Midt i et noget stille transfervindue, har AaB idag været ude med en udmelding om AaB´s rolle i dansk fodbold. Gaarde siger igen at AaB vil være med i toppen, og i sig selv er den udmelding ikke sådan voldsomt interessant, for det er en noget "vag" udmelding, forstået på den måde at toppen er et meget løst begreb. Derimod er en af de andre målsætninger Gaarde præsenterer straks mere interessant.
En af vores målsætninger er, at vi skal forsøge at skabe to nye lokale Superliga-spillere hver eneste sæson
Jeg går udfra man som udgangspunkt hiver 3 spillere op pr. årgang, og i det lys synes jeg to spillere
om året er et noget friskt, og ambitiøst, mål at sætte sig. Sidste år rykkede vi Børsting (19 kampe), Ahlmann(7 kampe) og Blåbjerg (18 kampe) op i truppen. Af de 3 kan jeg sagtens se både Børsting og Blåbjerg blive kommende suppe profiler, hvor jeg er lidt mere tvivlsom omkring Viktor Ahlmann. Vi har i år rykket Pohl(19), Bust(18) og Abildgaard(19) op, og af de tre har Jannik Pohl og Oliver Abilsgaard allerede vist fine takter i optakten, og Asger Bust skulle eftersigende også være et rimeligt stort talent, der heldigvis endda spiller på en af de pladser hvor vi ikke vælter os i stærke alternativer.
Men en ting er man har ramt 2-3 gode årgange på kort tid, noget andet er om det er noget man kan fortsætte med i fremtiden. Jeg ved Rokkedahl kommer op til næste år, og så er der spillere som Marco Ramkilde (angriber), Moses Opondo (kant), Sebastian Andersen (angriber) som kan være bud på spillere der bliver rykket op i fremtiden, men hvad synes i? 2 spillere om året, er det realistisk? Og kan man det samtidig med man gerne vil være en del af toppen (og formegentligt spille euuropæisk)?