Snak

Mere indhold efter annoncen
Vildt Chile ligger der hvor de ligger


Ja, de er faldet dybt må man sige efter deres imponerende år i starten af 2010erne. Det meste af den gyldne generation har sagt farvel. Målscorer Vargas er eneste mand i den nuværende trup, der var med da man imponerede ved VM i 2014
I Asien ligner Japan fortsat det klart bedste mandskab. Det blev til tredje sejr af tre mulige i tredje rundes gruppespil. Opgaven var ellers en af de to på papiret sværeste i gruppen, ude mod Saudi-Arabien på King Abdullah Sports City Stadion i Jeddah. Daichi Kamada fra Crystal Palace stod for det ene mål, mens Nijmegen-manden Kogi Ogawa stod for det andet.
Kun et mål i niende overtidsminut fra Bahrains Mohamed Marhoon gjorde at det ikke er Indonesien som har andenpladsen i gruppen. Ragnar Oratmangoen og Rafael Struick havde nemlig givet indoneserne en 2-1 føring inden den sene udligning fra hjemmeholdet Bahrain. Australien og Saudi-Arabien må stadig være de to favoritter til den anden direkte VM-plads fra gruppe C, men Indonesiens meget forbedrede hold skal nok ikke regnes ude.

I gruppe A ligner Usbekistan og Iran de to stærkeste hold, og derfor var begge hold fint tilfredse med en 0-0 uafgjort i Tashkent, der gør at de to hold fastholder pladserne øverst i gruppen.

I gruppe B er det tilsvarende Sydkorea og Irak, som ligner de klart bedste bud på at tage de direkte VM-billetter. Selvom Oman for første gang viste lidt bid med en sejr på hele 4-0 mod Kuwait hjemme i Muscat.
I en ellers historisk målfattig sydamerikansk VM-kvalifikation, leverede alle de tre bedste hold på kontinentet en målfest i tiende runde af den sydamerikanske VM-kvalifikation. Argentina fik Bolivia ned på jorden igen med en 6-0 nedsabling på Estadio Monumental. Det er argentinernes største sejr i kvalifikationshistorien, og der stod Lionel Messi bag mange af målene. Han satte selv et hattrick ind mod bolivianerne, der allerede før kampen var det landshold han har scoret oftest mod. Han er nu noteret for 11 mål i 11 kampe mod Bolivia. Derudover blev det til to assists fra hans side.

Colombia havde også en fest i Barranquilla, hvor de baskede Chile 4-0. Jhon Duran, der har haft en flot start på sæsonen i Aston Villa, fik vist sig flot frem på landsholdet med sit første mål i en betydende landskamp. Brasilien hentede også en storsejr med 4-0 på Estadio Nacional Mane Garrincha i Brasilia. Her blev det bl.a. til to straffesparksmål af Barcelonas Raphinha.
Usbekistan har så ofte været lige ved og næsten i den asiatiske VM-kvalifikation, men nu ligner det for alvor at usbekerne endelig kommer til deres første VM. Landstræner Srecko Katanec fik i starten af 00erne Slovenien med til både deres første EM og VM i historien, og nu kan han altså også skrive historie i Usbekistan. Hjemme i Tashkent blev det til en 1-0 sejr mod de Forenede Arabiske Emirater. Det enlige mål blev sat ind på straffe af Otabek Shukurov, der efter et par år i tyrkisk fodbold, nu spiller i Al Fayha i Saudi-Arabien.
Dermed er både Usbekistan og Iran på 10 point i gruppe A, mens de nærmeste konkurrenter fra Emiraterne og Qatar kun har fire point hver.

I gruppe C fik de ellers suveræne japanerne kun 1-1 hjemme mod Australien, men ligner stadig en sikker VM-deltager. Bl.a. fordi de to potentielle udfordrere Saudi-Arabien og Bahrain blot spillede 0-0, og dermed rykkede ingen af dem tættere på i tabellen. I gruppe B vandt Sydkorea topopgøret mod Irak 3-2. Da Jordan samtidig bankede Oman 4-0, er Jordan og Irak nu begge på syv point i det der ligner kampen om andenpladsen i puljen. De to hold mødes i et nøgleopgør i Basra i næste runde i november.
Så er det Nations League tid igen.

Troede egentlig, at Danmark var sikret mod nedrykning, men ser nu, at reglerne er lavet om, således at nummer 3 i gruppen skal spille playoff mod nummer 2 i en B gruppe. Det gør formentlig kampen i Serbien i sidste runde mere spændende end ellers. Med mindre det nuværende forspring på 3 point øges forinden.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
De 4 bedste fra FIFA-listen, som ikke er kvalificeret til kvartfinaleren i NL:
England (gruppe med 5 lande)
Belgien (gruppe med 4 lande; skal i kvalifikation til marts)
Schweiz (gruppe med 5 lande)
Østrig (gruppe med 4 lande)
Følger de øvrige seedningslag FIFA ranking-listen, eller spiller NL også ind på disse?

Hvis Danmark med rimelig sandsynlighed taber kvartfinalen i NL, er der en fifty-fifty chance for en 4´er- eller 5´er-pulje.

Bliver det en 5´er-pulje er det som oversidder i de to første runder. Det kan max. ét land i hver af de seks 5´er-puljer gøre. Derfor må det være givet, at stort set alle de 20 lande, der skal i op-/nedrykningskampe havner i en 4´er-pulje. En vis fordeling er således allerede fastlagt.

Mulig seedning 2:
Ukraine (uklart, spiller i aften)
Tyrkiet (uklart)
Sverige (5)
Wales (uklart)
Polen (5)
Ungarn (4)
Serbien (4)
Slovakiet (4)
Grækenland (4)
Rumænien (5, formentlig trods kampafbrydelse)
Tjekkiet (uklart)
Norge (5)
De hold, der vandt eller blev nummer to i deres gruppe i Nations League (League A), vil helt sikkert være i Pot 1, som indeholder i alt 12 hold, mens de resterende fire hold afgøres på baggrund af verdensranglisten. Jeg går ud fra, at England f.eks. vil være i den første pulje.
NUR DER HSV! Once a "Rothose", always a "Rothose" Pro: Rangers FC, Liverpool FC Contra: SV Werder Bremen, FC St. Pauli, Celtic FC, Union Berlin, RB Leipzig, FC Bayern München
I Oceanien var New Zealand som ventet ganske suveræne i deres to opgør mod gruppe Bs to svageste hold med sejre på hhv. 8-1 og 8-0 mod Vanuatu og Samoa. Nottingham Forest-stjernen Chris Wood fik tilføjet godt med mål til sin måltotal med hhv. 2 mål og et hattrick, så han nu er på 41 mål i 80 landskampe. Silkeborgs Callum McCowatt kom også på tavlen i begge kampe.
Tahiti slog Vanuatu 2-0 i den afgørende kamp om andenpladsen i puljen, da man på det vindblæste stadion i Auckland gjorde bedst brug af sine chancer, mens Teave Teamotuaitau fra Tefana havde en god dag i målet.

Når Tahiti til marts skal spilles semifinale i det, som alt tyder på er en kamp om OFCs plads i den interkontinentale playoff, bliver modstanderen Ny Kaledonien, der vandt gruppe A. I heden i Port Moresby slog de først Salomonøerne 3-2 og fik herefter 1-1 mod Fiji. Joseph Athale fra fanske Olympique Saint-Quentin var særligt afgørende i den første kamp, da han to gange var kølig fra straffesparkspletten.
Fiji får den vanskelige opgave med at gøre noget ved New Zealand, da de kæmpede sig til andenpladsen i puljen. Særligt 3-3 opgøret mod hjemmeholdet Papua Ny Guinea var dramatisk, da værterne kom foran 3-2 i 94. minut inden Merrill Nand ødelagde festen med en udligning minuttet efter.

New Zealand er selvfølgelig kæmpefavoritter, mens den anden semifinale på papiret er vidtåben. Ny Kaledonien og Fiji ligger som det næst- og tredjebedste hold i OFC hhv. 151 og 158 i verden på eloratings. En rangering hvor OFC-landene nok stadig er en anelse for højt rangerede idet de så sjældent møder modstandere uden for egen verdensdel. Ihvertfald underpræsterede både Papua Ny Guinea og Vanuatu deres rangering ret markant, da de tidligere i år deltog i FIFA Series, omend de to landes resultater her i VM-kvallen så også har vist at de ikke er på toppen lige nu.
I Sydamerika var det mest signifikante at Ecuador spillede sig helt op på 3.pladsen og nu ligner en lige så klar VM-deltager som de øvrige fire tophold. Først blev det til en 4-0 sejr hjemme mod Bolivia i en kamp, hvor et tidligt rødt kort til udeholdets Jorge Sagredo gjorde det til overkommelig opgave. Herefter blev det til en meget imponerende 1-0 sejr mod Colombia i Barranquilla. Et tidligt mål af Enner Valencia, der nu optræder for Internacional i Brasilien, var nok til sejren, på trods af Ecaudor denne gang selv var længe i undertal efter et rødt kort til Piero Hincapie fra Leverkusen.
Ecuador trænes af argentinske Sebastian Beccacece, der senest var cheftræner i spanske Elche, og var assistent for Jorge Sampaoli da Chile var på sit bedste med VM-deltagelse i 2014 og Copa America-sejr i 2015.

Paraguay havde også to stærke kampe. Selvfølgelig især den meriterende 2-1 sejr mod Argentina hjemme i Asuncion. Selvom Argentina kom foran ved Lautaro Martinez og dominerende boldbesiddelsen enormt (77%, det højeste siden deres kamp mod Island ved VM 2018), så fik Paraguay vendt kampen. Torinos Tony Sanabria scorede det udlignende mål, mens Omar Alderete fra Getafe blev matchvinder.
Efter dette højdepunkt stod den på en svær tur til højderne i Bolivia. Det lignende et nederlag, da Bolivias stjerneskud Miguel Terceros gjorde det til 2-1 i det 80. minut, men en sen udligning fra Brightons Julio Enciso sikrede et meget vigtigt point.

Paraguay er nu på 17 point på 6.pladsen med et hul på fire point til netop Bolivia, der i øjeblikket er på den 7. plads, der giver en plads i den interkontinentale playoff. Yderligere et point efter findes Venezuela.
På trods af nederlaget i Paraguay, fører Argentina fortsat gruppen klart med 25 point. De kan officielt sikre sig VM-pladsen i marts-vinduet, når der næste gang spilles kvalifikationskampe.
I Asien tyder alt også på at Japan sikrer sig VM-billetten til marts, da de fører gruppe C suverænt med 16 point af 18 mulige. Til gengæld er gruppen derudover uhyrligt tæt med Australien på 2. pladsen med syv point, en my foran Indonesien, Saudi-Arabien, Bahrain og Kina, som alle har seks point.
Og australiernes andenplads er kun takket været et udlignende mål i 96. minut i Bahrain fra Portsmouth-angriberen Kusini Yengi. Hans 2-2 mål gav et vigtigt point i en kamp, hvor selvsamme Yengi i øvrigt åbnede målscoringen i kampens første minut.
FCKs Kevin Diks fik debut for Indonesien, men måtte lade sig udskifte før pausen med en skade i 0-4 nederlaget hjemme mod Japan, og var derfor heller ikke med i 2-0 sejren over Saudi-Arabien, hvor Oxford-spilleren Marselino nettede to gange.

Iran snupper formentlig også VM-billetten allerede i marts efter at man her i november vandt to 3-2 sejre på udebane mod gruppens bundhold Nordkorea og Kirgisistan.
Usbekistan ligner fortsat gruppens næstbedste hold, omend man mistede et vigtigt point i Doha, da Qatar scorede i sidste sekund af den mistænkeligt lange 12 minutters tillægstid. Qatar selv fik dog i kampen efter en ørefigen på 0-5 i Abu Dhabi, hvor den brasilansk-fødte Fabio Lima scorede fire gange. Med den sejr er de Forende Arabiske Emirater på 10 point, 3 efter Usbekistan. De skal dog på udebane i tre af de sidste fire kampe. Først den sværest mulige i Iran, og herefter mod de to bundhold.

I gruppe B cruiser Sydkorea også stille og roligt af sted mod VM. I kampen om gruppens anden direkte VM-billet spillede Irak og Jordan 0-0 foran 65.000 tilskuere i Basra. Men i runden efter skaffede Irak sig et 2-pointsforspring, da man vandt 1-0 i Oman på mål af Youssef Amyn, mens Jordan kun fik 1-1 i Kuwait.
Annonce