Snak

Er ikke typen der stikker piben ind ved modgang. Vi skal ikke kun flagre med flaget herinde, når vi vinder. Det kan alle finde ud af. Det vigtigste er at bevare roen og troen. Så må vi se om, heldet tilsmiler Milan i den resterende del af sæsonen.

Vi er jo reelt set to point efter Juve, da de har en bedre indbyrdes statistik end os.

Undskyldninger omkring skader er ikke valide i sidste ende. Skulle Juve vinde mesterskabet har de bare været bedre end os over en sæson. Desuden har vi heller ikke præsteret i de store kampe, og har tabt 5 kampe. Det er der gudhjælpemig ikke meget mesterskabsklasse over.

Selvfølgelig er mesterskabet ikke tabt, men nu er vi afhængig af at Juve snubler, og er der noget jeg hader så er det at være afhængig af andre. Samtidig kræves det at vi selv stiger 10% i intensitet over hele linjen.

Man skal ikke undervurdere skaderne Lentini. Vi snakker ikke om få skader. Vi snakker om et hav af skader. Statistikken taler sit tydelige sprog. Udover 4 mand fra startopstillingen er det i gennemsnit blevet til ca. 13 kampe i Serie A pr. profil. At vi så ikke formår at slå de store hold, har jo netop noget med de mange skader at gøre. Når du møder Juventus, Inter, Roma, Lazio, Udinese og Napoli i nærmest stærkeste formation, hjælper det ikke noget, du stiller op med et amputeret hold hver gang. Det svarer jo til at du stiller op med et hold, der réelt er dårlige end det Milan egentlig er.

Vi har ikke på noget tidspunkt i indeværende sæson spillet med de foretrukne 11, 10 eller 9 spillere i én og samme kamp. Vores nærmeste konkurrent Juventus har nærmest spillet med fuld styrke i alle deres kampe udover 2-4 kampe. Så selvfølgelig har skaderne meget at sige, men du har ret i, at Juventus vil være ligeglad med vores undskyldning om de mange skader, hvis de skulle ende som nummer 1. Det handler jo bare om at vinde titlen koste hvad det vil.

GM, har du ikke haft piben inde i nogen år efterhånden?

Jeg undervurderer heller ikke betydningen af de mange skader, men gratulerere nærmere Juve for deres evne til hele tiden at score point trods til tider dårlige præstationer. I vores præstationer har vi tabt kampene, og jeg syns mesterskabsklasse er at vinde eller få point selv når man leverer skidte præstationer, som vi gjorde igår.

Men ja, det skader kontiuniteten når du ikke kan stille samme mandskab uge efter uge, og vi har haft andre turneringer at tænke på. Men jeg syns stadigvæk ikke det er nogen undskyldning.

Er det ikke i nogen grad selvforskyldt, at Milan har været så hårdt ramt af skader ?

Hvis jeg alene ser på Allegris spillertrup, tæller jeg både mange veteraner - og ældre spillere er ofte mere ramt af skader end yngre spillere, mens der blandt de yngre spillere er adskillige, der notorisk har en høj skadesfrekvens.

Naturligvis er f.eks. Cassanos nylige skade ren utur, men Pato er jo nærmest det modsatte. Van Bommel, Ambrosini, Nesta, Zambrotta, Seedorf, Pato, Cassano, Flamini, Robinho m.fl. er en flok, som i mine øjne er mere skadespotentielle end så mange grupper af støttespillere i andre topklubber.

Oveni kommer, at man såvel defen- som offensivt er ekstremt afhængig af blot 2 spillere; Thiago Silva og Ibrahimovic, hvilket udsætter holdet ekstremt i tilfælde af skader til disse 2 spillere.

For mig at se, er Milans trup sammensat lidt på bagkant; man har en masse ældre spillere, der i de flestes tilfælde har haft klassen til at gennemleve det aktuelle generationsskifte, og en række yngre klassespillere, som man har kunnet tilknytte billigt; f.eks. på frie transfers. Man har spinket og sparet, og alligvel formået at tiltrække nogle spillere, der har klassen til toppen af Serie A og CHL, men det har også ført til, at man har rekvireret spillere fra et meget begrænset udvalg.

Dette kan i vid udstrækning have ført til, at man har tilsidesat et kritisk blik på skadespotentialet hos den nuværende trups medlemmer, hvilket selvfølgelig i sidste ende kun falder tilbage på AC Milan selv.

Aquilani er heller ikke ligefrem kendt som Mr. Beton, og netop skadesfrekvensen var vel skyld i hans dårlige modtagelse i Liverpool samt grunden til, at han er solgt relativt billigt.

Ja, også Aquilani passer perfekt ind i billedet på den slags spillere, som Milan rekrutterer.

Tjo, i kan have en pointe. Men det har været i en ekstram grad denne sæson.

Jeg ved man har checket Allegris træningsmetoder ift. Pato, fordi han stort set har været skadet i de to år Allegri har været træner.

Men man kunne også kigge lidt på træningsbanerne på Milanello, hvor man har lagt nyt underlag, hvor noget er kunstgræs. Det er trods alt et hårdere underlag for benene. Jeg kunne godt mistænke det for at være en del af problematikken ved nogen af spillere.

Men det hele er nok en kombination.

Ser vi på de ældre spillere i truppen, har Gattuso´s skade ikke noget med hans alderdom at gøre. Manden fik uheldigvis en øjenskade, der har holdt ham ude hele sæsonen.

Flamini er ikke en gammel mand, og han gik jo i stykker inden sæsonen gik i gang. Han har stadig sin første kamp tilgode for Milan i indeværende sæson.

Pato er jo en af de yngste spillere vi har, og han har spillet 11 kampe denne sæson takket være hans muskelskader i lårene.

Cassano er stadig ung, og at han får problemer med hjertet, kan Milan ikke gøre for. Manden har spillet 9 kampe indeværende sæson.

Så er der Boateng, som igen er en meget ung spiller. At han går i stykker i tide og utide, skyldes heller ikke hans alder. 14 kampe i Serie A.

Silva er ung, men han fik for mange kampe i benene NETOP PÅ GRUND AF DE AMNGE SKADER. Overbelastning. Det har Milan været nødsaget til. Dog var det ikke smart at bruge ham i kampen mod Roma, hvor han gik i stykker. 26 kampe er det blevet til.

Nesta, en gammel mand der spiller sine sidste sæsoner. Igen på grund af mange skader i rækkerne har Milan været nødsaget til at bruge Nesta. Alternativet var Bonera, så døm selv. 11 kampe i ligaen.

Mexes, var væk det meste af sæsonen grundet en alvorlig skade samt operation inden sæson start. 10 kampe hidtil i Serie A.

Yepes, var i fantastisk form inden han gik i stykker. Supplerede Nesta ret godt, men så gik han også i stykker. 6 sølle kampe til ham.

van Bommel, gammel men en jernmand, som nærmest aldrig går i stykker. Så nej, heller ikke her er det alderen der trykker. 20 kampe ud af 31 mulige blev det til.

Derudover har flere spillere været skadet. Så blev de klar, og så blev de skadet igen. Og så spillede de én kamp, og så blev de skadet i flere kampe. Her kan nævnes:

Seedorf: 14 kampe
Aquiliani: 17 kampe (måske 10 af dem som indskifter)


Så jo, skaderne har havlet ned over os. Selvfølgelig er det ikke nogen undskyldning, men det skal tages med i betragtningen. Forestil jer at Juventus måtte undvære flere stamspillere.

Lad os sige det var sådan:

Chiellini: 24 kampe
Pirlo: 20 kampe
Vucinic: 9 kampe
Matri: 11 kampe
Barzagli: 11 kampe
Bonucci: 11 kampe

Hvor mange point mon Juventus så havde skrabet sammen.