Redigeretsøn 18. sep 2022
Jeg er ret enig Keane - det så værre ud end selv mod Viborg og Lyngby. Hamren har en stor opgave foran sig - og jeg tror vi skal være klar på en række målfattige kampe uden den store villighed til at have etableret angrebsspil.
Det matcher 100 % IKKE med den selvforståelse vi fans har og ikke mindst den strategi ledelsen meldte ud. Der var meldingen at AaB skal spille attraktivt og være modige. Jeg synes ambitionen om top4 var/er ok at have, og så falde retur på at komme i top6 ret fast, økonomien er dog slet ikke til det, og vi skal nok nærmere sige top6 og acceptere ikke at rykke ned.
Jeg tilgiver som fan bestemt også svipsere, både på transfermarkedet og i turneringen, og sidste sæson var bestemt godkendt på baggrund af flere trænerudskiftninger, men det var en skam at det hele faldt sammen som det gjorde i de sidste kampe, noget der må falde retur på træneren desværre.
Der er dog andre og større syndere. Jeg nævnte for nogen tid siden at IAO ikke rigtig har levet op til hans ansættelse.
Jeg egentlig synes han gør det godt i interviews og reelt også på spillerindkøb, men spillersalg ikke er hvor AaB håbede på at være. Både i forhold til at skabe en revenue-stream på talentsiden ved at finde og udvikle og sælge nærmest inden synderlig mange 1. holds kampe, men også på at sælge de bærende spillere løbende.
Jeg medgiver at jeg sagtens kan se ideen i at lade et par stykker gå på fri mod at hæve salgspris generelt, men når det så ikke sker, og økonomien reelt tvinger et salg af Ross igennem på niveau med hvad vi tidligere har fået for andre, og tilmed på et elendigt tidspunkt så bliver det sværere at sluge.
Thelander satsningen i januar gav mening, især når man så hvad der skete da han så var væk, og top6 har sikkert sikret en god del af beløbet et salg havde, når man kigger på TV penge, men når der nu accepteres et tilsvarende salg og en spiller hentet på fri til at dække, så forstår jeg den ikke.
Okore sagen accepterede jeg også, salget er reelt stort, selvom pengene ikke lander primært hos AaB, at få penge i det hele taget synes jeg er ganske godt, men jeg glæder mig til at se agent fees næste gang.
En klausul på Grønning kan jeg godt forstå man ikke vil acceptere, hvis vi antager at hans sign-on og løn kunne dækkes af de 4 mDKK der omtales, således at man om ikke andet havde fået arbejdskraft i en halvsæson indtil der kan gøre andet, kan jeg stadig godt forstå overvejelsen og beslutningen.
Fyringen af Friis erjeg som meget uforstående for. Hvad der skal til for at drive klubben i en retning, herunder også på den lange bane, står nu fuldstændig hen i det uvisse. Alle strategiske planer er nu smidt ud af vinduet, det eneste jeg trøster mig ved er at vi stod samme sted i start 2010 og det endte ret godt da man måtte satse på egne talenter.
Om alt dette sker uden bestyrelsens egentlig indblanding, finder jeg meget usansynligt, og derfor synes jeg bestyrelsen skal overveje om de har fat i den rigtige retning, eller bør overveje at genbesøge de strategiske beslutninger der er taget.
Hvis IAO er den rette, og i sidste ende lidt i marionet, så er det jo helt oppe der skal skiftes ud. Alternativt ser jeg det ikke anderledes end at IAO må forlade jobbet.
Udvandret Nordjyde.
https://9gag.com/gag/aQ3rNP7