Redigeretsøn 26. okt 2014
Jeg bekender: jeg lider af mindreværd.
Jeg ynder dog at tænke, at det kan moderere min lejlighedsvis upassende tendens til mereværd.
Midt i al det her skrev Mr123 et godt og interessant indlæg vedrørende AaB´s økonomiske tilgang, når de har skullet hente spillere. Og klubbens tilgang til økonomien i det hele taget.
Tv optakten til vores netop overståede hjemmekamp i Europa fremhævede, at AaB var på randen af konkurs, men blev reddet af bestikkelsessagen med de tre pelse. (Jeg var ikke klar over, det var helt så galt fat.).
Tilsvarende kan jeg huske, at Lynge har sagt, at hvis vi ikke - næsten mirakuløst - var blevet reddet af andre efter badedyrs kampen i Parken (hvor jeg dog hadede de lorte badedyr), ville vi ikke i den efterfølgende sæson kunne stille med et hold, der havde en kinamands chance for at rykke op igen.
Der er næppe nogen grund til at tro, at den går en tredje gang. Og i kølvandet på Mr123´s indlæg kan man vel ikke besinde sig nok på, at AaB hverken er mere eller mindre værd end sit økonomiske råderum.
Hvorfor økonomisk overlevelse og ansvarlighed bør være det absolutte name of the game.
Og så må de sportslige resultater komme dryppende, som de nu kan.
Bitre Nord