Kristoffer Pallesen, der i øvrigt begynder at ligne en fornuftig og stabil back og i øvrigt er smaddersympatisk, siger nogle interessante ting i Nordjyskes seneste afsnit af "Ripodsten". Han fortæller f.eks. at man tidligere nærmest helst ville give modstanderen bolden, fordi man var så optaget af presfodbold, at man ikke helt vidste hvad man skulle stille op med bolden selv. Det har ændret sig under Cifuentes, hvor man har arbejdet mere med positionering osv. Det synes jeg godt man kan se. Jeg synes man er blevet betragteligt bedre til at flytte bolden rundt og frem.
Cifuentes og AaB har et snit på 1,72 point for de første syv kampe, og det begynder at se mere lovende og perspektivrigt ud. Det første halve år var det svært at spore fremgang. Man havde få opblomstringer men modsat nu kunne man ikke holde fast i de gode tendenser.
Man laver fortsat lidt for få mål, men til gengæld er defensiven jernhård, og det er et fornuftigt udgangspunkt, når man netop ikke kun står dybt men også prøver at flytte spillet frem.
Med den nye makedoner har man nu også nogle forskellige strenge at spille på.
- Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er tæt på at være i mål med vores spillestil endnu. Det kommer vi nok aldrig, men vi er kommet et godt stykke vej. Vi skal stadig blive bedre til at skabe chancer, men vi arbejder godt på den del, så jeg er overbevist , om at vi også vil se en udvikling i den del af spillet i de kommende kampe, siger Martí Cifuentes.
https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/cifuentes-effekten-saetter-ind-baade-aab-spillerne-og-traeneren-har-laert-meget/bf7b17b5-3a31-440a-beb1-d192fab0c092