Snak

Mere indhold efter annoncen
Ganske vidst en del off-topic, i forhold til bolden:
Men jeg vil lige rose Aarhus Fremad for at man på Riisvangen må have hunde med, stadig.
Det var egentlig meningen jeg skulle køre turen derned med hunden til pokalkampen.
Desværre kunne jeg ikke lige få det passet ind alligevel.
Fanejerskabs-romantiker & Hoofball-beundrer | "It's not a foul, he's just a larger person!" - John Green
Efter en fin pointstime fem kampe i træk tabte vi i går på Riisvangen til B93. Ærgreligt, men et meget brugt udtryk " Man skal score i de gode perioder i kampen" kunne sagtens bruges i dette indlæg. Og trods en godkendt 1.halvleg, med nogle ret store chancer til os formåede vi det ikke.
2. Halvleg startede rigtig dårligt og B93 scorede ret hurtigt. De overtog mere og mere kampen og vores eget spil faldt mere og mere sammen. Alligevel tænder vores udligning håb om point, men det slukker udeholdet med en scoring sidst i kampen til 2-1. Set fra hvor jeg stod synes jeg de kom for let til begge mål, uanset at jeg absolut også vil anerkende de spiller god fodbold. Næste kamp er efter landskampspausen, hvor vi ude møder Lyngby. Så god tid og træning til forhåbentlig at skabe en overraskelse.
3-3 i Lyngby og tre flotte mål af Kaastrup, Martin Agnorsson og Kubel. Inden kampen ville jeg helt sikkert have solgt kampen for 1.point og efter kampen er jeg stadig glad for pointet, også selv om Aarhus Fremad førte 3-1. For når ret skal være ret mødte vi et klassehold som jeg også tror tager den ene oprykningsplads tilbage i Superligaen, hvor de kommer fra. Lyngby sad på store dele af kampen og vores spil blev meget udfordret af de fysisk stærke spillere fra Lyngby der lagde et hårdt tryk på os. Flot af vores hold, der trods alt kæmpede med alt de havde. Respekt for det og tillykke med det ene point
0-0 i dag på Riisvangen mod rækkens nr.2 Hvidovre er godkendt på en tung og ujævn bane som på ingen måde var til Fremads fordel, men synes vores hold løste opgaven under svære betingelse. Det var et vigtigt point i en pointmæssig svær periode. Nu venter der tre kampe inden vinterpausen: Hobro(Ude), HB-Køge (Hjemme) og Kolding(Ude). 4-6 point vil absolut være godkendt. Dagens højdepunkt var at 1426 mødte op på Vangen i det halvtriste vejr. Tak til dem. Det var KLASSE
Det blev tidligt jul i går på Riisvangen, da nyheden kom om at stadion nu bliver opgraderet til kravene i Betenia-ligaen. Fantastisk at få en bane der nu kan bruges hele året af alle hold, store som små.
Nogle har en holdning om at fodbold skal spilles på græs, og et stykke af vejen forstår jeg dem godt. Men muligheden synes jeg ikke er tilstede, fordi det betyder at banen ikke kan benyttes fra 1.Nov til 1.April. I forvejen er der meget presset, når holdende træner. Ud over det kan alle kampe afvikles fremover på Vangen også sent efterår og tidligt forår. Det er da en kæmpe fordel.
Siden sidst tabte vi kampen i Hobro med 2-0 til et kontrolleret hjemmehold. Vi havde bolden meget, men ikke voldsomt mange chancer, så kampen i morgen i Vejlby mod HB-Køge skal vindes, for at holde holdene under os på afstand. Gør vi det kan efterårssæsonen godkendes.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det man jo nok havde frygtet, skete i dag med salget af Mathias Kubel til Aab. Det er et sportslig stort tab for Aarhus Fremad, men da aftalen sidst blev forlænget kan klubben trods alt indkasserer 3,7 mil. Det gør salget til det andet største salg i klubbens historie og det har man vurderet var en fornuftig handel.
Ingen tvivl om at det er en svækkelse af holdet, da Kubel har været ekstrem dygtig, og hans kvaliteter bliver stærkt savnet. Jeg håber dog at resten af holdet stadig kan sikre endnu en sæson i 1.div.
Endelig. Det vi fans har ventet på hele vinteren, nemlig at bolden ruller igen i kampen om point starter i weekenden. Man kan næsten ikke vente.
Der mangler fire kampe i grundspillet inden 1.div. deles op i oprykningsspil og nedrykningsspil, og realistisk set havner Aarhus Fremad nok i det sidste.
Med 20 point i efteråret kræver det sejre i de resterende fire kampe og det sker nok ikke. Dertil er det også et svært program: Middelfart
(hjemme), ( Aab(ude) ,Horsens(hjemme) Hillerød(ude).
Allerede kampen mod Middelfart er uhyre vigtig og skal meget gerne vindes og i hver fald under ingen omstændigheden tabes. Kan vi få 5-7 point i de sidste 4 vil vi stå fornuftigt inden de sidste 10 kampe i slutspillet. DSNG
Fantastisk kamp i går af Aarhus Fremad og en fuldt fortjent sejr på 1-0 over Aab, der sagtens kunne være blevet større. Med de to sejre i træk (4-1 over Middelfart) er der slået et stort hul til nedrykningsstregen, og faktisk kigger man op til top 6. De to sidste kampe må afgøre hvordan det ender, men uanset hvad har jeg stor tro på holdet. Imponerende hvor mange Fremad-fans der var i Aalborg i går. Det var også KLASSE.
Så sluttede grundspillet i går i Hillerød, hvor vi tabte 1-0 i en lige kamp mellem to gode hold. I og for sig ikke helt ufortjent, selvom Fremad nok også kunne have fået 1 point med hjem. Kravet var en sejr, og derfor kan man ærgre sig over det ikke lykkedes, da Hvidovre vandt 4-0 i Horsens og dermed kunne vi være kommet i top 6.
Nu hedder det nedrykningsspil og status er at vi har et forspring på 7 point(og meget bedre målscore) til HB-Køge inden de sidste 10 kampe. Det skal vi klare, hvilket jeg også mener vi er gode nok til. DSNG
Uhyre vigtig sejr i dag på Riisvangen over B93. Efter 2. påskedags fortjente nederlag i Køge, rejste holdet sig igen og vandt fortjent. Dagens flotteste scoring stod Magnus Kaastrup for, da han flot sparkede den op i krogen uden chance for udeholdets målmand til 2-0. Det var et klassemål. Som sagt opløfteligt, efter den dårlige holdpræstation i Køge. Rækken er uhyggelig tæt og kun Aab synes at have en tilpas afstand til stregen. Middelfart er den ene nedrykker. Aarhus Fremad, Hobro, B93 og HB-Køge skal slås om at undgå nedrykning. Det bliver uhyggeligt spændende. Tror der skal omkring 36-38 point til at redde sig.
Annonce