Helvede og patter! Hængehoveder og hunderøve!
Lynge udtaler til Tipsbladet inden dagens træningskamp, at AaB arbejder på en målmand og en venstreback. Dog ikke markante løsninger men folk som skal konkurrere med Larsen og Ahlmann. Det er jeg ikke hundrede procent tryg ved!
Han udtaler på samme tid, at der IKKE ledes efter en angriber. Ifølge AaBfan.dk spillede Helenius og Curth en aldeles tandløs kamp mod Horsens. Mon ikke det giver grund til hovedbrud i AaB-lejren?!
Var det ikke bedre at give Larsen og Ahlmann chancen hundrede procent og så bruge pengene på en angriber? Ved udmærket godt, at det måske ikke hænger sammen økonomisk - men vores offensiv SKRIGER på en farlig angriber.
Der er absolut ingen tegn på, at Helenius magter opgaven endnu, selvom han selvfølgelig skal have en chance. Curth er en fremragende figther og holdspiller - men ingen mål.
Jeg tager de optimistiske briller på, og satser på en placering lige under midten næste sæson. Men det er også SÆRDELES optimistiske briller. Far er ikke sur eller skuffet - han er bekymret!
AaB: 100 % BRAVEHEART!