Redigerettors 10. jan 2013
Det som undrer mig er, at i gamle dage tog italienske klubber jo Uefa Cup´en seriøst og vandt den ofte. Jeg forstår ikke lige, hvorfor man pludselig synes, at det er en ligegyldig turnering. Kvaliteten er da stadig ret så høj og jeg ser det som et trofæ, som jeg gerne så i Juves pokalskab (hvis vi altså deltog).
Problemet er nok mest, at kampene spilles om torsdagen og især hvis man har en udekamp i Ukraine eller Moldova, kan en sådan kamp virke forstyrrende på søndagens ligakamp. Og så nedprioriterer man EL-kampen.
Jeg så gerne, at de hold, som er med i EL, fik en ekstra hviledag til at komme sig ovenpå en EL-kamp, det ville betyde, at de tog turneringen mere seriøst. F.eks. at de så spillede mandag i stedet for søndag efterfølgende. Det burde kunne lade sig gøre at arrangere.
Jeg tager i hvert fald EL alvorligt og husker at jeg var meget sur, da Juve blamerede sig og røg ud mod Fulham for et par år siden. EL er stadig en international turnering med fokus på, og det huede mig bestemt ikke at se Juve gøre sig selv til grin i en sådan turnering. Så jo, JEG tager EL alvorligt og bliver nærmest sur, hvis Juve tager løst på den turnering. Jeg mener grundlæggende, at hvis man ikke vil være med, så må man hellere melde afbud fremfor at stille med reservehold!
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...