Snak

Mere indhold efter annoncen
Både Kina og Syrien dummede sig i jagten på top 2. De spillede uafgjort mod henholdsvis Singapore og Myanmar. Kina var endda foran 2-0. Meget sjovt at de to eksempler du nævnte, var de to der endte med at skuffe

Dahoud fra Brighton har vidt valgt at stille op for Syrien, men ved ikke fra hvornår.
Oman med en flot sejr her til aften.

Flot mål til 2-0.

Ku’ ha’ vundet med mere.

Fin indsats defensivt, stærke offensivt.

Ramte træværket to gange og kom tæt på flere gange.
Med to yderligere spillerunder afviklet, er vi nu over halvvejs i de asiatiske gruppespil. I en enkelt af de ti grupper er det allerede afgjort hvilke to hold, der går videre til næste runde. Det er ikke overraskende gruppe E, hvor Turkmenistan og Hong Kong som forventet intet har kunne stille op mod de to stærke gruppefavoritter Iran og Usbekistan.

Derudover er der to grupper hvor det ser så godt som afgjort ud. I gruppe H er de Forenede Arabiske Emirater allerede sikre på at gå videre, og Bahrain har et forspring på seks point og 12 mål ned til Yemen inden de to hold mødes i Bahrain i juni. I gruppe F er Irak sikre på at gå videre, og her ser det lidt overraskende ud til at Indonesien vil tage andenpladsen. Det lignende det ikke efter de første to runder, hvor Indonesien tabte klart 5-1 i Irak og derefter kun fik 1-1 i Filippinerne. Men med en dobbeltsejr over Vietnam her i marts har indoneserne nu sat sig tungt på gruppens andenplads. Indonesernes fremskridt i de seneste år er sket under ledelse af Shin Tae-yong, der tidligere har repræsenteret det sydkoreanske landshold både som spiller og træner. De gode resultater kommer endda med en ganske ung trup; til Asian Cup i januar havde Indonesien den yngste trup med en gennemsnitsalder på 23,8 år. Flertallet af spillerne i truppen spiller i Indonesien, men man har også med stor succes overbevist en række hollandsk-fødte spillere med indonesiske rødder om at stille op for landsholdet. Her i marts blev det f.eks. til debut for de to Heerenveen-spillere Nathan Tjoe-A-On og Thom Haye, Jay Idzes fra Venezia samt Ragnar Oratmangoen fra Fortuna Sittard. Begge de to sidstnævnte scorede i den flotte 3-0 udesejr i Hanoi.

De resterende syv grupper er i alle i større eller mindre grad åbne endnu. Ihvertfald giver WeGlobalFootballs simulationer i alle tilfælde mindst 10% sandsynlighed for at holdet på tredjepladsen kan nå op og tage en plads videre.

Mest åben er gruppe A, hvor hele tre hold er i en tæt kamp om andenpladsen efter suveræne Qatar. Det skyldes særligt de vel nok mest overraskende resultater i runden i kampene mellem Indien og Afghanistan. Det lignede eller at Indien allerede var klare favoritter til andenpladsen efter den indledende sejr i Kuwait. Men først blev det kun til 0-0 mod Afghanistan i udekampen på neutral grund i Saudi-Arabien, og i hjemmekampen i Guwahati gik det helt galt da de afghanske gæster vandt 2-1. Det afgørende mål blev endda sat ind af en god kending af indisk fodbold i form af Sharif Mukhammad, der har spillet flere år i hhv. Gokulam Kerala og Churchill Brothers i den næstbedste indiske række. I det afghanske mål stod Ovays Azizi, der til dagligt er reservemålmand i Hillerød.
Så nu er Kuwait måske marginale favoritter til andenpladsen i gruppen med deres tre point, hvor både Indien og Afghanistan har fire point, men også begge har et opgør med Qatar til gode.

En anden meget spændende gruppe er gruppe B. Syriens meget overraskende pointtab i Myanmar har åbnet døren for at Nordkorea kan tage andenpladsen med to hjemmesejre i deres sidste to opgør mod netop Syrien og Myanmar, så længe Syrien ikke vinder deres sidste svære kamp i Japan. Nordkoreanerne kunne måske endda have haft et endnu bedre udgangspunkt, hvis de havde afviklet deres hjemmekamp mod Japan i marts. Efter 1-0 nederlaget i Japan i den første af de to kampe, meddelte det nordkoreanske forbund at de ikke ønskede besøg af det japanske hold grundet en stigning i antallet af streptokokinfektioner i Japan. Nordkoreanerne spurgte om den anden kamp også kunne spilles i Japan, men de japanske myndigheder mente ikke at kunne forlænge de nordkoreanske visaer med så kort varsel. Da intet neutralt spillested kunne arrangeres så hurtigt blev Nordkorea derfor taberdømt 0-3.
I Concacaf endte begge opgør i første runde med af blive afgjort på straffespark. I opgøret mellem de Amerikanske og Britiske Jomfruøer blev det 1-1 i første opgør på St. Croix, da Hugo Costa Lizario, som til daglig er advokatfuldmægtig for HFWs kontor på de Britiske Jomfruøer, i de døende sekunder fik udlignet hjemmeholdets føring. I returen i Road Town blev der ikke scoret. I straffekonkurrencen var hjemmeholdet skarpest, og dermed går de Britiske Jomfruøer videre til en gruppe i anden runde med Jamaica, Guatemala, den Dominikanske Republik og Dominica.
Anguilla formåede lidt overraskende at slå Turks & Caicosøerne ud. Efter 0-0 på Anguilla i første kamp, blev det til 1-1 i returkampen. Anguillas eneste mål blev scoret af Luke Paris, der til dagligt er forsvarer i Uxbridge i Isthmian League South Central Division, der er på det ottendebedste niveau i engelsk fodbold. Anguilla vandt straffesparkskonkurrencen 4-3, og går videre til en gruppe med El Salvador, Surinam, Puerto Rico samt St. Vincent & Grenadinerne.
Mens der i Europa og Sydamerika gøres klar til hhv. EM og Copa America, spilles der i de kommende dage en række afgørende kampe i VM-kvallen i AFC, CAF og Concacaf.

I AFC afvikles de to sidste opgør i anden rundes gruppespil. De to øverste hold i hver pulje går videre, og mens de fleste af kontinentets mastodonter er så godt som sikre på at gå videre, så er en række pladser fortsat meget i spil. I seks af de ni puljer er der stadig pæn spænding om hvem som tager den anden plads videre.

Den mest åbne gruppe må være gruppe A. Her kom Indien overbevisende fra start med en sejr i Kuwait, men det formøblede man totalt med kun et point i de to marts-kampe mod Afghanistan. Dermed er alle tre hold i spil til andenpladsen med Indien og Afghanistan på 4p og Kuwait på 3. I femte runde tager Indien imod Kuwait, mens Afghanistan "hjemme" møder suveræne Qatar, mens Kuwait i sidste runde tager imod Afghanistan mens Indien skal til Qatar. Kuwait må umiddelbart være marginal favorit. Hvis de undgår nederlag i Indien, vil de være store favoritter til at gøre arbejdet færdig i sidste runde.

Der er særligt i femte runde en række returopgør mellem anden og tredjeseedede i grupperne, som vil få stor indflydelse i de tætte grupper. Her er der tale om Nordkorea - Syrien (spilles i Laos efter nordkoreanernes sene aflysning af deres seneste hjemmekamp mod Japan), Kina - Thailand, Kirgisistan - Malaysia, Jordan - Tadsjikistan samt Palæstina - Libanon.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
I CAF spilles tredje og fjerde opgør i de store seksholdspuljer.

Der har været en sag mest mystisk omkring Ækvatorialguinea, som er blevet taberdømt i deres to første kampe i gruppe H, hvor de ellers på banen slog både Namibia og Liberia. Det drejer sig om landets største stjerne Emilio Nsue, der nok især kendes for sine mange år i Mallorca og som så sent som i starten af i år blev topscorer ved AFCON. Nsue optrådte første gang for landet i 2013 i kvalifikationen til VM 2014. Han scorede endda hattrick i en 4-3 sejr over Kap Verde, men efterfølgende blev Ækvatorialguinea taberdømt.

Nsue var nemlig ikke spilleberettiget for landet, da FIFA ikke havde godkendt at han repræsenterede et andet land end Spanien som han havde repræsenteret i officielle kampe for ungdomslandholdene. Herefter anmodede Ækvatorialguinea om tilladelse til at han kunne spille for dem, men da han først fik statsborgerskab i Ækvatorialguinea efter alle optræderne for Spanien blev denne anmodning afvist. Det mærkelige er så at Nsue siden den afgørelse i december 2013 har spillet videre på Ækvatorialguineas landshold og scoret 22 mål i 43 landskampe. Indtil FIFA så her i foråret 2024 tager sagen op, og i deres dom i maj konkluderer at Nsue aldrig har været spilleberettiget for Ækvatorialguinea og at de derfor taberdømmes i de to VM-kvalkampe i 2024.

Afgørelsen betyder ihvertfald at Tunesien nu er endnu mere markante favoritter til at vinde gruppe H, hvor de også vandt deres to første kampe, og her i tredje opgør møder netop Ækvatorialguinea (uden Nsue) hjemme i Tunis.

Efter de to første opgør ligner gruppe C, D og I de tre mest åbne i forhold til førstepladsen og dermed en plads ved VM. I gruppe C snublede begge de to favoritter, Sydafrika og Nigeria, og sidstnævnte endda to gange. Derfor fører Rwanda gruppen med fire point, mens Sydafrika og Nigeria har hhv. tre og to point. Det må formodes at de to sidstnævnte stadig er favoritter til førstepladsen, og de mødes første gang i tredje opgør i Nigeria.
I gruppe D og I er der ligeledes opgør mellem de to gruppefavoritter, når Cameroun hjemme tager imod Kap Verde, mens Mali hjemme møder Ghana.

Udover den store gevinst til alle gruppevinderne, går de fire bedste toere videre til en playoff, hvorfra vinderen deltager i den interkontinentale playoff.
Endelig sparkes anden rundes gruppespil i gang i Concacaf. Her indtræder alle de resterende hold. De to bedste hold i alle seks grupper går videre. Holdene mødes dog kun enten ude eller hjemme.

Ser man på FootballRankings simulationer, så vurderes syv lande (Panama, Costa Rica, Jamaica, Haiti, Honduras, Trinidad & Tobago samt El Salvador) at have mere end 90% chance for at gå videre, mens Guatemala på 87% er tæt på.

Det mest åbne vurderes at være om Nicaragua eller Guyana eller endda Belize følger med Panama videre fra gruppe D. Desuden vurderes Antigua og Berbuda og særligt Bermuda også til at have pæne muligheder for at kunne true Cuba ift. andenpladsen i gruppe A, ligesom at Puerto Rico eller St. Vincent & Grenadinerne kunne spænde ben for Surinam i gruppe F.
Ærgerligt med Ækvatorial Guinea. Tunesien er notorisk heldige, når det gælder VM kval. De får altid den letteste pulje eller den letteste playoff kamp, de år man har skulle spille play off.

Derudover glæder jeg mig til at følge Surinam. De er fyldt med spillere fra Europa. Ikke de bedste hold, men trods alt en masse hollandske klubber og andet rundt omkring i Europa. De burde gå videre til næste runde

Og så håber jeg Kap Verde kvalificerer sig. De har været gode i mange år og altid været en svær modstander at slå. Og Cameroon er jeg simpelthen træt af. De ender ofte med at kvalificerer sig til VM, hvor de så skuffer
Kan se at en Suriname sejr over St Vincent giver odds 1.04. Så tror sku ikke de kan drille dem. Suriname burde gå videre sammen med El Salvador
Ja, FootballRankings har dem også som pænt markante favoritter med 73% for avancement mod 23% til Puerto Rico og 12% til St Vincent & Grenadinerne.
Kan godt se oddsene har dem som endnu større favorit. Nok netop, som du nævner, med udgangspunkt i de mange nye spillere.
Annonce