I sig selv er det ikke problematisk med en uafgjort i Aalborg mod FCK.
Men 1 sejr i 11 kampe. Det er næsten en halv grundturnering. Og Det vil normalt betyde, at man bliver udråbt til en alvorlig nedrykningskandidat.
Naturligvis fik vi dejligt mange point i starten.
Men som tiden går, stiger min bekymring for, at spørsmålet ikke så meget er, hvornår AaB vinder frem for ret ofte at spille uafgjort.
Det har jo ikke været sådan, at spiller fra kamp til kamp har svinget markant; som fra det forrygende til det elendige. Eller bare fra godt til dårligt. Det har faktisk fremstået ret jævnt.
Og så er der i min bog ikke langt til, at man kommer ind i en fase, hvor man oftest taber.
Og så bliver det hurtigt ren lort frem for ligegyldig leverpostej.
Timingen for hvornår en sportsdirektør og bestyrelse fortager sig drastiske skridt er selvfølgelig oftest dybt problematisk.
Men når jeg betænker, hvor få kampe, der er i grundspillet efter vinterpausen pga at disse tre lange landsholdspauser, håber jeg inderligt, at Gaarde og bestyrelsen går og lægger A, B og C planer for tiden op til og efter jul, der ikke så meget sigter på forestående frokoster, men involverer eller direkte sigter på trænersituationen.
Det er muligt at forholdet mellem trænerne og spillertruppen er helt fjong.
Og at man har en klar forståelse af, hvordan spillet og de kommende lkmpe skal gribes an.
Det er dog vanskeligt at få øje på fra tribunen.
Bitre Nord