Snak

Mere indhold efter annoncen
Tror det bliver B93 og enten Aarhus Fremad eller Kolding der rykker op... Esbjerg og AB skal vinde mange kampe for at blande sig. Pt. er de henholdsvis 5 og 6 point fra 2.pladsen. Og ja evt. pointtab mod Thisted kan blive dyrt i oprykningskampen for de fem øverste
Rigtigt AB og Esbjerg skal vinde mange kampe men heldigvis for dem er det indbyrdes kampe så det gør det lidt nemmere
Jeg ville ærger mig lidt over det hvis Kolding eller Esbjerg snupper en oprykningsplads da jeg ikke er vild med deres former for fodbold
Kiggede lige på sidste års oprykningsspil og efter 32 kampe var det Næstved (73 p.) og Hillerød (56p.) der rykkede op, tæt forfulgt af Thisted (54.p). Efter 26 kampe har B93 og Aarhus Fremad 57 point, Kolding 53p og Esbjerg 52p. Altså med 6 kampe igen har nr.1 og 2 pt. allerede flere point end Hillerød sidste sæson. Det er et fantastisk spændende oprykningsspil, der sagtens kan blive afgjort i sidste runde
Fem uger tilbage og så starter endnu en spændende sæson i 2.division. Det bliver svært at overgå sidste sæsons fantastiske afslutning blandt de fire øverste hold, men man har da lov at håbe. Der er selvfølgelig mange spørgsmålstegn om de tolv holds muligheder, men jeg vover pelsen og kommer med mit bud på de 6 hold, der kommer i oprykningsspillet. Jeg tror på følgende hold: AB, Aarhus Fremad, Esbjerg, Fremad Amager, Thisted FC og Roskilde (Vilkårlig rækkefølge)
Jeg tror Esbjerg denne gang kommer til at cruise sig ret sikkert til en 1. plads. Med deres trup og setup må det simpelthen ikke kikse to år i træk. Den anden oprykker er jeg meget i tvivl om. Det bliver spændende at følge. Derudover er jeg meget spændt på at se hvordan AB klarer sig. Umiddelbart er jeg skeptisk når danske traditionsklubber "sælger sin sjæl" til udenlandske investorer. Det minder lidt om nogle af de skrækeksempler vi har set de sidste par år (f.eks. Fremad Amager, Esbjerg, Næstved, osv.). Håber for den gode gamle klub, at det ikke går helt galt.
For min egen klubs vedkommende (NFC), så er der 2-3 spillere tilbage fra idealopstillingen sidste år. Gennemsnitsalderen er omkring de 20 år og bredden er papirtynd. Jeg tror de unge lokale gutter vil kæmpe bravt for trøjen, men det vil være en mindre sensation hvis det rækker til top 6. Målsætningen må være overlevelse i denne sæson.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så kom 2.division endelig i gang igen. Første kamp var med favoritsejre til Esbjerg, Fremad Amager og Roskilde. Både Aarhus Fremad og AB skuffede lidt resultatmæssigt med uafgjort. Mange har gjort Esbjerg til sikker oprykker og jeg er enig. De vinder rækken og det betyder at der kun er en yderlige oprykningsplads at spille om. Tror ikke det bliver 4 hold der kæmper om det som sidste år
En tidlig status efter de første 5 kampe i grundspillet (22 kampe) har jeg delt op i tre kategorier.
Forventet præstation: Esbjerg og Aarhus Fremad er startet flot med Esbjerg som klar nr.1. Roskilde er også kommet fint i gang.
Overraskelsen: Middelfart havde jeg ikke med i top 6, men det virker som et rigtig godt hold. Nykøbing FC vidste jeg for lidt om, men fin start fra dem.
Skuffende: Her må jeg nævne Fremad Amager og AB. Specielt AB virker ikke som et hold der hænger sammen. Thisted får svært ved at gentage en plads i oprykningsspillet.
Mange kampe endnu i grundspillet så meget kan ske
I sidste weekend blev kamp 11 og dermed halvdelen af grundspillet afviklet og dermed har alle hold mødt hinanden. Esbjerg indtager fortjent 1. pladsen med 28 point efter sejren på Riisvangen og tilførte dermed Aarhus Fremad deres første nederlag i sæsonen. Aarhus Fremad ligger nr.2 med 22 p, tæt forfulgt af både Roskilde og Middelfart med 21 p. Nykøbing indtager 5.pladsen med 19 og Fremad Amager er pt. med 15 point lige over stregen til oprykningsspillet. AB og Thisted har 14 og lige under.
Min konklusion må være at Esbjerg vinder rækken suverænt og at Aarhus Fremad må kæmpe mod Middelfart og evt. Roskilde om den anden oprykning. Brabrand og HIK tror jeg rykker ned i 3.div.
Efterårssæsonen sluttede i går og status på dette må være at Esbjerg suverænt og fortjent ligger Nr.1 med 43 point og hele 13 point ned til Aarhus Fremad. Ingen tvivl om at de vinder rækken og rykker op. Hvem der følger med bliver en kamp mellem Roskilde, Aarhus Fremad og Middelfart, hvilket først bliver afgjort i oprykningsspillet. I øvrigt er rækken tydeligt brækket over og jeg tror ikke det ændres i de resterende 6 kampe i foråret. Derfor er følgende med i oprykningsspillet: Esbjerg FB, FC Roskilde, Aarhus Fremad, Middelfart Boldklub, Nykøbing FC og AB.
Nedrykningsspillet: Fremad Amager, Thisted FC ,Skive IK, HIK, Brabrand og FA 2000. Tror Brabrand og FA 2000 rykker ud af 2.div
Er Mathias Kubel skadet? Synes AF har manglet noget flow og den sidste kvalitet, men ser man på kampene burde de nok havde haft fem, seks point mere.

Roskilde ser spændende ud -spørgsmålet er om de kan holde sammen på holdet. Og så tror jeg de får det markant sværere i oprykningsspillet. Middelfart er yderst solide, men scorer bare alt for få mål. Spændende bliver det
Annonce