En forlængelse med Kusk bør være en no-brainer. Men jeg er bange for at løbet er kørt og beslutningen truffet. Det er fandme en gortisk knude med Lucas. For selvfølgelig skal han spille. Men noget af det eksplosive i vores spil ER altså forsvundet.
I mine øjne er problemet med Lucas at vi bruger ham i startopstillingen, selv om det er tydeligt at han ikke er tæt på sit normale niveau endnu. Jeg er med på at man er nødt til at lave en investering i at få ham i kampform, men så brug ham dog for pokker som indskifter! Så tror jeg heller ikke at vores offensiv ville have været så krampagtig og ustruktureret, som vi har set. Jeg synes især det i visse kampe har været meget tydeligt hvordan Prip bliver langt mere synlig så snart Lucas har været skiftet ud.
Kusk... Jeg synes stadig han er for svingende i hans præstationer, men det kan man på den anden side også sige om Prip og Makaric, så han følger vel bare trenden. Næste sæson får vi Sousa ind, vi har forhåbentlig Lucas tilbage på 100%, og vi har Oliver Ross som tager store skridt, og som jeg tror snart er fast starter. Jeg har svært ved at se andre roller til Kusk end som indskifter, hvilket han jo tydeligt har vist at han ikke håndterer specielt godt. Selv hvis vi skulle sælge Prip, er det vel ikke sådan at der er en motorvej til en fast plads i startopstillingen - i hvert fald hvis vi fortsat spiller med 3 i forsvaret.