Redigeretsøn 13. okt 2013
Kom ellers herind for at læse, om der var nogle kommentarer til Kusks landsholdsudtagelse, men hold da kæft for et trist syn, der møder en.
Hele Dalsgaard/Jacobsen/spilsystem-debatten er både spændende og relevant, og det er ærgerligt, at den bliver overskygget af, at tonen bliver unødvendig grov og personlig. Det er fans, der diskuterer. Af den simple grund vil folk altid have et bias og næppe nå til enighed, som Toon også påpeger. Jeg ser ingen grund til at kalde folk tåbelige, pinlige eller dumme på den baggrund.
At debatten om Sir_C så eskalerer og går ligefrem over i decideret internet-mobning, er simpelthen usmageligt. Ja, farso bringer et indlæg, der skulle være placeret og debatteret i Sir_C-tråden, og han skulle nok have søgt efter den i stedet for, men hvordan fanden kan det forårsage, at visse brugere føler sig berettiget til at skrive det ene nedladende, krænkende og chikanerende indlæg efter det andet er simplthen ubegribeligt - og uforståeligt, at bold.dk jf. deres egne regler ikke slår ned på det. Især når det for visse personers vedkommende har stået på gennem en længere periode.
Dette er ikke et forsvar af farso som person, men et generelt syn på omgangstonen herinde. Jeg er heller ikke altid enig med ham. Han har tendenser til at gentage for mange ting og lader sig tirre for nemt. Men i indlæggene er der som oftest også noget sagligt indhold - i modsætningen til mange andre indlæg siden og især kommentarerne her over, som ikke kan retfærdiggøres, ligegyldigt hvor lidt man synes om ham. Ignorer dog folk, man synes, er irriterende. Så er vi andre også fri for at læse det pladder, der kommer ud af det.
Ift. Kusk: Enig med Halil. Taktisk tror jeg også, Kusk ville være et godt valg mod et så - forventeligt - lavtstående forsvar som Maltas. Der vil MB nok ikke kunne bruge sin hurtighed. Og i øvrigt spændende for Kusks udvikling i almindelighed. Jeg ved ikke, om han nogensinde bliver god nok til at være fast med landsholdet, men han er kommet langt på to år - længere end de fleste troede vel.