Mens vi venter på, at transfervinduet lukker, har Tipsbladet d. 29-1-15 endnu en historie om, hvordan OBs direktør, Jesper Hansen, som den naturligste ting ringer til Kent Nielsen for at få råd og vejledning i forhold til transfers, der vil kunne vedrøre den periode, hvor Kent Nielsen står til at bære ansat i Odense.
Jeg bliver irriteret.
Jeg Har svært ved at forlige mig med, at der ikke er en eller anden konkurrenceklausul eller en eller anden form for etik, der tilsiger, at man ikke benytter sig af en ledende medarbejders know how, så længe denne er ansat og virker i en virksomhed man er i direkte konkurrence med.
Jeg er ikke så naiv, at jeg ikke er med på, at der er forskel på, hvordan man gør i daglig praksis, og hvordan de formelle regler er. (Fx er jeg ikke i tvivl om, at Per Rud handlede i overensstemmelse med almindelig praksis, da han i sin tid ringede til Kasper Kusks agent for at forhøre sig om en eventuel frikøbsklausul. Men at han i samme åndedræt forbrød sig mod de gældende regler.)
Men derfra til at udtale sig glad og fro til pressen om sin tvivlsomme ageren, uden at der, så vidt jeg kan se, er nogen grund dertil, der er alligevel et stykke.
Med mindre man er så presset, at man gang på gang er nødt til at lufte den ene tilsyneladende succes man har haft: At det er lykkedes at kapre mestertræneren.
Men i mine øjne lykkes det mest Jesper Hansen at få stillet sig selv og Kent Nielsen i et tvivlsom lys. Hvad Kent egentlig ikke har fortjent.
Jeg bliver irriteret.
Jeg Har svært ved at forlige mig med, at der ikke er en eller anden konkurrenceklausul eller en eller anden form for etik, der tilsiger, at man ikke benytter sig af en ledende medarbejders know how, så længe denne er ansat og virker i en virksomhed man er i direkte konkurrence med.
Jeg er ikke så naiv, at jeg ikke er med på, at der er forskel på, hvordan man gør i daglig praksis, og hvordan de formelle regler er. (Fx er jeg ikke i tvivl om, at Per Rud handlede i overensstemmelse med almindelig praksis, da han i sin tid ringede til Kasper Kusks agent for at forhøre sig om en eventuel frikøbsklausul. Men at han i samme åndedræt forbrød sig mod de gældende regler.)
Men derfra til at udtale sig glad og fro til pressen om sin tvivlsomme ageren, uden at der, så vidt jeg kan se, er nogen grund dertil, der er alligevel et stykke.
Med mindre man er så presset, at man gang på gang er nødt til at lufte den ene tilsyneladende succes man har haft: At det er lykkedes at kapre mestertræneren.
Men i mine øjne lykkes det mest Jesper Hansen at få stillet sig selv og Kent Nielsen i et tvivlsom lys. Hvad Kent egentlig ikke har fortjent.
Bitre Nord