*biib*...*biib*....*biib*..*bi*.. alarmen bliver slukket og dynen fjernet. Klokken er 07:00 og Dirch sætter sig op i sengen. En af de få fridage han ville få, startede tidligt. Så han kunne få mest ud af dagen. Hjemmesutterne blev fundet frem og med søvn i øjenen og en dårlig morgen ånde satte han sig til rette i stolen foran det store fjernsyn. Men han kom hurtigt op igen, morgenavisen kom ind af døren. "hmmmm", Dirch overvejede hvad han skulle gøre. Sengen eller sofaen? Eller hov, vent. Kaffen. Avisen blev lagt på sofa bordet og kaffen blev brygget. Bevæbnet med kaffe og avis lænede Dirch sig tilbage i den morgen kolde sofa og åbnede avisen. Intet særligt. Det sædvanlige med krig, terror og kendisser i Danmark der ikke kunne styre sig.
Dirch tog en tår kaffe mere men da han nåede til sports sektionen blev hænderne knytter så avisen krøllede. "Stephan Petersen den nar!" mumlede Dirch. Til avisen havde Stephan Petersen udtalt at, Dirch var utilregnelig og at flere spillere frygtede ham. "FARLIG?" Dirch stemme var nu mere vred.
Længere nede i artiklen stod også at Dirch flere gange havde truet spillerne, især de unge fik en hård med fart. Dirch kunne mærke verden stige ham til hovedet. At Dirch havde en hånd oppe i røven på bestyrelsen og at AGF aldrig vil blive til noget lige så lange tossen sad på tronen.
"den utaknemmelig..."
Den velkendte Nokia ringetone afbrød den trykkede stilhed. Privat nummer.
"Hallo?", "Hej, du snakker med Bo Erik Sørensen. Jeg kommer fra BT" den mand der havde skrevet artiklen. Dirch kunne mærke hvordan musklerne i hans krop strammede. "jeg vil høre om du havde tid til et par spørgsmål om en artikel vi bringer i dag" Vreden sted Dirch til hovedet "Hør her, jeg ved ikke hvor du har mit nummer fra, men jeg gider virkelig ikke snakke med dig, nar" Dirch lagede på. Men nu var fridagen ligesom ødelagt. Tv’et blev tændt og frem tunede tv2. Efter et kvarter på sofaen og intet at se, faldt Dirch stille og rolig hen.
Da han vågende igen var klokken 14:00. Dirch satte sig hen i sin stol og tændte computeren der lå på bordet. Www.tv2.dk.
Intet nyt. Eller dog. En overskrift fangede hans opmærksomhed. Stephan Petersen i krig med gamle holdkammerater Hvad var nu det for noget.
Et venstre klik med musen. Den samme nyhed som tidligere, men hvad var det. Længere nede af siden var flere af de nuværende spillede blevet spurgt til Stephan Petersens anklager. Alle havde kun latter til overs for Stephan. Men en spiller udtalelser var dog lidt bedre end de andres.
"Dirch voldlig, HA. Det eneste grund til Stephan kommer med det er på grund af hans latterlige opførelse overfor hele holdet. Jeg er kun glad for Dirch satte ham på plads. Jeg vil faktisk sige jeg aldrig mødt en manager som Dirch før. Alle spillere har ugentligt en snak med ham og alle møder op selvom det er frit. Men vi elsker alle denne private snak og jeg kan kun sige af egne erfaringer at det ikke kun er sportslige problemer han hjælper med. Dirch er alles ven." Citat Morten Nordstrand. Drich kunne mærke et smil brede sig på læberne. "En ven? mig" mumlede han for sig selv mens smilet kun blev større. Dirch havde længe gået og savnet lidt erkendelse og nu fik han den. Dagen kunne alligevel gå hen og blive god.