Der trækkes lod til grupperne i den afrikanske VM-kval på torsdag 13. juli i Abidjan, hvor CAF holder årets generalforsamling.
Holdene fordeles som bekendt i ni grupper af seks hold hver, og seedningslagene er som følger:
1.lag: Marokko, Senegal, Tunesien, Algeriet, Egypten, Nigeria, Cameroun, Mali, Elfenbenskysten.
2.lag: Burkina Faso, Ghana, Sydafrika, Kap Verde, DR Congo, Guinea, Zambia, Gabon, Ækvatorialguinea.
3.lag: Uganda, Benin, Mauretanien, Kenya, Congo, Madagaskar, Guinea-Bissau, Namibia, Angola.
4.lag: Mozambique, Gambia, Sierra Leone, Togo, Tanzania, Zimbabwe, den Centralafrikanske Republik, Malawi, Libyen.
5.lag: Niger, Comorerne, Sudan, Rwanda, Burundi, Etiopien, Eswatini, Botswana, Liberia.
6.lag: Lesotho, Sydsudan, Mauritius, Tchad, Sao Tome & Principe, Djibouti, Seychellerne, Eritrea, Somalia.
Seedningslagene ser ganske retvisende ud. De ni øverste lande er alle i top9 på Elo-ranglisten også. Men særligt de fem første lande i øverste lag vil mange nok gerne undgå, mens Mali, som aldrig har deltaget ved et VM, nok vil være at foretrække.
Kigger man på de øvrige lag ligner Gambia det mest undervurderede hold. Ifølge ELO-ranglisten burde de akkurat komme med i 2. lag, mens de faktisk er placeret nede i 4. lag. De er i gang med en flot AFCON-kval, hvor de bl.a. har slået Mali hjemme og er store favoritter til at kvalificere sig før sidste rundes hjemmekamp mod Congo.
Tilsvarene kan Madagaskar se højtplacerede ud med en plads i 3. lag, hvor ELO-ranglisten vil have dem nede i 5. lag efter en AFCON-kval, hvor man kun har fået 2 point i 5 kampe i gruppe med Ghana, Angola og den Centralafrikanske Republik, og dermed allerede er slået ud inden sidste kamp ude mod Angola.