Så startede suppen igen igår, med det uafgjorte resultat mellem OB og AGF. Ligesom jeg selv har, er der sikkert mange herinde der har set frem til den her weekend med stor længsel. Det kan hvertfald hurtigt blive nogle meget lange måneder hvis ikke man har den store interesse i udenlandsk fodbold.
For vores eget vedkommende starter turneringen som bekendt på mandag, hvor vi skal til Herning for at give André Rømer, og de andre midtjylland-svin, en lektion i offensiv fodbold.
Jeg forventer det bliver en underholdende affære, med mange chancer og høj intensitet, men føler derudover at det er et helt åbent opgør, som kan tippe begge veje. Meget afhænger af hvorvidt spillere som Enevoldsen, Thomsen, Würtz, Risgaard og KEP dukker op på dagen, for så skal resten nok gå. Omvendt afhænger meget også af hvilket spil-humør en type som Sisto dukker op i. FCM kan jo spille nok så dårlig en kamp, men hvis Sisto viser samme niveau som mod United, så har han også vist at han kan score mål ud af, stortset, ingenting.
Ift startopstillingen går jeg udfra det er noget af det samme som vi så mod Malmø, bare med Spalvis istedet for Jönsson.
Det vil altså sige noget alá
Larsen
PK-KEP-KasperP-Blåbjerg
Børsting-Risgaard-Würtz-Thomsen
Enevoldsen-Spalvis
Som foråret skrider frem håber jeg vi får Gilli noget mere at se, men lige mod FCM vil det give god mening at tage den "sikre" løsning i Patrick Kristensen. Ahlmann fik 20 minutter den anden dag mod Skive (reservekamp), men man er formegentlig meget opmærksom på ikke at sende ham i kamp for tidligt, så ham tror jeg heller ikke vi ser mod FCM, men han skal nok komme til at spille en rolle i foråret.
Jeg er optimist, og glæder mig meget til kampen, og jeg tror på vi kan tage en sejr. Offensivt er vi som minimum på niveau med FCM, hvis ikke bedre, spørgsmålet er så om vi kan lukke nok af bagud til at tage alle 3 point med. Vi har høvlet mål ind det sidste lange stykke tid, så vi skal nok få scoret.
Mit bud: 3-2 til os.
Jeg har derudover et par påstande til foråret, som jeg tror kan gå igennem.
1) Enevoldsen bliver superliga topscorer
2) Bassogog scorer minimum 4 mål i alle turneringer (liga+pokal)
3) Gilli får flere minutter end Patrick Kristensen
4) Vi scorer, som hold, mere end 70 mål i superligaen
5) Vi får medaljer. Minimum af sølv.
Native American
Soar like an eagle, sit like a pelican
Don’t call us Indians
We're more like West Eurasians crossed with Siberians