Jeg synes nu ellers Gaarde har gjort det meste rigtigt. Jeg var ikke super imponeret over Søndergaard, men kan sagtens se argumenter for at ansætte ham.
Jeg tror også der var andre (større) navne i spil, men jeg tror budget, ambitioner og materiale spillede ind.
Søndergaard er muligvis fejlcastet, men han forsøger at holde fast i spilletilen og de korte afleveringer i mellemrum, som de fleste af os nød at se på når det kører. Gode hold kan så finde ud af noget andet når det ikke kører, og her har man tidligere haft bedre offensive spillere som kan gøre noget på egen hånd (Kusk, Helenius, Thomsen og til dels Spaldvis og Enevoldsen).
Gaarde synes jeg har gjort det godt, især i dette transfervindue har man hentet erstatninger 1-1 i spillertruppen, pånær i angrebet og vi ved alle hvor dyre en god angriber er. Ikke nok med det, men man var tidligt ude så der var tid til integration og at sammentømre...
Jeg synes også (hvilket jeg nok har nævnt før) at de unge på den post ser spændende ud, og fortjener en chance - jeg så gerne en rutineret angriber til at tage presset fra de unge, men Helenius endte med at skulle have nye omgivelser for at finde sig selv.
Så i forhold til Gaardes dispositioner synes jeg han har gjort det udemærket.
Hvis jeg skal pege på noget (udover det åbenlyse i Kuhns afgang) må det være at erstatningen for KEP er om muligt mindre boldspillende. Når Ahlmann så mangler ofte som det er tilfældet kommer de 4 bagerste til at se værre ud og spillet hænger ikke sammen nedefra. Jeg synes personligt at den nye unge venstre back også skulle have chancen for spillet bliver bedre med en naturlig mand i begge sider, så der er mindre pres på de to midterforsvarer til at føre bolden frem.
Alternativt vil jeg hellere bruge penge på en god boldspillende midterforsvarer, eller som der også er talt om - en god lejespiller der mangler lidt kamptræning, røg Martin Pusic videre, eller kan han måske lejes?
Udvandret Nordjyde.
https://9gag.com/gag/aQ3rNP7