvalifikation, som det er kendt idag - med kun 5 pladser i CL gruppespillet, mod 10 idag.
Det sidste er gisnerier fra min side og det er naturligvis ikke noget der gør den danske vej ind i CL lettere.
Er der derimod tale om at de 5 pladser skal fordeles blandt lande, som ikke har anden vej ind i CL (som det er med den såkaldte Champions-path idag), ændrer det formentligt ikke noget ved den danske kvalifikation.
Det ville i det tilfælde være "mellemnationerne" som Holland, Ukraine m.fl der skal afgive pladser til de store nationer.
De 4 "store" ville kun skulle give nr. 1-3 i ligaen en direkte plads, mens den fjerde plads skal gemmes til den bedst placerede klub udenfor ligaregnskabet, baseret på historiske resultater i de europæiske turneringer.
Det ville komme en klub som Milan meget til gode, da de næppe kan blande sig i top 3 i Serie A, men er blandt de mest vindende klubber i Europa nogensinde.
Alt i alt endnu et lille skridt i retning mod den europæiske superliga, som har været i støbeskeen i rigtigt mange år, og som Michel Platini lidt fik bremset ved den sidste store ændring af de europæiske turneringer i 2009.