Den tid i Milans nyere historie, hvor vi spillede bedst, var dengang, hvor Berlusca ´tvang´ Carlo til at spille med to angribere og Kaká bagved.
Jep, det er i den grad skræmmende at Berlusca rent faktisk kunne give et godt taktisk råd. Men dengang så holdet også således ud:
Dida(Abbiati)
Cafu(Simic);Nesta(Costacurta);Stam(Kaladze);Maldini(Pancaro)
Gattuso(Ambrosini);Pirlo(Dhorasoo);Seedorf(Serginho)
Kaka(Rui Costa)
Shevchenko(Tomasson);Crespo(Inzaghi)
Der havde man også 4 af verdens bedste angribere på hver deres måde. Samme styrke kan vi slet ikke møblere idag overhovedet, og samtidig med det ligner de dog stadig lidt for meget hinanden. Så ville det blive noget Amauri/Trezeguet rod som ikke fungerer. Synes derfor det er bedst at opretholde den formation man føler sig mest tryg ved, og senere kan man så smide en ekstra angriber ind hvis nødvendigt.
He he, mht roteringen er det jo lidt svært. Han har gjort det mest på den centrale midtbane, og nu her også med Mancini som kommer ind og mærker sig selv af. Stammen synes jeg er vigtig at holde ved, som er Nesta-Pirlo-Ronaldinho. De skal helst spille bedst i de vigtige opgør, men nu her har man ikke længere en decideret afløser til Pirlo, som førhen hvor man havde Dhorasoo eller Vogel, dog uden nogen blev den store succes men det var vel heller ikke meningen. De gjorde det okay som backup til Pirlos styrerolle. Man har heller ikke haft en afløser til Dinho, som der også bliver kørt rovdrift på, dog er Mancini med nu så man kan give ham lidt velfortjent pause engang imellem. Og tilsidst har vi Nesta, som skal spille ellers sejler det hele.
Bredden synes jeg simpelthen ikke har været god nok til at Leo kunne tillade sig at skifte meget ud uden at man et eller andet sted ville sejle rundt på banen. Det har dog nu hjulpet med tilgang af Beckham og Mancini.(og Bonera).
AC Milan Campioni D\'Italia 2011.
Forza Rossoneri!