Det er muligt, at jeg her rammer lidt ved siden af den ovenstående diskussion.
Det vil under alle omstændigheder være omsonst at følge med FCK, FCM og Brøndby, der alle pt. Går shop amok. Økonomisk altså.
Som jeg tyder udmeldingerne i medierne, har man fra klubbens side kunnet konstatere, at man har opnået en forbløffende stor succe de sidste to sæsoner (mesterskab og pokal den første sæson og fine økonomiske og internationale resultater i den seneste). Og det er man lykkedes med på baggrund af den økonomiske strategi krisen tvang klubben til at følge. Og det er sket med i store træk den trup, der startede sæsonen i denne uge.
Nu stå vi med en ny træner. Og det synes som om (og jeg har ingen anledning til at være uenig), klubben grundlæggende er tilfreds med truppens sammensætning. Og at man derfor betræber sig på at holde sammen på den. I det mindste i endnu en sæson, hvori man kan få en fornemmelse af om den kan bære, og hvad Søndergaard kan få ud af den.
Det har udmøntet sig i, at man har skrevet med Enevoldsen og fået forlænge med Gilli Sørensen og Blåbjerg. Næste skridt synes at sigte på en kontrakt til Helenius, mens man venter på, at Dalsgaard og Kvindebjerg bekvemmer sig til forhandlingsbordet. (Forhåbentlig er det ikke Dalsgaard og blot Kvindbjerg, det ikke er til at få i tale).
Og så kan der selvfølgelig komme et eller flere salg, hvorefter man må ud og se sig omkring.
Hvis jeg har ret i, at det er nogenlunde sådan klubben vurdere oplægget til den kommende sæson, er jeg egentlig ret fortrøstningsfuld.
Min største bekymring ud over at få forlængelserne og Helenius i hus er mestendels at jeg er lidt utryg ved eventuelt at skulle erstatte Wurtz og Risgaard i ret mange kampe. Augo er på kraftig retur, og Thomsen kan hurtigt være væk. Og Blomquist har vi endnu ikke set meget godt til.
Jeg synes dog, truppen fortsat rummer så mange perspektiver, at det er værd at give den endnu en sæson, hvor man satser på, at værdien af kontinuitet overstiger den latente risiko for mæt- og magelighed.
Og så bliver det spændende at se, om Søndergaard kan få det etablerede spil til at blive lidt mere direkte.
Bitre Nord