Jeg har så småt rystet skuffelsen fra Viborgkampen og det missede slutspil af mig. Jeg syntes ikke, at det var Viborg, der spillede godt. De stod blot som forventet dybt og kompakt. Der er der en del hold, der længe har gjort, og vi kommer til masser af det samme i fremtiden. AaB spillede rædselsfuldt. Og som andre har påtalt var AaB´s problem pasningerne og den manglende bevægelighed i mellemrummene. Denne problemstilling med kompakte forsvar, der skal åbnes gennem gode løb og ditto pasninger, får vi så minimum fire kampe (2x VFF og AGF) her i resten af sæsonen til at øve os i. (Edit: jeg er ved nærmere eftertanke ikke så sikker på at AGF kommer stl at stå kompakt og lang tilbage. Slet ikke faktisk. Det var bare min Glenfordom, der tog over.)
Jeg tænker, at den spillestil AaB har valgt at satse på er vanskelig at gennemføre og have succes med kamp efter kamp. Det er helt fint med mig. Det lugter lidt af klasse, når det glider og det er gennemgående seværdigt. Men hvis AaB igen skal have en bare halvgylden sæson, hvor man kender sin besøgelsestid, mener jeg det kræver et temmelig godt forsvar, fordi de formodet nemme modstandere står dybt, og næsten alle danske hold er fornuftige på omstillinger. Vi er ikke et hold, der normalt får nemme mål. (Undtagen evt. på contra og det er vanskelig mod hold som Horsens, Lyngby og Viborg før man er kommet foran) og AaB har snart længe indkasseret bekymrende mange mål. Dels på fadæser af målmand og forsvar, dels og måske især på dødbolde.
Jeg kan ikke huske, at AaB i nyere tid har haft en målmand, der er god til at dominere feltet. Det er for så vidt ok. Man kan ikke få det hele. Men det kræver så, at forsvaret er dygtige til at afvise de høje indlæg. Og der har AaB tilsyneladende være markant dårligere kørende siden afgangen af Thelander og Dalsgaard.
Da VFF scorede deres første mål kom jeg til at tvivle alvorligt på, at den efterhånden langvarige investering i spilletid til Casper Pedersen og Blåbjerg kommer til i tilstrækkelig grad at kaste kvalitet af sig. Der er fra begges side forekommet foruroligende mange fejl, og kvaliteten viser sig kun i glimt. Og det er kun den forholdsvis lave Blåbjerg, der ligner en central forsvarer, som har en fremtid som manden, der kan føre bolden frem. Og Markus Holgersson er jeg fortsat ret lurevoren overfor. Han virker umiddelbart ikke videre afklaret i sit spil, og virker ej heller som en central forsvarer med nogen kompetencer, der overstiger det middelmådige.
Forhåbentlig vinder AaB i godt vejr over et afbudsramt SiF, således at man kan bruge resten af foråret på at udvikle spillet og fremtidens hold.
Bitre Nord