Vigtig kamp mod gymnastikforeningen senere. Udover det åbenlyse, at AGF er en rival, så er der også TV-penge på spil, og alt efter hvordan runden lige flasker sig, så ligger vi i et spænd hvor vi kan miste op imod 2 millioner hvis uheldet virkelig er efter os.
Jeg synes AaB er svære at gøre sig kloge på. Vi har på papiret et egentlig udmærket hold, og for mig at se også bedre end eksempelvis AGF og OB. Alligevel er det som om, at de har meget mere engagement i deres trup og er betydeligt bedre til at holde hovedet koldt, skulle de komme bagud.
Jeg tror desværre at AGF tager sejren. Vores formkurve er nedadgående, og det virker som om, at mange bliver lidt forblændede af at vi ligger nummer 3 (ok, kun nummer 4 med Esbjergs resultat igår. Jeg frygter at vi efter vores stolpe-ind start nu begynder at se konsekvensen af vores manglende kvalitet centralt på banen, og stille og roligt begynder at rasle ned igennem tabellen. Der mangler ganske enkelt power, erfaring og ro på den centrale midtbane, noget vi ikke rigtigt får når vi udelukkende har veteraner og talenter. En spiller som Abildgaard er god, og viser momenter af klasse, men uden en makker der kan guide ham, og opveje for de fejl der sker i løbet af en fodboldkamp, navnligt for unge spillere, ser vi ofte, at modstanderen (nærmest uanset kvalitet) kan løbe direkte igennem vores centrale midtbane og alt for nemt kan lukke ned for vores opbyggende spil, så spillere som Kusk og Lucas skal hente bolden langt nede på banen, og dermed har sværere ved at komme i de positioner og løb, hvor de kan gøre rigtig ondt på modstanderen.
Jeg kan se, at dagens midtbane (ifølge Nordjyske) er med Magnus og Abildgaard centralt. Ochs og Thellufsen på fløjene. Den midtbane er et nøgle eksempel på den problematik jeg beskriver. De er begge to OK defensivt, men ikke nogle vidundere i offensiven (i hvert fald ikke kontinuerligt). Det betyder, at vi reelt set har to boldflyttere hvis primære formål er at bryde angreb, og få sendt bolden videre til andre spillere der står for det opbyggende spil. Problemet er bare, at når vores backs (uanset om det er Ahlmann, Pallesen eller Børsting) heller ikke kan noget uventet og kampafgørende. Modstanderen behøver ikke engang at dække dem op. De kan slå indlæg hele dagen uden at det fører til noget som helst, udover frustrationer for tilskuerne. Der er en grund til, at vi mere end en gang denne sæson er gået fra banen uden at komme frem til en kvalificeret afslutning.
Balancen er simpelthen skæv, og jeg tror desværre at vi taber 1-0. Jeg vil også gerne gætte på at vi maximalt får 1 skud på mål. På den lyse side kan det da være, at det får Gaarde til at vågne op og smide Wieghorst på porten, når vi misser mesterskabslutspillet. Så kan han jo også komme til udlandet som han drømmer om. Der er sikkert steder i Asien, mellemøsten eller dårligere klubber i Skotland hvor folk ikke er klar over at han er en uduelig træner, men kan huske navnet.