@Kim1a
Jeg var inde på, at man fra AaB´s side har været gode til at holde tand for tunge, og du fremhæver Kusks afrejse og Helenius´ og Jönssons tilbagekomst som eksempler på det modsatte.
Jeg ser mere disse eksempler som udtryk for at det var spillernes agenter, der kæftede op i utide. Eller om man vil, at de brugte pressen konstruktivt. Rud fra Brøndby var også en del af det der.
Men jeg synes egentlig ikke, at der de seneste år er slupper ret meget ud fra Hornevej i utide. Det, der har været i pressen, har mest været gætterier på noget der har ligget snublende nær (Søndergaard fx) og ikke rygter baseret på mere eller mindre anonyme kilder.
(Om der så er nogen herinde, der ligger i med Helenius´ babysitter er jo svært at styre for klubbens presseansvarlige).
Når jeg desuden udtrykker en stille bekymring for et voksende "kollapspotentiale", tænker jeg det ikke så meget som et udtryk for manglende motivation i noget der ligner en mellemsæson. (Der dog har været ok god internationalt og økonomisk).
Manglende motivation kan i sig selv sagtens være et reelt problem. Og et problem som Kent Nielsen næppe står med de bedste forudsætninger for at håndtere, når han er på vej videre til OB (forstærket af at OBs direktør upassende har intimideret KN ved i pressen at udtale, at han allerede nu tager KN med på råd).
Jeg tænker dog mere på "kollapspotentialet" som noget der fra tid til anden tydeligt viser sig i spil og resultater i form af bøllebank, men hvis årsag er mere fluffy. Som en for mig ikke synderlig gennemskuelig underliggende svaghed eller manglende afklarethed i spillertruppens sammensætning.
Jeg er med på, at jeg her er voldsom diffus, og det måske er det rene tågesnak. Og der er som antydet fra min side blot tale om en ubegrundet fornemmelse, som ikke egner sig til tæskning af langhalm.
Bitre Nord